Aura insecta
3253. Kobbervandymfens
Intense kompleksitet
Vajer fra et strå,
Insektets kolde aura
Bølger, blander sig med min.
Nyt i Index Titusind: Kobbervandnymfe ◦ 3253
Aura insecta
Strandkrabbe
Strandkrabbe
3252. En død strandkrabbe
Tre ben og et bulet skjold
Sat i vindblæst sand.
Hvidt skum fra vadehavet
Udvisker mit spor igen.
Nyt i Index Titusind: Strandkrabbe ◦ 3252
Storplettet perlemorsommerfugl
Storplettet perlemorsommerfugl
3250. Støvet, flosset og slidt
gennemlyst af ælde
kontrast til stistruktur
af støv, strå og sten
en perlemorsommerfugl
syv gange i træk
de falmede vingeflader
foldet ud mod solen.
3251. Stopper mig hver gang
i mit spor, stiger op
på den sidste kraft
i hendes vingetræk;
et væsen svinder ind
blandt milliarder
på Stevns Klint
et sekund i august.
Nyt i Index Titusind:
Perlemorsommerfugl ◦ 3250, Kraft ◦ 3251.
Græsmøl i nedarvet tunnelsyn
Græsmøl i nedarvet tunnelsyn
På marktur med mit barnebarn, Gødel Kanal, den 9. august 2026
3235. Et fladt enghabitat
plejet og skærmet
ved tinglyst servitut,
3236. skridt for skridt
ud i stritvækstet
trofisk slaraffenland,
3237. intenst spejdende
stillestående, dernæst
forsigtig fremadgående,
3238. i tillært tunnelsyn;
Kom, tag med mig ud
på græsmøljagt.
3239. Vi kredser om en busk
en kobbervandnymfe
glimter i aftensolen,
3240. en stor spyflue raster
regnbuemetallisk
på spidsen af et strå,
3241. kig efter et flitter
af små, lyse vinger
dykke ned i græsset,
3242. og straks smelte ind
med strå, vinger foldet
i en forsvindingsakt,
3243. et dumdristigt insekt
med tro på kamuflagen
stivnet på sin pind;
3244. Endelig, hvad vi søger,
hun peger og hvisker
i jagtens samkonspiration,
3245. det okkergule græsmøl
på gurkemejegule
blomster pomponer,
3246. kendt som bistert væsen
horn tilbagestrøget som
bøffel eller samurai,
3247. blege koldblodsøjne
skægbørstet næbparti
og gyldne vingeskæl,
3248. vi sniger os ind til
lynknipset fotokaskade,
møllet i umistelighed;
3249. Hun spreder sine arme ud
svæver over marsken hjem,
menneskefugl i aftenbrisen.
Nyt i Index Titusind:
Enghabitat ◦ 3235, Trofisk ◦ 3236, Spejde ◦ 3237, Græsmøl ◦ 3238, Aftensol ◦ 3239, Spyflue ◦ 3240, Flitter ◦ 3241, Forsvindingsakt ◦ 3242, Pind ◦ 3243, Jagt ◦ 3244, Okkergult græsmøl ◦ 3245, Bøffel ◦ 4246, Koldblodet ◦ 3247, Snige ◦ 3248, Menneskefugl ◦ 3249.
Bladskelet fra senholocæn
Bladskelet fra senholocæn
Gødel Kanal, sensommer 2026
3232. Indtørret bladskelet
Plantens nervetråde
I rødbrun silhuet
Over klittens lav.
3233. En lysende sommer
Sidst i senholocæn
Bregneblad, digterfod,
Vi forstener sammen.
3234. Den første plante,
Det sidste pattedyr,
Værd at fossilere om
Til geologisk eftertid.
Nyt i Index Titusind:
Lav ◦ 3232, Holocæn ◦ 3233, Pattedyr ◦ 3234.
Duehale (tredje reprise) med rød admiral
Duehale (tredje reprise) med rød admiral
3231. En duehale vifter ind over bedet,
Under halvtaget, jeg ser det ske,
Buddleja’en er visnet og tømt,
Kun rød og pink floks i blomst,
Hun anflyver hver og én
Drejer rundt om snablens akse
I rap og lineær rækkefølge
Afsluttet i sving ind om bag mig
Helt tæt op ved øret jeg hører
Hendes dybe vibratohertz
Tromme mod min trommehinde
Trykbølger fra verdensvingen,
Som konkyliens brus fra havet
Alle verdenshjørner samlet
Gennem hele livet i mit øje,
Mens hun svinger ud og væk
Uden at jeg når at fatte det,
Min elskede ved siden af mig
Nu med rød admiral på knæet.
Nyt i Index Titusind:
Floks ◦ 3231, Trommehinde ◦ 3231, Rød admiral ◦ 3231.
Om duehale, se også: Duehale (dobbelt reprise), Symfani med aftensværmer;
Om admiral, se også: Admiral på hjerte, Fefølehorn.
Blåfuglens farvemætning
Blåfuglens farvemætning
3229. Sorte mandeløjne
Manken pjusket hvid
Bløde fløjlsantenner
Sort og hvide segmenter
Okker tuftede spidser,
Vingens orange sømkant,
Et dusin øjepletter
Sat i jersey og lyseblå.
3230. Blåfuglens han er azurblå
Med hvide frynsekanter,
Mens hunnen er brunlig
UV-mættet støvblåt drys
På vingens verdensøjne,
To himmelstumper
Opkaldt efter Ikaros,
Falder ned til jorden.
Nyt i Index Titusind:
Manke ◦ 3229, Blåfugl ◦ 3230.
Almindelig blåfugls latinsk/græske navn er polyommatus icarus.
Om skovskarnbassens spekularitet
Om skovskarnbassens spekularitet
3223. Ieg ulmer af neon-lilla fotoner
Rundt langs skjoldets iridesens
Af lys i spekulære refraktioner.
3224. Sådan har ieg set ud i årmillioner,
Signaler fra min skarnbasseeksistens,
Ieg ulmer af neon-lilla fotoner.
3225. Dybt i evolutionens mutationer
Har ieg fundet farvespillets opulens
Af lys i spekulære refraktioner.
3226. Nanometer tynde lag af ioner
Gør lysets brydning gådefuldt intens,
Ieg ulmer af neon-lille fotoner.
3227. Homo spekulerer i generationer
Hvad tjener denne bioluminisens
Fra lys i spekulære refraktioner.
3228. Mit svar er mørke illuminationer
Tilsat drys af billeintelligens;
Ieg ulmer af neon-lilla fotoner
Af lys i spekulære refraktioner.
