Kategori: Insekter

Udgivet den

Enggræshoppens fjerde øje

Enggræshoppens fjerde øje
På marktur med mit barnebarn, Gødel Kanal, den 9. august 2026

3216.  Enggræshopper kommer ud af
       en fremskreden civilisation,
       det ses af deres fem øjne,
       hvoraf især det fjerde 
       er øjet, de ser os med:
       sekvens fra fokus til fokus
       skygger på en hjernebark.

3217.  Toppen op ligner han,
       ferskgrøn, kåd og frejdig,
       velartikuleret ud i alle led
       i udsøgt jugenddragt,
       denne unghan spilloppe
       på valsen ud på det åbne
       grønne verdenshav.

3218.  Mad og overflod overalt
       hvor han sætter sine klør,
       mælkesaft og honningduft
       opsuges med hele kroppen;
       kyrassets panserplader nøjagtigt
       sammenføjede og olieplejet,
       ben lagt ind i runde kuglelejer
       til lækker overskudskraft.

3219.  Ieg, topindivid, udlært, spændstig,
       mit udtryk af mekanik tilskrives
       den biologiske rustnings funktioner
       og mundpartiets kultiverede form,
       misundelsesværdigt multifunktionel,
       beføler, behandler, lugter,
       vurderer, findeler og palperer det
       vi fortærer med maxil og palpe;
       mennesker forstår det næppe,
       men tænk kniv og gaffel
       styret af telepati og nervebaner.

3220.  Brystplader og muskulatur
       med våbenskjold og artens heraldik,
       lårbasser som en himmelfjeder
       og mit kønsorgan blottet kækt
       under bøjelige bagkropsplader.

3221.  Ieg bærer mine generationer godt,
       små 300 millioner års erfaring
       sidder på mig let og harmonisk;
       intet er uprøvet, alt er raffineret,
       tilpasset iterativt og kampafprøvet.

3222.  Jeg skifter fra øje fire til øje fem,
       min arm er spændt, mine knæ er våde,
       vi går videre og taler om det, der er hændt.


Nyt i Titusind Ting:
Enggræshoppe ◦ 3216, Hjernebark ◦ 3216, Verdenshav ◦ 3217, Mælkesaft ◦ 3218, Rotation ◦ 3218, Palpe ◦ 3219, Brystplade ◦ 3220, Kønsorgan ◦ 3220, Kampafprøvning ◦ 3221, Arm ◦ 3222.
Udgivet den

Duehale (dobbelt reprise)

Duehale (dobbelt reprise)

3211.  Tre dage i træk en duehale
       vajende, vuggende rundt
       fra klase til blomsterklase
       fæstnet med trådtynd tunge;
       orange vingeslør, grå musepels;
       dette forunderlige kryds
       af fugl, insekt, lille gnaver
       med opspærrede fiskeøjne 
       sat sammen som en kolibri.

3212.  Vi har historie sammen,
       duehalen og jeg, dengang
       tre år siden på Stevns klint,
       hvor jeg uforvarende gik ind
       i en symfani med en duehale;
       et smæld af magi, et ryk i kroppen
       når et væsen træder frem
       måske kun én gang i livet
       men for mig, seks gange nu
       pr. poetisk protokol.

3213.  Så, dagen efter, på vandring
       ned langs Stevns Klint for at
       gense disse okkulte pladser
       de første ti kilometer
       i den tidlige efterårspragt,
       indtil, som altid uden varsel,
       duehalen vifter omkring mig
       trækker mig rundt i cirkel,
       lander på min og vores vej.
3214.  Jeg får aldrig nok af synet
       oliven- og armygrøn palette,
       sorte, zig-zaggede strøg, 
       to sorte kendingspletter
       (hvorfor, hvorfor, hvorfor?),
       lyse tegninger og kurver,
       grågrønne cremede bånd
       ud over vingekanten, 
       grå pelskappe over ryggen
       sortgrå halefjer i dusk.

3215.  Lidt senere flyver hun
       langt inde på overdrevet,
       kredser og krænger rundt
       rejnfan, knopurt og alfalfa
       hastigt, legende bort,
       drejer om på vingekanten 
       et sekund og hun er væk.


Nyt i Index Titusind:
Duehale ◦ 3211, Fiskeøjne ◦ 3211, Symfani ◦ 3212, Cirkel ◦ 3213, Tværbånd ◦ 3214, Rejnfan ◦ 3215.


Se også: Symfani med aftensværmer
Udgivet den

Græsmøl seværdigvis

Græsmøl seværdigvis


3179.   Når man smyr derude
        Kan man let komme nær
        Et ganske beskedent møl
        Med en stor børstesnude.

3180.	Blot én af hundredvis
 	Af de mange græsmølarter
        Familien crambidae med
        Tekop øjne, seværdigvis.

3181.	Varieteten er ganske stor,
        Striber, bånd og nuancer,
        Fløde- og cremede farver
        Og denne i lys perlemor.

3182.	Let genkendelig profil,
        Men artsidentifikation,
        Hvis dét er det, man vil,
        Kræver nok sin græsmofil.

3183.	Men det får nu være
        For se hvilken skabning
        Har søgt ly for natten hér
        Mit hus og hjem til ære.

3184.	Det er mig, der er værten
        For en af de oversete
        Slægter af sommerfugle,
        Min have; men deres verden.

Nyt i Index Titusind:
Børstesnude ◦ 3179, Græsmøl ◦ 3180, Perlemor ◦ 3181, Artsidentifikation ◦ 3182, Ly ◦ 3183, Vært ◦ 1383.
Udgivet den

Sandhveps snylterrim

Sandhveps snylterrim 

3172.   Sandhvepsens sorte ben
        stærke og styltelange
        lavet til larvetransport
        gang- og redeekskavering 
        i sand, jord og grus.

3173.   Bredt muskelkranie
        bomstærke kæber
        bruges til byggeløft
        slæb af småsten
        til hule- og redeprop
        klosaks til larvekrop.

3174.   Den lange brod
        sortorange baseballbat
        et formidabelt våben
        slynget ned om larvebugen
        giftigt og højpotent
        stik i 2. og 3 segment.

3175.   Lammer gangnerven
        immobilisere byttet
        og andre sanseorganer
        vi gyser at tænke på
        ædt lokalbedøvet og rå.

3176.	Kirurgisk paralyseret
        byttet selvkonserveret
        en frisk slagtervare
        til gnaven hvepselarve.

3177.	Et højt specialiseret
        og kompetent individ
        i febrilsk anlægsflid,
        udgraver ti reder
        med ét æg og larve i hvér;
        et forslugent afkom
        høj overlevelsesprocent
        og udklækket faglærthed.

3178.	Sandhvepsen er på visit
        snacker ude i haven
        en cool og velskabt parasit 
        til biopest kontrol:
        sandhvepsenes killerteam
        i nye barske snylterrim.


Nyt i Index Titusind:
Sandhveps ◦ 3172, Klosaks ◦ 3173, Larvebug ◦ 3174, Gangnerve ◦ 3175, Hvepselarve ◦ 3176, Specialisering ◦ 3177, Afkom ◦ 3177, Parasit ◦ 3178.
Udgivet den

Sørgekåbens molekyler

Sørgekåbens molekyler

3167.	En sørgekåbe
  	   en sommerdag, berømte
   	      farver i kontrast.

3168.	Dyb, vinrød velour,
   	   Illumineret azur,
      	      takket neon rand.

3169.	Kroppen er lodden
   	   indsvøbt i en kostbar pels,
      	      sømmet vingekant.

3170.	Molekyler fra
   	   den evolutionære
      	      urhemmelighed,

3171.	Som de slidte
   	   sommerfugle tar med sig
      	      i massegraven.


Nyt i Index Titusind:
Sørgekåbe ◦ 3167, Rand ◦ 3168, Vingekant ◦ 3169, Molekyle ◦ 3170, Massegrav ◦ 3171.

