Græshoppen som arkesensorisk erfaring i poetisk form
Græshoppen som arkesensorisk erfaring i poetisk form
3092. Græshoppen er eneste insekt udover guldsmede Med et mekanisk kropsudtryk, jeg mener, I sin motorik og kropsartikulation, sammenlignelig Med en teknisk indretning, jeg mener, I stand til bevægelser og kraftudtryk, Der er umulige i fysisk forstand, altså forstået som Hurtig, rykvis og slagagtig retlinjethed Og derfor helt anderledes og uopnåelig For en animalsk muskulatur, der afvikles Glidende og adræt i varmblodet organik.
3093. Græshoppen har en særlig affinitet Med primater, vil jeg tro, fordi De har et udtalt bipedalt princip I ren og superarkæisk form Med samme ortopædiske (tekniske) Funktion som en katapult, altså Fjeder til oplagring af kraft i skaft/sener Og udløsning ved låsemekanik i knæled Med en næsten pyroteknisk effekt, Der kan skyde sin græshoppe ud tyve gange Egen kropslængde og med en acceleration (Velsign de entomologer, der har regnet den ud) Målt til hele 20 G.
3094. På lur i mit solhede sommerbed strå og stilke I gulnede farvede og sommerfugle blafrende Omkring med bier og fluer klavrende Rundt i blomsterrør og honning i evokation Af en svunden naturoverflod møder jeg To græshopper, sikkert nymfer, fra superfamilien Langhornede retvinger, kaldet græshopper Af helt usædvanlig må jeg sige Diskret og bjergtagende skønhed For den heldige, der får se det højeste (Og ældste) Af alle evolutionære pletskud fordi Intet væsen måske (bortset Fra lungefisk og vandgran) mestrer Sin geologiske tidsalder bedre End græshoppens 20.000 arter Og få insekter er mere superfint Fossilerede helt tilbage til Trias Med 300 millioner år på sit genetiske ur.
3095. Immobil som kun insekter kan Med trådtynde og fiberspændte led Et multisensorisk individ opfanger Tryk, lys, lugt, muskler, bevægelse Og varierende intensiteter af luftmolekyler; Smag og lugt hos dem, tænker jeg, Er synæstetisk luftbåren: Tænk Tyktflydende duftfortættet sommermorgen; Altså en kombosans, der overrisler Insektets krop med fysisk taktile intensiteter, Til måling af kvaliteten i græssets Vibrerende elektricitet opfanget Af arkesensoriske organer hypermærkende På ben, bryst horn og gennem panserskår.
3096. Et arketype insekt ud af to håndfulde (Sådan lærte vi at tælle, at berøre, Med hænder blev vi intelligente - Men lad os kalde det et benspænd Et greb fra tre eller fire benpar Underlagsvurderende og sanseførende Multivalente og intelligensformende insektklør): Fluen, hvepsen, bien, mariehønen, guldsmeden, Edderkoppen og sommerfuglen: Disse syv, Men græshoppen står os nærmest I sin mytologiske og historiske magt Som intet andet væsen.
3097. I mit strå- og blomsterbed raster en sprød, liflig forårsgrøn krumknivsgræshoppe På et kulsukkerblad: Ah, se Hendes lange fotonsmagende, lodrette Luftskummende, befølende filamentstynde Dobbelt kropslængde sortprikkede følehorn.
3098. To meter derfra endnu et harmonisk individ: En buskgræshoppe i brunt og gråt legionærkyrads, Lange ben bagud, følehorn fremad, kroppen kompakt Fremadlænet, livskompetent og sublimt selvtilstrækkelig For hvem mennesker (jeg) er non-signifikante (I biologisk og perceptorisk forstand) grænsende til Apokalyptisk ligegyldighed, men som mennesker Med antennerne oppe kan Lytte med på i genomets syvende sans For det jordiske livs uendelighed Og evolutionens totale triumf.