Nyt i Index Titusind:
Foton ◦ 3223, Ulme ◦ 3224, Refraktion ◦ 3225, Nanometer ◦ 3226, Bioluminisens ◦ 3227, Billeintelligens ◦ 3228.
Spekularitet: organiske overfladers spejlende kvalitet, især om visse billers evne til at bryde lys på bl.a. dækvingerne, enten i enkelte farver eller i prismens farver; af latin: speculum, spejl. Relevant i denne sammenhæng også iriseren: organiske eller uorganiske fladers evne til at bryde lys i changerende farvespil, af oldgræsk iris, regnbue. Endnu andre biller (visse gødningsbiller) evner at refraktere lys i lineær eller cirkulær polaroid form (hhv. venstre- og højedrejet), der ikke kan opfattes af mennesker eller andre rovdyr. Det menes at denne form for refraktion bruges til krypterede lyssignaler mellem billerne.
Enggræshoppens fjerde øje
Enggræshoppens fjerde øje
På marktur med mit barnebarn, Gødel Kanal, den 9. august 2026
3216. Enggræshopper kommer ud af
en fremskreden civilisation,
det ses af deres fem øjne,
hvoraf især det fjerde
er øjet, de ser os med:
sekvens fra fokus til fokus
skygger på en hjernebark.
3217. Toppen op ligner han,
ferskgrøn, kåd og frejdig,
velartikuleret ud i alle led
i udsøgt jugenddragt,
denne unghan spilloppe
på valsen ud på det åbne
grønne verdenshav.
3218. Mad og overflod overalt
hvor han sætter sine klør,
mælkesaft og honningduft
opsuges med hele kroppen;
kyrassets panserplader nøjagtigt
sammenføjede og olieplejet,
ben lagt ind i runde kuglelejer
til lækker overskudskraft.
3219. Ieg, topindivid, udlært, spændstig,
mit udtryk af mekanik tilskrives
den biologiske rustnings funktioner
og mundpartiets kultiverede form,
misundelsesværdigt multifunktionel,
beføler, behandler, lugter,
vurderer, findeler og palperer det
vi fortærer med maxil og palpe;
mennesker forstår det næppe,
men tænk kniv og gaffel
styret af telepati og nervebaner.
3220. Brystplader og muskulatur
med våbenskjold og artens heraldik,
lårbasser som en himmelfjeder
og mit kønsorgan blottet kækt
under bøjelige bagkropsplader.
3221. Ieg bærer mine generationer godt,
små 300 millioner års erfaring
sidder på mig let og harmonisk;
intet er uprøvet, alt er raffineret,
tilpasset iterativt og kampafprøvet.
3222. Jeg skifter fra øje fire til øje fem,
min arm er spændt, mine knæ er våde,
vi går videre og taler om det, der er hændt.
Nyt i Titusind Ting:
Enggræshoppe ◦ 3216, Hjernebark ◦ 3216, Verdenshav ◦ 3217, Mælkesaft ◦ 3218, Rotation ◦ 3218, Palpe ◦ 3219, Brystplade ◦ 3220, Kønsorgan ◦ 3220, Kampafprøvning ◦ 3221, Arm ◦ 3222.
Duehale (dobbelt reprise)
Duehale (dobbelt reprise)
3211. Tre dage i træk en duehale
vajende, vuggende rundt
fra klase til blomsterklase
fæstnet med trådtynd tunge;
orange vingeslør, grå musepels;
dette forunderlige kryds
af fugl, insekt, lille gnaver
med opspærrede fiskeøjne
sat sammen som en kolibri.
3212. Vi har historie sammen,
duehalen og jeg, dengang
tre år siden på Stevns klint,
hvor jeg uforvarende gik ind
i en symfani med en duehale;
smæld af magi, ryk i kroppen
når et væsen træder frem
måske kun én gang i livet
men for mig, seks gange nu
pr. poetisk protokol.
3213. Så, dagen efter, på vandring
ned langs Stevns Klint for at
gense disse okkulte pladser
de første ti kilometer
i den tidlige efterårspragt,
indtil, som altid uden varsel,
duehalen vifter omkring mig
trækker mig rundt i cirkel,
lander på min og vores vej.
3214. Jeg får aldrig nok af synet
oliven- og armygrøn palette,
sorte, zig-zaggede strøg,
to sorte kendingsprikker
(hvorfor, hvorfor, hvorfor?)
lyse tegninger og kurver,
grågrønne cremede bånd
ud over vingekanten,
grå pelskappe over ryggen
sortgrå halefjer i dusk.
3215. Lidt senere flyver hun
langt inde på overdrevet,
kredser og krænger rundt
rejnfan, knopurt og alfalfa
hastigt, legende bort,
drejer om på vingekanten
et sekund og hun er væk.
Nyt i Index Titusind:
Duehale ◦ 3211, Fiskeøjne ◦ 3211, Symfani ◦ 3212, Cirkel ◦ 3213, Tværbånd ◦ 3214, Rejnfan ◦ 3215.
Se også: Symfani med aftensværmer
Fnok
Fnok 1
3209. Dunet orb
varmesimrende
solslikkent
frøformidlet
barndomsminde
luft i slør
genfundet
på vis
på vej
mod alderdom.
Fnok 2
3210. Fertilitets-
og efterårstegn
fimrebehåret
filigran
forbisvævende
tidløst
på mikrobriser
ødsel
knapt nok
som tilstand.
Nyt i Index Titusind:
Solslikken ◦ 3209, Fertilitet ◦ 3210
Forfald i 21 sanser
Gødel Kanal, sensommer, den 10. august 2026
Forfald i 21 sanser
I
3185. De fortabte strå, tomme hylstre,
gabende saltsprukne skaller,
vindstridte aks, de udtømte frø.
3186. Sensommer og indtørret alder,
ve visner, svinder og forgår
i rigets fjerde inkarnation.
3187. Til alle dem, der vokser og står
tilegnes vores køn og stilkethed,
vos skrumpne pragt og herlighed.
1-7
3188. Ieg har forblæst og fnokket hår,
ieg var første sans for al slags vejr,
for vind, for regn og jordes væde.
3189. Mine aks har tyngde hver især,
jeg var anden sans for karbon,
for enhver energi i alle celler.
3190. Ieg er moden, bærer mit afkom,
ieg var tredje sans for luft og ilt,
for al værens liv og ligevægt.
3191. Ve er vores sted, vi vokser vildt,
ieg var fjerde sans for biokemi,
væv, processer og intelligens.
3192. Ieg er arret og mangler symmetri,
men ieg var sans for tyngdekraft,
for skønhed og form og balance.