Udgivet den

Pottemagerhveps

Pottemagerhveps

3153.  Egentlig sku’ jeg bar ud at se
       min seneste psammofile plante:
       duft af kamfer og lakrids måske
       fra en blomstrende æblemynte;

3154.  Men da jeg berørte denne mynte
       så jeg, gisp, en pottemagerhveps;
       og mens jeg med omhu skyndte
       mig indenfor, hille cordyceps,

3155.  og greb ud efter mikrolinsen,
       bad jeg at underet stadig sad
       stille oppe i blomsterkrinsen
       i sin nektar- og honningmad;

3156.  Lidt flov over mine motiver,
       ikke just poetisk observation,
       mere en mediestyret fotoiver,
       fattig på ægte interaktion;

3157.  Men billede fik jeg til overmål
       af hvepsen på topskud af salvien
       med snablen nede i en nektarskål,
       og jeg, insektet dybt hengiven.

3158.  For hvilket drama, dette lille dyr:
       Hvordan hendes kropsdele overhovedet
       Hænger sammen fra brod til hovedstyr;
       Skøn og vanvittig genetisk kodet.

3159.  For- og bagled svæver frit i luften
       Obsidiansort med gule ringe;
       Forsluger sig i blomsterduften
       Trådtynd talje, bodybuilder bringe.

3160.  Flyver fangsten hjem til sine krukker
       bittesmå amforaer helt i ler;
       Skindøde larver  myntesukker,
       Forsegler dem og laver endnu fle’r.

3161.  Det ligner et arkæologisk fund
       Fra en miniature civilisation;
       Her ligger et fællesskab til grund:
       Forrådsteknik og reproduktion.

3162.  Jeg har altid haft svært at skelne
       om det sjældne er det skønne
       eller det skønne er det sjældne;
       Tja, hvor skal jeg egentlig begynde.

3163.  Det sjældne er at få en uventet ven,
       At se pottemagerhvepsen i min have;
       I véd, hvor verden og rimet vil hen:
       En forhåbningsfuld og ødsel gave.


Nyt i Index Titusind:
Æblemynte ◦ 3153, Pottemagerhveps ◦ 3154, Honningmad ◦ 3155, Interaktion ◦ 3156, Nektarskål ◦ 3157, Genetisk kode ◦ 3158, Talje ◦ 3159, Krukke ◦ 3160, Forrådsteknik ◦ 3161, Sjældenhed ◦ 3162, Ven ◦ 3162.
Udgivet den

Sortkøllet ådselbille m/midenymfer

Sortkøllet ådselgraver m/nymfemider

3147.	Ieg er billevært med mider på
        Fra mit redekammer af døde dyr;
        Rosset på ryggen og ud i det blå.

3148.	De flokkes om mig, de søde små,
        Ud på ligfærd og nye eventyr,
        Jer er billevært med mider på.

3149.	Et dusin nymfer på tommel bagpå
        Over land og skov når dagen gryr,
        Rosset på ryggen og ud i det blå.

3150.	Vi skal finde et kadaver at flå,
        Sætte bo og rede til de æg vi gy’r;
        Jeg er billevært med mider på.

3151.	Ieg sætter min antenne på skrå,
        Se mit kranie med køllehorn-styr;
        Rosset på ryggen og ud i det blå.

3152.	En symbiose, kan man nok forstå,
        Nymferne og ieg, den flotte fyr;
        Ieg er billevært med mider på,
        Rosset på ryggen og ud i det blå.

Nyt i Index Titusind:
Redekammer ◦ 3147, Mide ◦ 3148, Nymfe ◦ 3149, Kadaver ◦ 3150, Antenne ◦ 3151, Symbiose ◦ 3152.

Den sortkøllede ådselgraver med de orange nymfemider på ryggen ankom til mit terrassesofapude, hvor han tog et rast. Vi er bekendte fra tidligere møder ved e muldvarpeskrog og en kæmpestor død gnaver. Se digtet Ådselgraver nicrophorus vespilloides.
Udgivet den

Minggrøn målerlarve

Minggrøn målerlarve

3116.	Kamufleret som kvist,
        Stivnet som en stilk;

3117.	Fæstnet på gangvorte,
        Usandsynlig svær at se;

3118.	Tyngdekraftsfornægtende
        Og rigid som et spir;

3119.	Faldt ned fra et æbletræ,
        Målerlarve på en finger;

3120.	Set i eponym positur,
        En tomme ad gangen;

3121.	Kun specialister og entusiaster
        Kan bestemme en målerlarve;

3122.	Snedigt skjult eller forklædt
        Så det ligner udspekulerethed;

3123.	Hundreder millioner års erfaring
        I at guffe og undgå predation;

3124.	Et ord det kniber med på dansk:
        Offer for vellykket fangstforsøg;

3125.	Lad os sige at blive rovramt
        I mangel på bedre substantiv;

3126.	Min minggrønne målerlarve
        Måske en lille birkespinder (?)

3127.	Ud af familien geometer;
        Netop! Vi opmåler verden
        Ét blad ad gangen.


Nyt i Index Titusind:
Stivne ◦ 3116, Gangvorte ◦ 3117, Rigid ◦ 3118, Målerlarve ◦ 3119, Positur ◦ 3120, Specialist ◦ 3121, Snedighed ◦ 3122, Predation ◦ 3123, Fangstforsøg ◦ 3124, Rovramt ◦ 3125, Lille birkespinder ◦ 3126, Opmåling af verden ◦ 3127.
Udgivet den

Bjergsti med sommerfugle – ovenfor Aiguines

Bjergsti med sommerfugle – ovenfor Aiguines

3128.	Stien vrider sig op og op
        Mod Grand Mergés’ top
        Gennem eg- og skovfyrskov;
        Rødder knuger bjerget til sig,
        De bulner ud som vener.

3129.	Stejl, kantet og hakket sti
        Fyldt med friske skærver;
        Muskler, lunger, arterier
        Hele hjerne- og biomassen
        Fikseret til jord og sten.

3130.	Der er kun mig og bjerget
        En rus af urtidsmenneske;
        Sådan blev vi til, sådan skabte
        Dette fjeld vores lemmer, hver
        Fiber ud i tå- og fingerled.

3131.	Bjerget gav os verden, udsynet,
        Altid denne længsel efter mere;
        Beviste for os vores ensomhed
        Viste os urtid og ubønhørlighed,
        Gjorde livet tilfældigt og stort.

3132.	Skoven tynder ud, stien når op
        Over klippegrund ved slugtens rand;
        Floden ses turkis på dalens bund,
        Søen glinser fjernt som fiskebug
        Under solstukkede tordenskyer.

3133.	Ave, ave, på stien foran mig
        En svalehale, et ikon hele livet,
        Et fantasidyr, en idé om flygtighed,
        Men nu: alverdens gavmildhed
        Foldet ud i en åbenbaring.

3134.	Buskene flagrer af hvidvinger
        Op ad bjergets stejle sider;
        Det hvisker af trykeffekten
        Fra vingers tynde membraner
        Ud i tør og aromatisk luft.

3135.	En stor hvid kredser om mig,
        Jeg følger den som kamæleon
        Rundt og ind i buskadset
        Efter et randsløret knips
        Af denne skønhed, en galathea.

3136.	Nær tinden, som jeg aldrig så,
        Åbner stien ud i en blomstereng
        Med bølgende græs på et overdrev,
        Hvor stien smalner ind til et spor;
        Jeg stopper, hviler, landsbetaget.

3137.	Hen over bjergengen et vingepar
        I forreven flugt op fra skovens kant,
        Nærmere og flakkende nærmere;
        Den sætter sig på mit ene ben:
        En bekendt fra randøjeslægten.