3193. Ieg havde blade og stængelsaft,
ieg var den sjette sans for varme,
for kulde og årstiders kommen.
3194. Ieg har ikke forfaldets charme,
men jeg var sansen for følsomhed,
den syvende, om al beskaffenhed.
8-14
3195. Ieg var fytomedicinsk alarm,
ieg var ottende sans for heling
af bid, sår og de ni trin i døden.
3196. Mine tomme rør til bærforvaring,
ieg var sansen for faresignal,
giftblander og insekticid.
3197. Et ranglet ris fra Gødel Kanal,
ieg var sans for tryk og vibration,
væsner der lander, fjender der går.
3198. Stivnet, forvreden mutation,
engang var jeg sans for duften,
lokkemiddel og kaldesignal.
3199. Viltre tråde stritter ud i luften,
ieg var sans for elektricitet,
kender af stråler, impuls og lys.
3200. Afbleget blomst, af jordens bonitet,
engang var jeg plantens sans for tid,
tid som sted, tid som cellekraft.
3201. Ieg er silketråde i mælkehvid,
ieg var væksters sans for rum og sted,
i luft og vand og jord til evighed.
15-21
3202. Uld på stakke og stænglers ved,
ieg var sans for ven og slægt,
for frugter, pollen og formering.
3203. Blosterhjulet stadig grønt og kækt,
ieg var planternes bestøversans,
der skabte vores form og farver.
3204. Ieg er udsøgt, se min blomsterkrans,
ieg var planters sans for individ,
vores selvhed og status som væsen.
3205. Ieg er endnu et skin af selvtillid,
ieg var sansen for artserfaring,
vos der knækkede genomets koder.
3206. Ieg var sans for selvkoordinering,
frøene rasler i min tørre skal,
se mit udtryk, min egen harmoni.
3207. Ieg er forvreden, i fuldt forfald,
Sæden sortnet, årets skud forgået,
ieg er al begyndelses princip.
3208. Ieg er visnet, ieg er genopstået,
ieg er vores sans for duelighed,
planters enorme ustyrlighed.
Nyt i Index Titusind
Skal ◦ 3185, Forgå ◦ 3186, Skrumpe ◦ 3187, Forblæst ◦ 3188, Karbon ◦ 3189, Modenhed ◦ 3190, Biokemi ◦3191, Arret ◦ 3192, Årstid ◦ 3193, Følsomhed ◦ 3194, Heling ◦ 3195, Faresignal ◦ 3196, Ris ◦ 3197, Mutation ◦ 3198, Impuls ◦ 3199, Sted ◦ 3200, Rum ◦ 3201, Formering ◦ 3202, Blosterhjul ◦ 3203, Individ ◦ 3204, Artserfaring ◦ 3205, Harmoni ◦ 3206, Forfald ◦ 3207.
Græsmøl seværdigvis
Græsmøl seværdigvis
3179. Når man smyr derude
Kan man let komme nær
Et ganske beskedent møl
Med en stor børstesnude.
3180. Blot én af hundredvis
Af de mange græsmølarter
Familien crambidae med
Tekop øjne, seværdigvis.
3181. Varieteten er ganske stor,
Striber, bånd og nuancer,
Fløde- og cremede farver
Og denne i lys perlemor.
3182. Let genkendelig profil,
Men artsidentifikation,
Hvis dét er det, man vil,
Kræver nok sin græsmofil.
3183. Men det får nu være
For se hvilken skabning
Har søgt ly for natten hér
Mit hus og hjem til ære.
3184. Det er mig, der er værten
For en af de oversete
Slægter af sommerfugle,
Min have; men deres verden.
Nyt i Index Titusind:
Børstesnude ◦ 3179, Græsmøl ◦ 3180, Perlemor ◦ 3181, Artsidentifikation ◦ 3182, Ly ◦ 3183, Vært ◦ 1383.
Sandhveps snylterrim
Sandhveps snylterrim
3172. Sandhvepsens sorte ben
stærke og styltelange
lavet til larvetransport
gang- og redeekskavering
i sand, jord og grus.
3173. Bredt muskelkranie
bomstærke kæber
bruges til byggeløft
slæb af småsten
til hule- og redeprop
klosaks til larvekrop.
3174. Den lange brod
sortorange baseballbat
et formidabelt våben
slynget ned om larvebugen
giftigt og højpotent
stik i 2. og 3 segment.
3175. Lammer gangnerven
immobilisere byttet
og andre sanseorganer
vi gyser at tænke på
ædt lokalbedøvet og rå.
3176. Kirurgisk paralyseret
byttet selvkonserveret
en frisk slagtervare
til gnaven hvepselarve.
3177. Et højt specialiseret
og kompetent individ
i febrilsk anlægsflid,
udgraver ti reder
med ét æg og larve i hvér;
et forslugent afkom
høj overlevelsesprocent
og udklækket faglærthed.
3178. Sandhvepsen er på visit
snacker ude i haven
en cool og velskabt parasit
til biopest kontrol:
sandhvepsenes killerteam
i nye barske snylterrim.
Nyt i Index Titusind:
Sandhveps ◦ 3172, Klosaks ◦ 3173, Larvebug ◦ 3174, Gangnerve ◦ 3175, Hvepselarve ◦ 3176, Specialisering ◦ 3177, Afkom ◦ 3177, Parasit ◦ 3178.
Sørgekåbens molekyler
Sørgekåbens molekyler
3167. En sørgekåbe
en sommerdag, berømte
farver i kontrast.
3168. Dyb, vinrød velour,
Illumineret azur,
takket neon rand.
3169. Kroppen er lodden
indsvøbt i en kostbar pels,
sømmet vingekant.
3170. Molekyler fra
den evolutionære
urhemmelighed,
3171. Som de slidte
sommerfugle tar med sig
i massegraven.
Nyt i Index Titusind:
Sørgekåbe ◦ 3167, Rand ◦ 3168, Vingekant ◦ 3169, Molekyle ◦ 3170, Massegrav ◦ 3171.
Klematis med vilje
Klematis med vilje
3164. Slyngplanter ser ud til
at gøre noget med vilje;
det er selve bevægelsen,
det ligger i knuden,
i styrken i stænglen,
i den snoede stilk;
det ligger i hydraulikken
i gribeteknikken.
3165. En klematis søger fæste,
et topskud med to knopper
to stilke vandret ud,
et dobbelt koordineret knæk,
to stilke lodret ned
griber en trådnetkant;
hele organikken
læner sig frem.
3166. Jeg holder af den klematis
går tit ud til væksten
bare for at være der;
der er balance mellem os
båret på elektrisk luft
skudt af vores neuroner;
planter summer i mennesker
ned gennem æoner.
Nyt i Index Titusind:
Slyngplante ◦ 3164, Gribeteknik ◦ 3164, Klematis ◦ 3165, Balance ◦ 3166.
Pottemagerhveps
Pottemagerhveps
3153. Egentlig sku’ jeg bar ud at se
min seneste psammofile plante:
duft af kamfer og lakrids måske
fra en blomstrende æblemynte;
3154. Men da jeg berørte denne mynte
så jeg, gisp, en pottemagerhveps;
og mens jeg med omhu skyndte
mig indenfor, hille cordyceps,
3155. og greb ud efter mikrolinsen,
bad jeg at underet stadig sad
stille oppe i blomsterkrinsen
i sin nektar- og honningmad;
3156. Lidt flov over mine motiver,
ikke just poetisk observation,
mere en mediestyret fotoiver,
fattig på ægte interaktion;
3157. Men billede fik jeg til overmål
af hvepsen på topskud af salvien
med snablen nede i en nektarskål,
og jeg, insektet dybt hengiven.
3158. For hvilket drama, dette lille dyr:
Hvordan hendes kropsdele overhovedet
Hænger sammen fra brod til hovedstyr;
Skøn og vanvittig genetisk kodet.
3159. For- og bagled svæver frit i luften
Obsidiansort med gule ringe;
Forsluger sig i blomsterduften
Trådtynd talje, bodybuilder bringe.
3160. Flyver fangsten hjem til sine krukker
bittesmå amforaer helt i ler;
Skindøde larver myntesukker,
Forsegler dem og laver endnu fle’r.
3161. Det ligner et arkæologisk fund
Fra en miniature civilisation;
Her ligger et fællesskab til grund:
Forrådsteknik og reproduktion.
3162. Jeg har altid haft svært at skelne
om det sjældne er det skønne
eller det skønne er det sjældne;
Tja, hvor skal jeg egentlig begynde.
3163. Det sjældne er at få en uventet ven,
At se pottemagerhvepsen i min have;
I véd, hvor verden og rimet vil hen:
En forhåbningsfuld og ødsel gave.
Nyt i Index Titusind:
Æblemynte ◦ 3153, Pottemagerhveps ◦ 3154, Honningmad ◦ 3155, Interaktion ◦ 3156, Nektarskål ◦ 3157, Genetisk kode ◦ 3158, Talje ◦ 3159, Krukke ◦ 3160, Forrådsteknik ◦ 3161, Sjældenhed ◦ 3162, Ven ◦ 3162.
Om stier og gener
Om stier og gener
3140. Den smukkeste kombination
af vores natur og kultur,
kald det human interaktion
3141. med jordens ældste tekstur
er en fin og velbetrådt sti
under en langstrakt vandretur,
3142. et snoet spor ud i det fri
gennem skoven, over et fjeld
og ned i dalen, et gæstgiveri;
3143. her mærker man på sig selv
jord og hjerne skaber hinanden
som floden fra sit kildevæld;
3144. stien gav os krop og forstanden
af rødder og klipper, hvor vi gik
ved havet, i løb over savannen,
3145. oprejst gang i suveræn motorik,
livsmønstre tegnet i støv, i sten
følger i menneskers urtrafik;
3146. ude på stien vil du møde én,
der ligner dig, føles som selvet:
et varmblodet dyr, et modergén;
det er dig under himmelhvælvet.
Nyt i Index Titusind:
Natur ◦ 3140, Sti ◦ 3141, Dal ◦ 3142, Kildevæld ◦ 3143, Savanne ◦ 3144, Oprejst gang ◦ 3145, Modergén ◦ 3146.
Sortkøllet ådselbille m/midenymfer
Sortkøllet ådselgraver m/nymfemider
3147. Ieg er billevært med mider på
Fra mit redekammer af døde dyr;
Rosset på ryggen og ud i det blå.
3148. De flokkes om mig, de søde små,
Ud på ligfærd og nye eventyr,
Jer er billevært med mider på.
3149. Et dusin nymfer på tommel bagpå
Over land og skov når dagen gryr,
Rosset på ryggen og ud i det blå.
3150. Vi skal finde et kadaver at flå,
Sætte bo og rede til de æg vi gy’r;
Jeg er billevært med mider på.
3151. Ieg sætter min antenne på skrå,
Se mit kranie med køllehorn-styr;
Rosset på ryggen og ud i det blå.
3152. En symbiose, kan man nok forstå,
Nymferne og ieg, den flotte fyr;
Ieg er billevært med mider på,
Rosset på ryggen og ud i det blå.
Nyt i Index Titusind:
Redekammer ◦ 3147, Mide ◦ 3148, Nymfe ◦ 3149, Kadaver ◦ 3150, Antenne ◦ 3151, Symbiose ◦ 3152.
Den sortkøllede ådselgraver med de orange nymfemider på ryggen ankom til mit terrassesofapude, hvor han tog et rast. Vi er bekendte fra tidligere møder ved e muldvarpeskrog og en kæmpestor død gnaver. Se digtet Ådselgraver nicrophorus vespilloides.
Minggrøn målerlarve
Minggrøn målerlarve
3116. Kamufleret som kvist,
Stivnet som en stilk;
3117. Fæstnet på gangvorte,
Usandsynlig svær at se;
3118. Tyngdekraftsfornægtende
Og rigid som et spir;
3119. Faldt ned fra et æbletræ,
Målerlarve på en finger;
3120. Set i eponym positur,
En tomme ad gangen;
3121. Kun specialister og entusiaster
Kan bestemme en målerlarve;
3122. Snedigt skjult eller forklædt
Så det ligner udspekulerethed;
3123. Hundreder millioner års erfaring
I at guffe og undgå predation;
3124. Et ord det kniber med på dansk:
Offer for vellykket fangstforsøg;
3125. Lad os sige at blive rovramt
I mangel på bedre substantiv;
3126. Min minggrønne målerlarve
Måske en lille birkespinder (?)
3127. Ud af familien geometer;
Netop! Vi opmåler verden
Ét blad ad gangen.
Nyt i Index Titusind:
Stivne ◦ 3116, Gangvorte ◦ 3117, Rigid ◦ 3118, Målerlarve ◦ 3119, Positur ◦ 3120, Specialist ◦ 3121, Snedighed ◦ 3122, Predation ◦ 3123, Fangstforsøg ◦ 3124, Rovramt ◦ 3125, Lille birkespinder ◦ 3126, Opmåling af verden ◦ 3127.