3138.	Tre timers vandring alene op
        Ikke en medsjæl har jeg mødt,
        Men sommerfuglen satte sig hos mig,
        Viste mig vejs ende, vendte mig om
        Skrammet og forrevet tilbage igen.

3139.	Og jeg tænker lidt, en lille hilsen:
        Kære Inger, dette er ikke døden,
        Slet ikke set an fra en vingekant;
        Næh, det er lyset, livet,
        Ikke mit, ikke sommerfuglens,
        Men dette,
        Alt dette.


Nyt i Index Titusind:
Skovfyr ◦ 3128, Arterie ◦ 3129, Fingerled ◦ 3130, Længsel ◦ 3131, Slugt ◦ 3132, Svalehale ◦ 3133, Hvidvinge ◦ 3134, Galathea ◦ 3135, Bjergeng ◦ 3137, Vandring ◦ 3138, Alt dette ◦ 3139.

Fra en vandring op gennem Parc Naturel d-Aiguines en libre évolution, Gorge du Verdon, Dept. Var, Frankrig den 22. juni 2026. De tre nævnte sommerfugle, der ikke eller kun yderst sjældent træffes i Danmark, er svalehale, galathea og stor båndrandøje.

I erindring om Inger Christensen (1935-2009 ) ikke mindst digtkredsen Sommerfugledalen.
Udgivet den

Grøn bredtæge i biologisk perspektivforskydning

Grøn bredtæge i biologisk perspektivforskydning

3099.	Forleden dag på kravletur
        Mødte jeg den grønne bredtæge
        Da han trådte årvågent frem
        Til kanten af et kulsukkerblad.

3100.	Der stod han ferskgrøn og nuttet
        På sine seks rød-grønne tæer
        Viftede med antennens sort-røde stav
        Udover haveskrumlet nedenfor.

3101.	En krop som et økologisk bådskrog,
        Benpar fæstnet til den grønne køl,
        En fladtryk snude som en hjælm,
        Det sorte øjekugle på sin stilk.

3102.	Et mildt udtryk i sine væsenstræk:
        Nysgerrig, overbærende, ikke sandt,
        Som en veganer ved morgenbordet
        Saftsugende ud på det grønne ocean.

3103.	Vi ser helst verden ovenfra, 
        En tragiske trang til frit udsyn;
        Uden tvivl har vi altid været mere
        Til landskaber og end til biller.

3104.	Men set nedefra og op
        I omvendt morderisk perspektiv
        Forekommer det mig helt klart
        At billebefolkningen bør stå højst.

3105.	Så ville hele verden svulme op, 
        Landskaber eksploderer i mikroperception;
        Hensynløs udsigt vil vendes til indsigt, og
        Grundloven give dobbelt borger- og billeskab.

3106.	Herhjemme tager jeg mine forholdsregler:
        Lader skyer sejle forbi over himlen,
        Lader haven formere sig i store træk,
        Mens jeg selv driver ind i billesfæren.


Nyt i Index Titusind:
Grøn bredtæge ◦ 3099, Stav ◦ 3100, Snude ◦ 3101, Væsenstræk ◦ 3102, Frit udsyn ◦ 3103, Billebefolkning ◦ 3104, Mikroperception ◦ 3105, Billesfære ◦ 3106.
Udgivet den

Græshoppen som arkesensorisk erfaring i poetisk form

Græshoppen som arkesensorisk erfaring i poetisk form

3092.	Græshoppen er eneste insekt
	    udover guldsmede
        Med et mekanisk kropsudtryk,
	    jeg mener,
        I sin motorik og kropsartikulation,
	    sammenlignelig 
        Med en teknisk indretning,
	    jeg mener,
        I stand til bevægelser og 
	    kraftudtryk,
        Der er umulige i fysisk forstand,
	    altså forstået som 
        Hurtig, rykvis og slagagtig
	    retlinjethed
        Og derfor helt anderledes
	    og uopnåelig
        For en animalsk muskulatur,
	    der afvikles
        Glidende og adræt i varmblodet
	    organik.

3093.	Græshoppen har en særlig
 	    affinitet 
        Med primater, vil jeg tro,
	    fordi
        De har et udtalt bipedalt
	    princip
        I ren og superarkæisk 
            form
        Med samme ortopædiske 
	    (tekniske)
        Funktion som en katapult,
	    altså
        Fjeder til oplagring af kraft
	    i skaft/sener
        Og udløsning ved låsemekanik
	    i knæled
        Med en næsten pyroteknisk
	    effekt,
        Der kan skyde sin græshoppe ud
	    tyve gange
        Egen kropslængde og med en
	    acceleration
        (Velsign de entomologer, der har
	    regnet den ud)
        Målt til hele 20 G.

3094.	På lur i mit solhede sommerbed
	    strå og stilke
        I gulnede farvede og sommerfugle
	    blafrende
        Omkring med bier og fluer
	    klavrende
        Rundt i blomsterrør og honning
	    i evokation
        Af en svunden naturoverflod
	    møder jeg
        To græshopper, sikkert nymfer,
	    fra superfamilien
        Langhornede retvinger, kaldet
            græshopper
        Af helt usædvanlig
	    må jeg sige
        Diskret og bjergtagende
	    skønhed
        For den heldige, der får se
	    det højeste
	    (og ældste)
        Af alle evolutionære pletskud
	    fordi
        Intet væsen måske
	    (bortset
        Fra lungefisk og vandgran)
	    mestrer
        Sin geologiske tidsalder
	    bedre
        End græshoppens 20.000 
            arter
        Og få insekter er mere
	    superfint
        Fossilerede helt tilbage til
	    Trias
        Med 300 millioner år på sit
	    geologiske ur.


3095.	Immobil som kun insekter
	    kan
        Med trådtynde og fiberspændte
	    led
        Et multisensorisk individ 
            opfanger
        Tryk, lys, lugt, muskler, 
	    bevægelse
        Og varierende intensiteter af 
	    luftmolekyler;
        Smag og lugt hos dem,
	    tænker jeg,
        Er synæstetisk luftbåren:
	    Tænk
        Tyktflydende duftfortættet
	    sommermorgen;
        Altså en kombosans, der
	    overrisler 
        Insektets krop med fysisk taktile
	    intensiteter,
        Til måling af kvaliteten i 
	    græssets
        Vibrerende elektricitet
	    opfanget
        Af arkesensoriske organer
	    hypermærkende
        På ben, bryst, horn og gennem
	   panserskår.

3096.	Et arketype insekt ud af to
	    håndfulde
        (Sådan lærte vi at tælle,
	    at berøre,
        Med hænder blev vi 
	    intelligente -
        Men lad os kalde det
	    et benspænd
        Et greb fra tre eller fire 
	    benpar 
        Underlagsvurderende og 
	    sanseførende	
        Multivalente og intelligensformende
	    insektklør):
        Fluen, hvepsen, bien, mariehønen,
            guldsmeden, 
        Edderkoppen og sommerfuglen:
	     Disse syv,
        Men græshoppen står os
             nærmest
        I sin mytologiske og historiske
	     magt
        Som intet andet væsen.

3097.	I mit strå- og blomsterbed
	     raster
        en sprød, liflig forårsgrøn
	     krumknivsgræshoppe
        På et kulsukkerblad:
	    Ah, se
        Hendes lange fotonsmagende, 
             lodrette
        Luftskummende, befølende
	     filamentstynde
        Dobbelt kropslængde sortprikkede
             følehorn.

3098.	To meter derfra endnu et harmonisk
	     individ:
        En buskgræshoppe i brunt og gråt 
	     legionærkyrads,
        Lange ben bagud, følehorn fremad,
	     kroppen kompakt
        Fremadlænet, livskompetent og
	     sublimt selvtilstrækkelig
        For hvem mennesker (jeg)
	     er non-signifikante
        (I biologisk og perceptorisk forstand)
	    grænsende til
        Apokalyptisk ligegyldighed, 
             men mennesker 
        Med antennerne oppe
             kan
        Lytte med på genomets
	     syvende sans
        For det jordiske livs
	     uendelighed
        Og evolutionens totale
	     triumf.