Bjergsti med sommerfugle – ovenfor Aiguines
Bjergsti med sommerfugle – ovenfor Aiguines
3128. Stien vrider sig op og op
Mod Grand Mergés’ top
Gennem eg- og skovfyrskov;
Rødder knuger bjerget til sig,
De bulner ud som vener.
3129. Stejl, kantet og hakket sti
Fyldt med friske skærver;
Muskler, lunger, arterier
Hele hjerne- og biomassen
Fikseret til jord og sten.
3130. Der er kun mig og bjerget
En rus af urtidsmenneske;
Sådan blev vi til, sådan skabte
Dette fjeld vores lemmer, hver
Fiber ud i tå- og fingerled.
3131. Bjerget gav os verden, udsynet,
Altid denne længsel efter mere;
Beviste for os vores ensomhed
Viste os urtid og ubønhørlighed,
Gjorde livet tilfældigt og stort.
3132. Skoven tynder ud, stien når op
Over klippegrund ved slugtens rand;
Floden ses turkis på dalens bund,
Søen glinser fjernt som fiskebug
Under solstukkede tordenskyer.
3133. Ave, ave, på stien foran mig
En svalehale, et ikon hele livet,
Et fantasidyr, en idé om flygtighed,
Men nu: alverdens gavmildhed
Foldet ud i en åbenbaring.
3134. Buskene flagrer af hvidvinger
Op ad bjergets stejle sider;
Det hvisker af trykeffekten
Fra vingers tynde membraner
Ud i tør og aromatisk luft.
3135. En stor hvid kredser om mig,
Jeg følger den som kamæleon
Rundt og ind i buskadset
Efter et randsløret knips
Af denne skønhed, en galathea.
3136. Nær tinden, som jeg aldrig så,
Åbner stien ud i en blomstereng
Med bølgende græs på et overdrev,
Hvor stien smalner ind til et spor;
Jeg stopper, hviler, landsbetaget.
3137. Hen over bjergengen et vingepar
I forreven flugt op fra skovens kant,
Nærmere og flakkende nærmere;
Den sætter sig på mit ene ben:
En bekendt fra randøjeslægten.
3138. Tre timers vandring alene op
Ikke en medsjæl har jeg mødt,
Men sommerfuglen satte sig hos mig,
Viste mig vejs ende, vendte mig om
Skrammet og forrevet tilbage igen.
3139. Og jeg tænker lidt, en lille hilsen:
Kære Inger, dette er ikke døden,
Slet ikke set an fra en vingekant;
Næh, det er lyset, livet,
Ikke mit, ikke sommerfuglens,
Men dette,
Alt dette.
Nyt i Index Titusind:
Skovfyr ◦ 3128, Arterie ◦ 3129, Fingerled ◦ 3130, Længsel ◦ 3131, Slugt ◦ 3132, Svalehale ◦ 3133, Hvidvinge ◦ 3134, Galathea ◦ 3135, Bjergeng ◦ 3137, Vandring ◦ 3138, Alt dette ◦ 3139.
Fra en vandring op gennem Parc Naturel d-Aiguines en libre évolution, Gorge du Verdon, Dept. Var, Frankrig den 22. juni 2026. De tre nævnte sommerfugle, der ikke eller kun yderst sjældent træffes i Danmark, er svalehale, galathea og stor båndrandøje.
I erindring om Inger Christensen (1935-2009 ) ikke mindst digtkredsen Sommerfugledalen.
Kaprifolie – for kosmopolitter
Kaprifolie - for kosmopolitter
I
3107. Se, et gulgrønt farvet fad med frugt:
Tre giftigt orange gedebladsbær
Stadig med skorper af blosterrest,
Dengang blomsten åndede aftenduft.
3108. To sammenføjede blade som en skål
Med mælk- og solbærfarvet rand
Og et symmetrisk snit på tværs:
Purpur cicatrice, et klinket skår.
3109. Føde for fugle med tilvænningstæft:
To rækker à tre gule knopper,
Plisseret prangerpung, sæk med vin
Gærer af næring og plantegift.
3110. På sin stilk en koncentrisk bladkopi
En dobbeltdækker på en nabostængel
Båret oppe i skivens midterpunkt,
Et kagetårn med bitre sager indeni.
II
3111. Kaprifolien ser jo ud som om
Den begiver sig steder hen;
Det ligner at den vil mig noget
Og be’r mig om at følge den.
3112. Vi turer rundt i taxonomer,
I slægtled og familiegrene;
Vi gør som kosmopolitter skal
På dannelsesrejse i klimazoner.
3113. Beundrer antallet af sorter og arter
Og blomsteranatomiens fællestræk;
Vi studerer blad- og bestøverform,
Fortaber os i bjerge og haver.
3114. Sidst på sommeren tilbage igen
Hos vores egne gedebladsvækster,
De sidste langfingrede blomster,
Bandsatte vidjer og ribsrøde bær.
3115. Her mærker jeg endnu bedre end før
Energien mellem os og planter
Fortættet tilstand af civilisation
En dyb og gensidig vegetation.
Nyt i Index Titusind:
Gedeblad ◦ 3107, Cicatrice ◦ 3108, Plantegift ◦ 3109, Bitter ◦ 3110, Kaprifolie ◦ 3111, Klimazone ◦ 3112, Blomsteranatomi ◦ 3113, Vidje ◦ 3114, Civilisation ◦ 3115.
Grøn bredtæge i biologisk perspektivforskydning
Grøn bredtæge i biologisk perspektivforskydning
3099. Forleden dag på kravletur
Mødte jeg den grønne bredtæge
Da han trådte årvågent frem
Til kanten af et kulsukkerblad.
3100. Der stod han ferskgrøn og nuttet
På sine seks rød-grønne tæer
Viftede med antennens sort-røde stav
Udover haveskrumlet nedenfor.
3101. En krop som et økologisk bådskrog,
Benpar fæstnet til den grønne køl,
En fladtryk snude som en hjælm,
Det sorte øjekugle på sin stilk.
3102. Et mildt udtryk i sine væsenstræk:
Nysgerrig, overbærende, ikke sandt,
Som en veganer ved morgenbordet
Saftsugende ud på det grønne ocean.
3103. Vi ser helst verden ovenfra,
En tragiske trang til frit udsyn;
Uden tvivl har vi altid været mere
Til landskaber og end til biller.
3104. Men set nedefra og op
I omvendt morderisk perspektiv
Forekommer det mig helt klart
At billebefolkningen bør stå højst.