Nyt i Index Titusind:
Græshoppe ◦ 3092", Varmblodet ◦ 3092, Bipedal ◦ 3093, Naturoverflod ◦ 3094, Trias ◦ 3094, Luftmolekyle ◦ 3095, Elektricitet ◦ 3095, Arketype insekt ◦ 3096, Insektklør ◦ 3096, Krumknivsgræshoppe ◦ 3097, Buskgræshoppe ◦ 3098, Evolutionens totale triumf ◦ 3098.

Udgivet den

Snudebille under fire indkøbsøjne

Snudebille under fire indkøbsøjne

3086.	Mit øje trænet og klinet til
	    enhver form 
	for mikrokommotion opfanger
	    straks
	en multibenet miniforstyrrelse
	    på vej 
	op ad midtersprossen på
	    en indkøbsvogn:
	Umiddelbart genkendelig på
	    øjenskiver
	og fremskudt tubetud som
	    en snudebille
	frosset ved synet af en
	    monsterflade 
	af hud og hår, overludende, 
	    mobilfumlende 
	(og begejstret mumlende), som
	    begaver mig,
	vognskubbende og sommerklæbrig,
	    med årets 
	største shopping begivenhed.

3087.	Der er noget immanent
	    nuttet
	over snudebiller, noget med
	    dyrebørn
	med disproportionalt store øjne i.f.t.
	    kropsomfang,
	altså den velkendte bambieffekt,
	    (i sjældne tilfælde
	også fra blomster (*) fugle, sommerfugle),
            Så
	hvorfor snudebiller har 
	    store øjne
	og den komisk klovnede
	    snabeltud
	ved jeg ikke, men
	    resultatet
	er et ansigt vi kan 
	    læse noget 
	ind i (misforståelser, f.eks.)
	    eller empati,
	fordi vi ikke spiser, maser, kvæster
	    væsner 
	med store øjne (kalve undtaget).

3088.	Så meget desto mere
	    serendipitet
	at se denne snudebille
	    centreret
	i mit shopping tunnelsyn,
	    hvor
	hun efter lidt befippelse
	    tripler 
	sidelæns elegant styltet,
	    mens jeg
	krabber ind i Rema 1000,
	    som altid 
	latent udforskende alle
	    digtråvarer,
	får en dristig plan, endda
	    på rim,
	for hvad kunne der ikke ske
	    på tur 
	til det indre Dagli’ Brugsen.

Nyt i Index Titusind:
Snudebille ◦ 3086, Snabeltud ◦ 3087, Synsfelt ◦ 3088, Sidelæns ◦ 3088,

Udgivet den

Den episke beretning om hvordan et fjermøl overlevede en havekatastrofe

Den episke beretning om hvordan et fjermøl overlevede en havekatastrofe

3022.  Der er det med blade,
       de visne, våde, hvirvlende,
       ophobningsmaksimerende, bunkeansamlende
       i alle sprækker tætpakkende
       falmede blade fra i fjor,

3023.  At de er alle vegne
       som skjul og overvintring
       for en overflod af biller
       fluer, møl, larver,
       æglæggende, hisøgende, knopskydende,
       i det hele taget
       formerende og fouragerende
       mikrodyr og astronomiske
       befolkninger af bakterier,

3024.  At jeg lader bladene ligge
       vinteren over
       men til sidst, ved jævndøgn,
       selv udpakket af mit vinterbo
       får en helt ubændig
       pavlosk zombie-trang
       til at se, hvad bladene skjuler,
       blotlægge jorden under
       kort sagt, til rive blade sammen,
       køre dem ud i alle hjørner af haven,
       tilmed en atavistisk form
       (måske jeg har en civilisatorisk rest)
       af havedominans
       og ordenstvang,

3025.  Fordi skyldbetynget må jeg erkende,
       at alt hvad jeg laver 
       alligevel ser ud til at ende 
       i orden,
       altså anti-entropi,

3026.  Når jeg hvert år fjerner blade for
       at se småskud
       blege planter, buskkonturer,
       havens små pejlemærker i
       tynd sol,
       således også i år
       mine tyve børfulde blade
       kørt i bunker
       til termofil mikrobefest,

3027.  Mit redskab er en ekstra bred	
       fordi ekstra mange blade
       løvrive
       et blødtandet monsterinstrument,
       der flår dækket af alle skjul,
       i et nu endevender tusinder,
       titusinder
       vinterhi, sætter alt mikroliv
       på gaden,
       plænen.

3028.  Det ville være så let
       at overse hende,
       rits-ratsjen med riven
       rundt en tue frostnippet citronmelise,
       var det ikke for en svag flakken med
       den ene vinge
       ville hun have lignet
       ethvert andet lille fnug,
       en skal, en stilk, et strå,
       gulbrun planterest uden enhver
       tænkelige værdi
       og interesse i human optik,

3029.  Og jeg ville aldrig have set hende
       hvis ikke det lige var den vinge,
       centimeterlang,
       helt ned i jordhøjde,
       der lige flagrede ud i en vinkel
       bare et øjeblik,
       antog en vinkelret form til den 
       anden vinge
       og derfor fangede mit blik
       fordi intet blad eller stilk
       kan bukke på midten,

3030.  Og alle disse episke hændelser
       fordi,
       eller for at illustrere
       hvor lidt
       eller måske rettere
       hvor meget,
       vi ikke ser,

3031.  Som nu det lille vink
       straks genkendt, heldigvis,
       som et medlem af fjermølfamilien,
       vinger holdt ud i en ret vinkel
       med kløftet mini-fjerdusk i spidserne,
       stadig kuldedvask
       og derfor let at sætte i
       en petriskål.

3032.  To dage står hun på havebordet
       tilset flere gange dagligt,
       luftet,
       indtil hun bliver fotograferet, identificeret
       verificeret som snerlefjermøl.

3033.  Og jeg havde jo håbet på
       at hun ville folde vingerne ud
       af sit vingekogger,
       vise de to par hvide fjer,
       en af insektlivets helt store
       (små) skønheder,

3034.  Men altså, ikke til mig
       ikke i år,
       og jeg tænker,
       det sgu også i orden,
       hold på dine private former,
       med hvilken ret
       (forventning) (magtmiddel)
       skal det udstilles for mig;
       jeg løfter glaslåget af skålen
       en time senere er hun væk;
       haven er et livsfarligt domæne
       og ophold sker
       på andres nåde.


Nyt i Index Titusind
Blade ◦ 3022, Bakterier ◦ 3023, Jævndøgn ◦ 3024, Entropi ◦ 3025, Termofili ◦ 3026, Vinterhi ◦ 3027, Citronmelise ◦ 3028, Blik ◦ 3029, Hændelse ◦ 3030, Fjermølfamilie ◦ 3031, Snerlefjermøl ◦ 3032, Fjer ◦ 3033, Magtmiddel ◦ 3034.

Udgivet den

Skovskarnbasse

Skovskarnbasse

2889.  Sort skovbundsambassadør
       Violetrandet dækvingebort,
       Triplende frem på graveklør
       Til møg- og mugforvandling.

2890.  Bestiger en vissen stav,
       Vejrer egnet lort i luften,
       Metallakkeret skovskarnbasse
       Udstiller hele billepragten.

2891.  Måske ses hun ikke så tit
       Af den jævne skovstursgænger,
       Men billens navn, basse især,
       Ringer ind som sprogligt kæledyr.

2892.  Vi er makkerpar, vi to,
       Bakser rundt i samme have,
       Hun i underjordisk fermentering
       Og jeg i komposteringsbunker.

2893.  Hvert år, på store billedag,
       Den 10. april, sæt et kryds,
       Holder vi en skarnshøjtid
       For bassemagt og billeflid.