3105. Så ville hele verden svulme op,
Landskaber eksploderer i mikroperception;
Hensynløs udsigt vil vendes til indsigt, og
Grundloven give dobbelt borger- og billeskab.
3106. Herhjemme tager jeg mine forholdsregler:
Lader skyer sejle forbi over himlen,
Lader haven formere sig i store træk,
Mens jeg selv driver ind i billesfæren.
Nyt i Index Titusind:
Grøn bredtæge ◦ 3099, Stav ◦ 3100, Snude ◦ 3101, Væsenstræk ◦ 3102, Frit udsyn ◦ 3103, Billebefolkning ◦ 3104, Mikroperception ◦ 3105, Billesfære ◦ 3106.
Græshoppen som arkesensorisk erfaring i poetisk form
Græshoppen som arkesensorisk erfaring i poetisk form
3092. Græshoppen er eneste insekt
udover guldsmede
Med et mekanisk kropsudtryk,
jeg mener,
I sin motorik og kropsartikulation,
sammenlignelig
Med en teknisk indretning,
jeg mener,
I stand til bevægelser og
kraftudtryk,
Der er umulige i fysisk forstand,
altså forstået som
Hurtig, rykvis og slagagtig
retlinjethed
Og derfor helt anderledes
og uopnåelig
For en animalsk muskulatur,
der afvikles
Glidende og adræt i varmblodet
organik.
3093. Græshoppen har en særlig
affinitet
Med primater, vil jeg tro,
fordi
De har et udtalt bipedalt
princip
I ren og superarkæisk
form
Med samme ortopædiske
(tekniske)
Funktion som en katapult,
altså
Fjeder til oplagring af kraft
i skaft/sener
Og udløsning ved låsemekanik
i knæled
Med en næsten pyroteknisk
effekt,
Der kan skyde sin græshoppe ud
tyve gange
Egen kropslængde og med en
acceleration
(Velsign de entomologer, der har
regnet den ud)
Målt til hele 20 G.
3094. På lur i mit solhede sommerbed
strå og stilke
I gulnede farvede og sommerfugle
blafrende
Omkring med bier og fluer
klavrende
Rundt i blomsterrør og honning
i evokation
Af en svunden naturoverflod
møder jeg
To græshopper, sikkert nymfer,
fra superfamilien
Langhornede retvinger, kaldet
græshopper
Af helt usædvanlig
må jeg sige
Diskret og bjergtagende
skønhed
For den heldige, der får se
det højeste
(og ældste)
Af alle evolutionære pletskud
fordi
Intet væsen måske
(bortset
Fra lungefisk og vandgran)
mestrer
Sin geologiske tidsalder
bedre
End græshoppens 20.000
arter
Og få insekter er mere
superfint
Fossilerede helt tilbage til
Trias
Med 300 millioner år på sit
geologiske ur.
3095. Immobil som kun insekter
kan
Med trådtynde og fiberspændte
led
Et multisensorisk individ
opfanger
Tryk, lys, lugt, muskler,
bevægelse
Og varierende intensiteter af
luftmolekyler;
Smag og lugt hos dem,
tænker jeg,
Er synæstetisk luftbåren:
Tænk
Tyktflydende duftfortættet
sommermorgen;
Altså en kombosans, der
overrisler
Insektets krop med fysisk taktile
intensiteter,
Til måling af kvaliteten i
græssets
Vibrerende elektricitet
opfanget
Af arkesensoriske organer
hypermærkende
På ben, bryst, horn og gennem
panserskår.
3096. Et arketype insekt ud af to
håndfulde
(Sådan lærte vi at tælle,
at berøre,
Med hænder blev vi
intelligente -
Men lad os kalde det
et benspænd
Et greb fra tre eller fire
benpar
Underlagsvurderende og
sanseførende
Multivalente og intelligensformende
insektklør):
Fluen, hvepsen, bien, mariehønen,
guldsmeden,
Edderkoppen og sommerfuglen:
Disse syv,
Men græshoppen står os
nærmest
I sin mytologiske og historiske
magt
Som intet andet væsen.
3097. I mit strå- og blomsterbed
raster
en sprød, liflig forårsgrøn
krumknivsgræshoppe
På et kulsukkerblad:
Ah, se
Hendes lange fotonsmagende,
lodrette
Luftskummende, befølende
filamentstynde
Dobbelt kropslængde sortprikkede
følehorn.
3098. To meter derfra endnu et harmonisk
individ:
En buskgræshoppe i brunt og gråt
legionærkyrads,
Lange ben bagud, følehorn fremad,
kroppen kompakt
Fremadlænet, livskompetent og
sublimt selvtilstrækkelig
For hvem mennesker (jeg)
er non-signifikante
(I biologisk og perceptorisk forstand)
grænsende til
Apokalyptisk ligegyldighed,
men mennesker
Med antennerne oppe
kan
Lytte med på genomets
syvende sans
For det jordiske livs
uendelighed
Og evolutionens totale
triumf.
Nyt i Index Titusind:
Græshoppe ◦ 3092", Varmblodet ◦ 3092, Bipedal ◦ 3093, Naturoverflod ◦ 3094, Trias ◦ 3094, Luftmolekyle ◦ 3095, Elektricitet ◦ 3095, Arketype insekt ◦ 3096, Insektklør ◦ 3096, Krumknivsgræshoppe ◦ 3097, Buskgræshoppe ◦ 3098, Evolutionens totale triumf ◦ 3098.
Kodriver – om lys og sted som immanent erfaring
Kodriver
Om lys og sted som immanent erfaring
“People and plants have in them particles of light
that can become coherent, that can radiate out
physically …”
Mei-mei Bersenbrugge
3089. Min tidlige barndoms mest
lysende plante
min planteerfaring over dem alle,
kodriveren
den hulkravede, slankstilkede
smørgult
klasede med den filtede dybgrønne
roset
af mønstrede tykke blade,
sartgrøn
stilk, rank, glat og bladløs,
behængt
med skærme i hvidgrønne
foderaler
til den tandede blomst, det
orangebestrøgede
svælg kun synligt liggende
på maven.
3090. Smørblomsten havde gyldent
genskin
under vore hager i varmt
solskær,
men kodriveren lyste selv op
som form
hver gang jeg traf den i
skoven,
i grøfterne, de gulknappede
blomsterrør,
der gav mig denne intense
indsigt,
at hver plet jord og håndfuld
luft
er fyldt ud til randen af
ting,
som det støv, kun børn kan
se,
gemt i lommer, æsker og
øjeceller.