Nyt i Index Titusind:
Møg ◦ 2889, Skovskarnbasse ◦ 2890, Kæledyr ◦ 2891, Underjordisk ◦ 2892, Billeskid ◦ 2893.
Udgivet den

Aurora ♀

Aurora ♀
Årets småtid nr. 9

2878.  Aurorahunnen har et forsvarsferomon
       Som forårets kønneste sommersmåfugl
       Med et skud fra bagkroppens peberpatron.

2879.  Hvis andre hunner er på skruk invasion,
       På den blomst hun har udvalgt til æggeskjul,
       Har aurorahunnen et forsvarsferomon.

2880.  Møder hun en han proppet med kønshormon
       Flagrende på jagt i orangefarvet cool,
       Får han et skud med bagkroppens peberpatron.

2881.  Larven er genetisk sennepsolie-immun,
       Mod værsplanters kemi i løgkarse og kål,
       Aurorahunnen har et forsvarsferomon.

2882.  Ser hun en han stresse rundt i parringskanon
       Efter fjams fra sommerhavens jomfru-pool,
       Får han et skud med bagkroppens peberpatron.

2883.  Hendes metode for at genoprette roen
       Er klassisk og evolutionær old school;
       Aurorahunnen har et forsvarsferomon
       Med et skud fra bagkroppens peberpatron.


Nyt i Index Titusind:
Aurorasommerfugl ◦ 2878, Æggeskjul ◦ 2879, Kønshormon ◦ 2880, Løgkarse ◦ 2881, Bagkrop ◦ 2882, Feromon ◦ 2883.
Udgivet den

Sortfodet skovrovflue

Sortfodet skovrovflue

Eller flue som motiv i den post-fotografiske tidsalder 

       I

2818.  Sølvbørstet, askegrå matskin,
       Gråsprængt hoved, stritskæg,
       Hvidt moustachedekoreret;

2819.  Muskelpumpet thorax
       I gråt kassettepanser
       Sat på tyndt kropsprojektil;

2820.  Ovale øjekompositter,
       Maskeklædte glugger
       Fra et skyttegravsvæsen;

2821.  Sorte ben i overlængder
       Med højorange skinneben,
       Giftkniv under palper;

2822.  Smalle, glasklare vinger,
       Smæld på millisekund,
       Lavet til fart, til drab;

2823.  Dobbeltdækket parring,
       To genitalier i gule lejer
       Fastlåst flyverformation;

2824.  Et solbeskinnet splitsekund
       På nyt grønmalet hjortehegn,
       Ét af mine usete milliarder.

       II

2825.  Fotoet griber ind i processen,
       Klipper iagttagelsesnerven, 
       Forgriber sig på digtmetoden

2826.  Skaber sit eget motiv,
       Forcerer mit blik,
       Eksploderer mit udsyn.

2827.  Fotoet, 
       Det præciserede, 
       Vidensforøgende,
       Detailudvidende,
       Propaganderende,
       Henførende,
       Iscenesatte
       Billede.

2828.  Digtet,
       Det hjernebarkafsøgende,
       Selvisceneskabende,
       Omverdensmultiplicerende,
       Meningsrumsterende,
       Præcisionssøgende,
       Udtryksafpudsede
       Ord.

2829.  Det forført sprogskabende,
       Det analytisk billeddannende;
       Hva’ så, fluedigt?

       III

2830.  Hva’ så med taksonomien
       Navngivning, sproglige innovation
       Den universelle systematik.

2831.  Hva’ så med entomologien
       Mikrodivergerende insektkundskab
       Amatørens ekspanderende lykke.

2832.  Hva’ så med økologien,
       Fluens påvirkning af verden,
       Som også jeg påvirker den - og dem.

2833.  Hva´ så med toksikologien,
       Neurotoksiner kemisk digrammeret,
       Fluens giftblandinger komparativt analyseret.

2834.  Hva’ så med klimatologien,
       Fluens perfektionering og betydning
       For de planetære balancer.

2835.  Hva’ så med kulturen,
       Selv- og artsbevidsteheden
       Kontekstualiseret i flueform.

2836.  Hva’ så med poesien,
       Fluen som poetisk motiv,
       Dens billedskabende karisma.

2837.  Hva’ så med fluen, 
       Den højeste livsform i
       Formflikket epos.


Nyt i Index Titusind
Stritskæg ◦ 2818, Muskelpumpet ◦ 2819, Øjekomposit ◦ 2820, Skinneben ◦ 2821, Rov ◦ 2822, Parring ◦ 2823, Splitsekund ◦ 2824, Iagttagelsesnerven ◦ 2825, Udsyn ◦ 2826, Foto ◦ 2827, Digt ◦ 2828, Billeddannelse ◦ 2829, Taksonomi ◦ 2830, Insektkundskab ◦ 2831, Økologi ◦ 2832,  Klimatologi ◦ 2834, Naturtilknytning ◦ 2835, Poesi ◦ 2936, Rovflue ◦ 2837,


Udgivet den

En hund efter mangfoldighed

En sporhund efter mangfoldighed

2711.  Skal du ud i buskadset og rode?
       Er du hund efter mangfoldighed?
       Fint nok, brug den holmske metode.

2712.  Søger du den digteriske kode 
       Til naturens sanselige skønhed,
       Må du ud i buskadset og rode.

2713.  Vil du være en af de rigtig gode
       Fortolkere af billens beskaffenhed
       Nemt nok, brug den holmske metode.

2714.  Vil du skrive insekternes ode
       Tilegnet fluer i taknemmelighed, 
       Må du ud i buskadset og rode.

2715.  Sporer du bladlus, en ny nematode?
       Brænder du for videnskabelighed?
       Let nok, brug den holmske metode.

2716.  Vil du være en elitekustode
       I faunaens fede ustyrlighed?
       Skal du ud i buskadset og rode?
       Fint nok, brug den holmske metode.


Nyt i Index Titusind:
Hund ◦ 2711, Buskads ◦ 2712, Billens beskaffenhed ◦ 2713, Skrift ◦ 2714, Nematode ◦ 2515, Elitekustode ◦ 2716.

Se også til eksempel: Den holmske metode og Agurkeedderkop.

Udgivet den

Gødel Kanals kladeforsamling – insekternes indtog

Gødel Kanals kladeforsamling
Insekternes Indtog

English version: 🇬🇧 Sailmount Channel Assembly of Clades

Gødel Kanal er en mindre lokalitet på den jyske vestkyst. Den består af indlandsklit, hede, enge og en lav nåletræsplantage plantet i 1897 til bekæmpelse af sandflugt. Mine bedsteforældre købte jorden på ca. 20 tønder land i 1960. Siden da har landet stået stort set uberørt med undtagelse af opførelsen af et mindre sommerhus. Ejendommen tilhører i dag af to af mine fætre. Den ene af dem, Thomas Holm, har igennem 15 år dokumenteret stedets fauna i fotos og tekst i en radius af omkring 200 meter fra huset. Denne dokumentation er offentlig tilgængelig og danner grundlag for dette digt. Navnet Gødel Kanal er den tekniske stedangivelse ved indberetning af arter til www.naturbasen.dk. Se også fodnoter nederst på siden.
I.     Dedikation
II.    Proklamation
III.   Procession natsommerfugle
IV.    Interpellation
V.     Procession næbmunde
VI.    Invokation
VII.   Procession årevinger
VIII.  Observation
IX.    Procession spindlere
X.     Procession biller
XI.    Interpellation
XII.   Intervention
XIII.  Procession biller (fortsat)
XIV.   Intermission
XV.    Procession tovinger
XVI.   Intermission
XVII.  Procession tovinger (fortsat)
XVIII. Jurisdiktion
IXX.   Procession tovinger (fortsat)
XX.    Procession græshopper og guldsmede 
XXI.   Procession dagsommerfugle
XXII.  Procession døgnfluer og vårfluer
XXIII. Konklusion

I. Dedikation

2399.  Et tusinde trehundrede arter insekter
       Optalt af faunamatriklernes inspektor 

2400.  Fra tohundrede familier taksonomisk
       I et system, der er strengt anatomisk;

2401.  Endeløst omklassificeret fordi
       Vores forstand afskyr al form for anarki,

2402.  Hvorfor vi bedste forstår alt i metafor,
       Da virkeligheden ellers blir alt for stor;

2403.  Jo smukkere metafor, jo mere vi tror
       At have begrebet omverden i egne ord,

2404.  Desto mere kan virkeligheden forstås
       som det noget, hvor livets mening opnås,

2405.  Den mening, der skal udfri os åndeligt,
       En metafor for frygten for alt endeligt;

2406.  Derfor, og da jeg ærer enhver livsform,
       Tilmed den panpsykiske bevidsthedsnorm,

2407.  Tilegner jeg min umage at skrive
       Til insekter så begavet i live,

2408.  Og vedbliver i heroiske kupletter
       Til ære for det værk begyndt af min fætter (1).

II. Proklamation

2409.  Hermed kaldes til kongres i titusindtinget,
       Alt spirende, krybende og bevinget:

2410.  Gødel Kanal samler indbyggerfaunaen
       Til forsamling af fællesbiotaen;

2411.  Send repræsentanter for alle klader
       Stil op, fra huler, boer og stader;

2412.  Det summer og hvisler i luften og græsset,
       Det mumler og knager fra befolkningspresset:

2413.  Planter, orme, lus, fugle og insekter;
       Alle bliver set og talt, velkommen slægter;

2414.  Lad indtoget begynde, lad luften svirre;
       Her kommer tribuner fra insekternes riger.

III. Procession natsommerfugle

2415.  Natsommerfugle åbner årets procession
       Af stamtræ og slægternes evolution;

2416.  Aftensværmere har øjne og pels som bier,
       Med lange tunger og vinger som kolibrier;

2417.  Bredvingede spindere på lådne skanker,
       Rustrød pels og horn med fjer og løvemanker.

2418.  Metalmærke møl af navn choreutidae,
       Dekorerede vinger på skønne kræ.

2419.  Græsmøl slægten af crambidae familie,
       Siden trias fuld af tilpasningsvilje;

2420.  Dueurtmøl, her er flere arter tilstede,
       Klejn og haledusket: en gensynsglæde;

2421.  Fjermøl er en pragt af form og organer,
       Stive dobbeltvingede, uldne aeroplaner;

2422.  Glassværmer i hvepsemimik, et farvespot,
       Årevinget summende og busket haletot;

2423.  Halvmøl heraf mange med behåret snude,
       Små, ofte grå, men en kæmpeklade herude;

2424.  Jordmøl har larver med enorm appetit,
       Imago små, matte farver, ses ikke ret tit;

2425.  Køllesværmere, signalstyrke i rødt og sort,
       Metalglans, massive horn; ja, synet er stort;

2426.  Langhornsmøl, smukke, utrættelige sværmere,
       Tråde svæver i luften og lokker os nærmere;

2427.  Målerens larve, geometer, optegner verden
       Tommevis, forklædt som kvist i sin færden;

2428.  Pragtugler, former og farver under himlen
       Lyser op kåbeklædte midt i vrimlen;

2429.  Sækmøl og sækkebærere, to specialister
       Larverne i hylstre, ægte mikroartister;

2430.  Spindemøl, seglvinger og styltemøls slægter
       Bladminering er kendt blandt disse insekter;

2431.  Tandspindere med skrækskabende larver,
       Har børster på vinger i dæmpede farver.

2432.  Ugler, den største familie i Gødel Kanal,
       Deres duelighed er derfor ret kollosal;

2433.  Ursommerfugle, blandt de ældste stammer,
       Mikrovinger og hårdusk i orange flammer;

2434.  Til sidst familien af viklere, en stor flok
       Saftsugende bladrullere; og nu er det nok:

2435.  Vi runder af for natsværmernes store skare,
       Applaus fra hemicirklen; leve det åbenbare.

IV. Interpellation

2436.  Som digter, er der noget jeg gerne vil vide:
       Hvordan sættes tinget? En midte ud til hver side?

2437.  Hjælp mig bedre at se, hvordan ser det ud
       Dette ting, når det er samlet og fyldt ud?

2438.  En cirkel, et kryds, en geometrisk figur,
       En kegle, en kubus, eller dem alle efter tur?

2439.  Hvordan skal kladerne afgive deres stemme?
       Her mangler forklaring, kan jeg fornemme;

2440.  Og endelig, fortæl mig noget nok så vigtigt
       Hvad stemmer de om? Er det virkelig rigtigt,

2441.  At det er hér Danmarks naturlove blir til:
       En mellemartslig grundlovsforsamling, om man vil?

V. Procession næbmunde

2442.  Gode spørgsmål, allesammen, der skal besvares,
       Når vores tid kommer, vil alt kunne forklares;

2443.  Men nu kommer indtoget af næbmundes orden,
       En stor stamme, men i Gødel Kanal består den

2444.  Mest af tægefamilier og vores cikader,
       Dertil flere ryg- og bugsvømmer-klader;

2445.  Bitte bladlustæger med piratens spidse næb,
       Fanger smålus og mider med stik, sug og dræb;

2446.  Blomstertægens mere end titusind arter, en
       Rygmærket stamme blandt forsamlingens parter;

2447.  Bug- og rygsvømmere ror som bådsmænd på vandet,
       Hvor de æder planter, småkræ og alt muligt andet;

2448.  Buskcikaden er lille og kroppen brunmeleret
       Med glasvinger smukt plettet og dekoreret.

2449.  Bredtæger indkapslet i blødt vingepanser,
       Trekantet rygmærke, med skjold og horn som lanser;

2450.  Frøtægens storfamilie, en ivrig veganer,
       Endeløst kropsvarieret i underklaner;

2451.  Kanttæger, løvtæger, randtæger er checket ind,
       Vingekanterne har fine mønstre stemplet ind;

2452.  Runde skjoldtæger og rovtæger på stikkelben
       Spankulerer stolte ind af parliamentsallé'n;

2453.  Nymfetæger og masketæger fra lokalhabitatet
       Stepper nu op og fuldender tægemandatet;

2454.  Skum- spore- og småcikaderne i procession
       En talrig men næsten usynlig insektnation;

2455.  Skøjteløberfamilien, svævende på vandet,
       Et elegant trådinsekt fra dammen er landet;

2456.  Til sidste tre familier af bladlopper og bladlus;
       Alle næbmunde er hermed sat i faunaens hus.

VI. Invokation

2457.  Deres digter betvivler sin egen duelighed
       At beskrive, ya, begribe, deres overdådighed:

2458.  En begavet, bevinget nation står frem og fylder
       Landet, vandet og luften ud i et ødselt mylder;

2459.  Alle hydrauliske led og bevægelige dele
       Til bevingede væsener sat sammen i et hele:

2460.  Snapklare organer, lynsnar fysiognomi,
       Et sanseligt virvar af knitrende energi;

2461.  En grundform varieret i uendelighed
       Af insekters eksplosive mangfoldighed;

2462.  Led mig blot videre, lad optoget defilere,
       Jeg ved det, kolleger, I er mange flere.

VII. Procession årevinger

2463.  Ser man nøje efter i alverdens vegetation
       Tæller hvepsearterne nok den runde million;

2464.  Arter af gedehamse, bier, savhvepse m. flere
       Udgør mindst hundredtusinde, hvis ikke mere;

2465.  Hertil kommer biomassen af myrer pr. vægt,
       Større end hele den solitære menneskeslægt;

2466.  Hér møder vi dog kun nogle få delegater