3091. For omkring fem år siden i
en drænkanal
traf jeg en stand af kodrivere
ikke set
siden barndommens indviede
steder,
men den samme hjertehop
af glæde
ved gensynet og opgravning
i skumringen
af to klumper i strid mod ordens-
reglementet,
der nu begge spirer frem hvert
forår,
deres gule tænder, deres fingerkys
i luften,
der sender os et kemisk skud
vegamin,
som et biologisk bevis på at
åbenbaring
kan komme til os i form af en
grøntsag,
der er fuldstændig virkelig
hver gang.
Nyt i Index Titusind
Kodriver ◦ 3089, Skærm ◦ 3089, Blomsterrør ◦ 3090, Støv ◦ 3090, Drænkanal ◦ 3091, Hjertehop ◦ 3091.
Se også: Vegamin – en neurotransmitter.
Vibedans – i mindeflugt
Jeg er viben - i mindeflugt
3081. Som dreng ville jeg være vibe,
i al fald til fastelavn,
udklædt med en fuglemaske,
som dem derude på strandengen
ud til det labbende vand,
hvor viben slæbte sin vinge
i skuespil og snedig list
for at beskytte sig selv
og måske mig med;
Genopført som fugledans
til fest i fuglekostume
med topkam og hovedpryd
og mine stækkede vinger,
som viben, min ven,
min talisman.
3082. Femogtres år siden min maskedans
til fuglens ære og atter på vej
gennem det vestjyske landskab
fanges øjet af en sort/hvid
flagren i luften, som en
kolossal sommerfugl,
for viben ser ud som om
den svinger en sort bærepose,
én fra hver vingespids
med luffer på.
3083. En brus af sympati fra min sjæl,
eller hvad der er tilbage
af min barndom,
spiler ud bag rattet:
En vibe i flyvershow
i farten et rul om på ryggen,
et dyk, en lækker manøvre;
og bag ruden den lille dreng,
lykkelig i gensynet og
tryg ved verden.
3084. Mursejleren knytter verden sammen,
cirkumglobal vandring og vågen
over os, dens kredsløb og kræfter
forbinder årstiderne,
sætter sting i sfærerne
vild og fjern i skrigende dyk;
Men viben er min egen,
med sine vinger, sin kække nakkedusk,
stikker han livet sammen i begge ender;
den omtumlede barndom,
i fremdrift og afdrift
fra strand og glitrende sol
over horisonten bag Ærteholmene,
til den lange tilsmalning
af intens mikro-opmærksomhed
om al tings beskaffenhed
og tilbageblikkets sirener
i mindeflugt.
3085. Dagen derpå kører vi ud
på fuglereservatet; jeg ved det,
undskyld, undskyld
mine uanseelige midler,
som i krig og katastrofe,
men her er dog lidt plads
og lidt ynglefred; og noget
må være rigtigt, trods alt,
selvom vibetallet er svundet
gensidigt tragisk i min levetid,
for straks er viberne på færde
i flugt, i bad, på våde banker;
Min forbundethed gengældt
i mellemartslig forstand
af hans flagrende figur
og klare to-tonede pift,
der er barndomsmening nok,
sådan som den nu er,
fra dengang til vibedans.
Nyt i Index titusind:
Vibe ◦ 3081, Topkam ◦ 3081, Vingespids ◦ 3082, Dyk ◦ 3083, Kredsløb ◦ 3084, Nakkedusk ◦ 3084, Banke ◦ 3085, Vibedans ◦ 3085.
Snudebille under fire indkøbsøjne
Snudebille under fire indkøbsøjne
3086. Mit øje trænet og klinet til
enhver form
for mikrokommotion opfanger
straks
en multibenet miniforstyrrelse
på vej
op ad midtersprossen på
en indkøbsvogn:
Umiddelbart genkendelig på
øjenskiver
og fremskudt tubetud som
en snudebille
frosset ved synet af en
monsterflade
af hud og hår, overludende,
mobilfumlende
(og begejstret mumlende), som
begaver mig,
vognskubbende og sommerklæbrig,
med årets
største shopping begivenhed.
3087. Der er noget immanent
nuttet
over snudebiller, noget med
dyrebørn
med disproportionalt store øjne i.f.t.
kropsomfang,
altså den velkendte bambieffekt,
(i sjældne tilfælde
også fra blomster (*) fugle, sommerfugle),
Så
hvorfor snudebiller har
store øjne
og den komisk klovnede
snabeltud
ved jeg ikke, men
resultatet
er et ansigt vi kan
læse noget
ind i (misforståelser, f.eks.)
eller empati,
fordi vi ikke spiser, maser, kvæster
væsner
med store øjne (kalve undtaget).
3088. Så meget desto mere
serendipitet
at se denne snudebille
centreret
i mit shopping tunnelsyn,
hvor
hun efter lidt befippelse
tripler
sidelæns elegant styltet,
mens jeg
krabber ind i Rema 1000,
som altid
latent udforskende alle
digtråvarer,
får en dristig plan, endda
på rim,
for hvad kunne der ikke ske
på tur
til det indre Dagli’ Brugsen.
Nyt i Index Titusind:
Snudebille ◦ 3086, Snabeltud ◦ 3087, Synsfelt ◦ 3088, Sidelæns ◦ 3088,
Fugletoilette
Fugletoilette
3076. Hør, kan du gætte
Hvilken fugl, der gør
Sit morgentoilette
Uden for min havedør?
3077. Hun tripper ud i dammen
Dypper sine vingefjer
Forsigtigt som madammen,
Der hader våde tæ’r.
3078. Hun basker sine vinger
Sprøjter vand i solen,
Hun ryster sig og svinger
Op i make-up stolen.
3079. Skjult for spurvehøg og kat
Netter hun sin farvepragt
Og får sin fjerfrisure sat
På den fine flyverdragt.
3080. Færdig med sin morgenflid,
Vasket, fint kæmmet og ren,
Skider hun en fugleskid,
Og vips, den tomme WC-gren.
Nyt i Index Titusind:
Morgentoilette ◦ 3076, Dam ◦ 3077, Vand ◦ 3078, Fjerfrisure ◦ 3079, Fugleskid ◦3080.
Lærketræ
Lærketræ
3075. Lærketræ
Hunkogle indfarvet som hanskud,
Begge ligner ufriserte bolcher;
Nåletræ behængt med cocktailbær.
Lærketræ
Chok af kulør og træskabt charme,
Kaster sand i mit kulturkoncept;
Træet er den første civilisation.
Nyt i Index Titusind: Lærketræ ◦ 3075.
Se også: Epifani, Lærkeskud, larix sp.