       Fra årevingernes kosmopolitiske stater:

2467.  I optoget findes seks familier af bier
       Tilstede her på kanalen i flere årtier;

2468.  Bugsamlerbier og gravebier kommer dér,
       Velklædte, foretagsomme familier hver især;

2469.  Korttunge og langtunge bier er også hér,
       På vingerne hele sæsonen i al slags vejr;

2470.  Vejbien, en enorm familie på verdensplan,
       Smalbi og blodbi hører til i denne klan;

2471.  Sommerbier med pelsklædte ben til øjets lyst,
       De er specialister i blomsteroliehøst.

2472.  Gal- guld- og gravehvepse ses i Gødel Kanal,
       Udsuger larver med udgang uværgerlig fatal.

2473.  Storfamilien af snyltehvepse, Ichneumon,
       Stifinderen, opkaldt i Aristoteles’ ånd;

2474.  Formidable læggebrodde og antenner,
       Slanke, langspydede, frygtet af fjender;

2475.  Sandhvepse, der spider larver til fodderpakker,
       Og to familier fra parasithvepses rækker.

2476.  Gedehamse afrunder vespidae dynastiet,
       Dronen øverst i årevingehierarkiet.

VIII. Observation

2477.  Efter nattens indsats ude i spinderiet,
       Hvor dugglinsende buskadser står nyforsiret

2478.  Af mønstre, baner og edderkoppestier
       Fra over hundrede arter i Gødels revirer,

2479.  Kommer spindlernes procession svævende ind
       På silketråde udspilet i den dovne vind;

2480.  De bøjes på lysets stråler, så silken glimter
       Så tynd, så klar at publikum akkurat skimter

2481.  Spindlerfamiliers gyldne, ballonbårne færd
       Flyvende ned på tinge i morgensolens skær.

IX. Procession spindler

2482.  Hjulspindere tæller den eneste edderkop
       Kendt af alle: dén med kors, der kravler op;

2483.  Men i Gødel Kanal lever mange, mange flere:
       Sektor- kvadrat- og hvepsekopper logerer

2484.  Sammen med hulhjulspindere i ly med signalsnor;
       Tragtspindere lurer i gange i sand og jord;

2485.  Huskartespindere og sækspindere findes
       Her hvor specialnet og ægsække spindes, og

2486.  Jagtedderkoppen, langbenet og sort, tæller
       Unger i ammesække hængt op i umbeller;

2487.  Springedderkopper med ottetalligt okular,
       Strithåret, bomstærk jæger, sulten og lynsnar;

2488.  En rød snudemide fra familien bdellidae
       Bruger tråde og spytskud i jagt på mikrokræ;

2489.  Ind kribler familien af krabbedderkopper,
       Altid på lur efter bytte bag blomsterknopper,

2490.  Stepper sidelæns ind ved byttets landing,
       Stikker og dræner ved sugerørssugning;

2491.  Kugleedderkopper og katteedderkopper,
       Hundredvis af slægter der ligner spilopper;

2492.  Løbekrabbeedderkopper, det er deres tur,
       Slanke og farlige ligger de rundt om på lur;

2493.  Mejere, ophængte under trådskeletter,
       Så mange ben, at de falder af i dubletter;

2494.  En neuro-motorisk bedrift at holde styr
       På benstativet fæstnet til dette wunderdyr.

2495.  Jæger med gladiatornet, museedderkopper,
       Fanger bytte så stort som en ægte whopper;

2496.  Piratedderkopperne spiller på andres spind,
       Lokker ejerkoppen frem og snigfanger den ind;

2497.  De spænder snubletråde ud i natreviret, og
       Byttet spinder sig ind i fælden, snotforvirret;

2498.  En familie af spindlere, pseudoskorpioner,
       Giftklo på fangarme af kæmpe dimensioner;

2499.  Tæppespindere blandt de mest talrige klader,
       Balonpiloter, der spinder i filtede plader;

2500.  Vandedderkoppen, hvis livsmåde er akvatisk,
       Dens undervandsbo og åndedræt er pneumatisk;

2501.  Dette slutter kanalens indtog af edderkopper
       Næst, billeordenens store showstopper.

X. Procession biller

2502.  Firetredive familier i felten,
       Over trehundrede arter på pletten;

2503.  Hundredetusinder af arter uden lige,
       Så stor er ordenen, at mange vil sige,

2504.  Det eneste vi med sikkerhed ved
       Om alle form for guddommelighed:

2505.  De har en eksklusiv forkærlighed
       For billeverdenens velbårenhed;

2506.  Så mens vi venter at indtoget starter,
       Her er vers om familier og arter:

2507.  Amfibiebiller er én art fra søen,
       En sumpbille, der stiller op i køen;

2508.  Bladbiller i kanalen repræsenterer et
       Stort antal arter, der vegeterer

2509.  Overalt i terrænets planteliv af
       Blomster, træ, græs, buske og siv.

2510.  Bladrullere, som navnet forklarer,
       Ruller æg i blade som små cigarer;

2511.  Blødvinger, slank, smuk minimalisme,
       Bunkepulere, mest til veganisme;

2512.  Borebillerne, kun to arter, bittesmå
       Mest hvor der er træ og tømmer at få;

2513.  Glansbiller, dog mest i matte farver,
       Bittesmå, køllehorn og hvide larver;

2514.  Fladbillerne, fladtrykt barkbeboer
       Rødbrun, sejlivet og ikke så stor;

2515.  Glatbiller, to millimeter, helt blanke
       I mug og mosser, betræd med omtanke;

2516.  Hvirvlere cirkelpadler ovenvande,
       Todelt øje, overvintrer nedenvande;

2517.  Klannere, ligner sovjetfarvet interieur
       Og har intet med mariehøns at gøre;

2518.  Superskraldemand og fortæringsmester:
       Hud, hove og negle af dyrerester;

2519.  Løbebiller, en storklan af atleter,
       Start/stop rykvist som små katapulter,

2520.  En kratjæger, snigløber og overbille,
       Formskabt og smuk ude i det vilde;

2521.  Malakitbillen, rød og sort som lak,
       Hvide ringe på halen, tre led i hak;

2522.  Til sidst, Kanalens slægter af rovbiller,
       En cylindrisk natsort torpedokiller.

XI. Interpellation

2523.  Vi er nu kun halvvejs i optoget,
       Tid at stoppe, se hvad har vi nået;

2524.  En spraglet parade af insekter,
       Som ingen, slet ikke jeg, benægter

2525.  Er skønne, nogen vil sige fuldkomne,
       Men læsere ku’ blive lidt forkomne

2526.  Versevis at se dem alle defilere;
       Derfor må digteren interpellere,

2527.  Lad os kaste et blik på koncepterne
       I en pause mellem billeslægterne.

XII. Intervention

2528.  Biodiversitet er et princip, vi hylder,
       Men vi aner ikke, hvor meget det fylder;

2529.  Fint nok, når vi bare skal tælle dem,
       Men deres digter vil også fortælle dem

2530.  I digt, der ikke kun er poetisk,
       Men en udfording, moralsk og etisk;

2531.  Myre, bille, bi, de bli'r ét fedt,
       Når vi nu ved så uendeligt lidt

2532.  Om deres sanser og daglige vaner,
       Kender ikke navne eller livsbaner;

2533.  Ved ingenting om de andres intelligens,
       Skal den forstås forlæns- eller baglæns?

2534.  Vi ved det knapt; ikke vores kultur,
       Men udskilt som modsætning, i natur.

2535.  Men hvis den ene af de to forsvinder,
       Så mistes de begge og bli'r fortidsminder;

2536.  Sunket i klitten, begravet i sandet:
       Vi er hverken den ene eller det andet;

2537.  Derfor vil digteren blive ved at skrive
       Om alle indbyggere i kanalen i live;

2538.  Insektfamilier blivet set og noteret,