De syv skud
De syv skud
3070. Sagen er jo den
at træer vokser os
over hovedet;
Vi er ikke lavet
til at stå ansigt
til ansigt, eller,
tro med metaforen,
stå på lige fod,
fordi det, der er op
hos os, er ned
hos dem; fysiologisk
står træer på hovedet
i jorden og vokser
baglæns op,
rent biologisk.
3071. Netop højde gør
træernes skud
til et resultat
af formålsrettet
opstigen, opklatren
for at hænge
arm i limber
skud for øje
til indsigt i
slægtens oprindelse
og arternes vilkår
i en dunet knop,
en slagfærdig kogle.
3072. Sagen er også den
at træer vokser
bag om ryggen på os
i bevægelser vi
ikke forstår;
Med formål vi
ikke ænser
lever de i limningen
af vores bevidsthed
ind mellem lagene
af junkcivilisation;
Multikønnede individer,
der mærker sig frem
over os, under os
overalt omkring os
3073. Uden træer, ingen os,
ikke noget at klatre ned fra
for nu at begynde et sted,
ingen ild, intet bål,
ingen trækul, ingen lanser
ingen både eller broer
uden træer var mennesker
blot en fossil art
af hominider,
og iøvrigt helt
uden stamtræ.
3074. Derfor, hvert forår,
ryg og muskler geleret
af vinterens efterslæb
i hule knogler, må
jeg ud af fylde øjnene
og tilse sjælen
for at bære vidne
til de skære, de skønne
lydløst spirende
sart spædgrønne
syv skud visdom:
Et til hver sans,
den sjette til livet
og det syvende skud
til en morgen
under det blå
firmament.
Nyt i Index Titusind:
Fysiologi ◦ 3070, Kogle ◦ 3071, Bevægelse ◦ 3072, Stamtræ ◦ 3073, Firmament ◦ 3074.
Inkarnation magnolia
Gæsling magnolia
3003. Plantepuppe
i filtet foderal
Hvidt pelset
til kuldeværn
Kondensprikker
på fimrehår
Kulstofkredsløb
i inkarnation
Blomstringsrus
til kronforfald
Arketype
for jordisk liv
Syvende skud
for evighed.
Nyt i Index Titusind: Kulstofkredsløb ◦ 3069.
Røn, kernetræ
Røn, kernetræ
3065. Titusinde forårs
ungskud af røn
dunede svøb
i hvide fimrehår
på folder af filt.
3066. Sand, grus, klippe,
sne, kulde, bjerge
frostvant, slægtsrig
Eurasien til Tibet
cirkumpolær, nordisk.
3067. Vindblæst solitairetræ
småvækstet busk
eller højt skovtræ,
rigt hvidblomstret, tæt
og tung af røde bær.
3068. Et væld af navne
sorter, stammer af
mennesker og træer;
enhver civilisation
uadskillelig fra
sit kernetræ.
Nyt i Index Titusind:
Røn ◦ 3065, Grus ◦ 3066, Bær ◦ 3067, Kernetræ ◦ 3068.
Topskud figentræ
Topskud figentræ
3057. En podet figenkvist
stillet frem på trappetrin
en sommerby, Bornholm.
3058. Købt med lidt lommespir,
taget hjem på cykelstyr,
sat op af husfacade syd.
3059. Fem år senere forgrenet,
tykstamme og bredfavnet,
ru storlabbet, frugtbehængt.
3060. Håndværk binder os sammen,
podning, plantning, hushold,
vedligehold og daglig omgang.
3061. I år fik jeg egnet fototeknik
til figentræets forårsskud,
brun i flammende orange;
3062. Lueformet som et vågeblus,
flanfarvet i varm sukkerbrun
trukket op i topskudsvaj;
3063. Yderst på skuddets top
den fineste kuglespids
kun bemærket under lup;
3064. Mit kulturemblem, mit træ,
figenpen i flødekaramel,
skrift i smør og chokolade.
Nyt i Index Titusind:
Podning ◦ 3057, Syd ◦ 3058, Forgrening ◦ 3059, Plantning ◦ 3060, Figentræ ◦ 3061, Topskudsspids ◦ 3062, Skud ◦ 3063, Kulturemblem ◦ 3064.
Lærkeskud, larix sp.
Lærkeskud, larix sp.
3046. Forleden løb jeg på et lærketræ,
Ungtræ, sat som pynt, p-plads
På tubestationen, Køge Nord.
3047. Afpillet og tynd træfigur,
Streger af knoppede kviste,
Let genkendelig i bar profil.
3048. Heldigt og usædvanligt træf,
For lærketræer ses oftest høje
Udenfor nærsyn og rækkevidde.
3049. Men her stod de så, serievis,
Med små skud i snudehøjde,
Vinkende i solen som sirener.
3050. En enbo, han- og hunkogler
På samme træ, modstillet,
Små og tætte ind på veddet.
3051. Synet af dem i mildt farvechok,
Hunkoglen en pink minipagode
Med dækblade i pinseliljegul;
3052. Sat oprejst i et Boticelli-leje
Af chartreuse-sarte nynåleskud
På sprødt fosterpergament.
3053. Overfor en lille pjusket han,
En sensation i samme palette,
Gul stribe midt i samme pink.
3054. Her må gribes dybt i gloseposen
Efter det åbenbare, det indlysende,
men ubekvemme begreb i samtidspoesi;
3055. Sværmerisk og overæstetiseret,
Naivt og blind for verdens brutalitet,
Bandlyst siden mine teenagedigte;
3056. Men her så de tvekønnede lærkeskud
Bon-bon’er i bolchefarvet tivolieffekt
Klædt på til sex med em af yndighed.
Nyt i Index Titusind:
Lærketræ ◦ 3046, Træfigur ◦ 3047, Rækkevidde ◦ 3048, Sirene ◦ 3050, Enbo ◦ 3051, Nåleskud ◦ 3052, Palette ◦ 3053, Begreb ◦ 3054, Brutalitet ◦ 3055, Yndighed ◦ 3056.
Prunus avium, stamtræ
Prunus avium, stamtræ
3044. Et skud af fuglekirsebær,
Et dusin runde knopper
På en sprængfuld kugle
Af kompakte miniaturekål;
Blød grøn med rødbrun
Dækbladsrand, hvidtandet
I den lune forårssol.
3045. Ungskud, primus inter pares
Af træ- og slægtsvitalitet,
Latent blomstringsskraft
I titusind generationer
Af homo-historisk tid,
Et flygtigt mys på panden,
Mit stamtræ, på vej frem.
Nyt i Index Titusind:
Fuglekirsebær ◦ 3044, Stamtræ ◦ 3045.