       Læserens forståelse dybt apprecieret.

XIII. Procession biller (fortsat)

2539.  Mariehøns er eneste bille kendt
       Rituelt af alle børn og himmelsendt;

2540.  Gødel Kanal opviser mindst seksten slags,
       I profil genkendes de som regel straks;

2541.  Myrebillen, halv myre, halv klanner,
       Sort, rød, med hvide bånd - hunner som hanner;

2542.  Sandpilere, små, forklædt som myrer,
       Altædende appetit ikke til at styre.

2543.  Skarnbasser, én kaldet minotaurus,
       Trehorn, en sjælden billesaurus,

2544.  Vores basser er baksere og trillere
       Og intet de hellere villere

2545.  End at gå til bords i en gødningskugle
       Og grave den ned, hver en lille smule,

2546.  Som sine slægtninge af torbister,
       Blandt vores fine lortespecialister,

2547.  Møgbiller og oldenborer, vi takker
       En sanitets- og hygiejnerakker;

2548.  Skimmelbiller, insekt en miniature,
       Talrige, fungusædende minifyre;

2549.  Skyggebiller lever helst i tenebrer,
       Ophav til melorme, derfor ret celebre;

2550.  Smældere med klik- og springmuskulatur
       Til billens spektakulære flyvetur;

2551.  En storfamilie ser vi nu entrere:
       Snudebillerne, der altid imponerer;

2552.  Et talrigt, langsnudet multivæsen,
       Mangefarvet skjold og horn på næsen;

2553.  Nogle ligner kameler, andre er grå,
       Uldne, med mugne fleecefrakker på;

2554.  Knobrede og nuttede ser de ud
       Store sorte øjne og en snabeltud;

2555.  Spidsmussnudebillen med pelsudstyr,
       Som godt kunne ligner et pattedyr;

2556.  Solbiller, en enkelte art i grønguld,
       Et skær af kobber, slank og glansfuld;

2557.  Spidshaler af storslægten anaspis
       Drysser fra blomsterhoveder flokvis;

2558.  Stumpbiller, fint graverede kyradser,
       Små, runde kompakte billebasser,

2559.  Jager insekter, hvor de søger føden,
       Kadaverbillen viser tiden og døden;

2560.  Træbukkene, langhorn i særklasser,
       Vifter ind på deres kladepladser,

2561.  Elegante biller vi alle kender
       Sætter sig, netter de lange antenner;

2562.  En vandgraver, små ovale rovbiller,
       Gangborere nær de fleste vandkilder;

2563.  Vandkærer, som benævnt hydrofile,
       Små biller, der er undervandsmobile,

2564.  Et rovdyr der lever i og ved vand,
       En urgammel slægt mellem sø og land,

2565.  De kommunikerer ved hjælp af lyde,
       Som kun de selv ved, hvad skal betyde,

2566.  De kvidrer og summer ved frierblik,
       Måske kærlighed ved det første klik;

2567.  Vandkalvene er en talrig klade,
       Der jager i vandets overflade,

2568.  Stærke dykbiller med brede padelben,
       Kampklare på steroider og svømmegen;

2569.  Vandtræderen, sidst i akvakortègen
       Kravler lidt tumpet ind i manègen;

2570.  Ødebiller, ligner piller, små frø,
       Folder ben op som var hun ved at dø;

2571.  Til slut, vores ådselbiller, Gott sei dank
       At vi ikke går under i råd, skum og stank.

2572.  Billernes orden er talt op og slutter,
       Alle får plads efter tingets statutter.

2673.  Der vil nu være en kort intermission
       Inden tovinge-ordenens kulmination.

XIV. Intermission

2574.  Om insektfamiliernes myriader,
       Væsner i endeløse kaskader,

2575.  Misvisende, ja, at tale om arter,
       Må finde et nyt ord for alle parter,

2576.  Når det vi mener er beslægtethed,
       Klodens biologiske rummelighed,

2577.  Uden at hænge os for meget i begreber,
       Fordi det er empatien vi efterstræber,

2578.  Der ikke behøver at være videnskab,
       Bare forundring og trang til kendskab,

2579.  En iver at slå efter, for at lære,
       Hvad er det for én, hvem kan det være?

2580.  Spejle sig i alle disse insekter,
       Fornemme, hov, andre intellekter,

2581.  Og send dem allesammen kudos
       Fra os alle i familien antropos.

XV. Procession tovinger

2582.  Tovinger, fluernes artsstærke mylder
       Ind fra evolutionens øverste hylder,

2583.  Gasser rundt i energimaksimering
       Til parlaiamentarisk procesforvirring,

2584.  Frem med mikroskoper og stærke lupper,
       Når fluer træder frem i tre par dupper,

2585.  Se deres skæg- og pighårede ynde,
       Læn frem i stolen, lad showet begynde;

2586.  Båndfluer, grønøjede, gyldengule,
       To sortplettede vinger, übercoole

2587.  I muterende fryd af arabesker:
       En flue, pang, i krops- og farvevæsker;

2588.  Buskfluen, lille familie, én art set,
       Sortvinget, i orangerød kødkvalitet;

2589.  Clusiodes, træfluer fra skoven,
       En perfekt flueform set fra oven:

2590.  Slank med smalle vinger og knækantenner,
       Lange ben som maddikehvide stænger;

2591.  Dansefluer, kendt for bunkefrieri,
       Hvor hunner vælger ham, hun bedst ka’ li’;

2592.  Dansemyg, sværmere med fjerbuske på,
       Smukke dyr, se dem, værd at huske på,

2593.  At myg er æoners klimaksindivid,
       Livsduelig og anatomisk splendid;

2594.  Dyndfluer yngler, hvor ingen andre kan,
       Larver snorkler i mudder og plørevand;

2595.  Mange ligner humlebier med pels,
       Også kaldt dronefluer, what else?

2596.  Muscidae, husfluen, man ser den straks,
       Lille, sort, rødøjet og supervaks;

2597.  Fritfluer, der er variationer nok,
       Sorte gule, grønne, talrige, ofte i flok;

2598.  En signalstærk slægt af gødningefluer,
       Karrygult behåret i komøgstuer;

2599.  Græsfluer sætter larver i korn og strå
       Slank flue, rødbrune øjne, mest grå;
 
2600.  Hårmyg, ivrige forårskopulanter,
       På pladsen hér fire repæsentanter;

2601.  Humlefluer, uldent bryst og bag,
       Sort, stiv snabel og magisk vingeslag

2602.  Hvepsefluer, forklædt i hvepseklæ’r,
       Slående ens, aggressiv parasitær,

2603.  Angriber stikinsekter midt i flugt,
       Åbner bier med ægspyd, grumt og smukt;

2604.  Kærfluens larver æder snegle indefra
       Og gnaver sig ud som færdig instar;

2605.  Nymfen vrider om, æder snegleskroget
       Er det smukt, er vi ulækkert benovet?

XVI. Intermission

2606.  En kort pause, en glimrende lejlighed
       At tilfredsstille digterens nysgerrighed;

2607.  Lad os åbne dette forsamlingssted
       For landets almene flertallighed,

2608.  Se nu, de koncentriske hemisfærer,
       Alt det jordiske og spektakulære,

2609.  Beklædt indvendigt til hvælvets top,
       Indefra og udad, nedefra og op,

2610.  Så langt øjet rækker, ben kan gå,
       Så bredt dagen favner, natten nå:

2611.  Sæder, glugger, reder, altaner,
       Bassiner, potter, huler, kanaler,

2612.  Talløse trilliarder krydsende spor,
       Stemmer fastholdt et sekund i kor,

2613.  Samlet hér i evolutionær vitalitet,
       Organismer, blod, muskelaktivitet;

2614.  Millioner af pladser under solen,
       Et mindmap udspændt over talerstolen,

2615.  Hvor vi har forhandlet til alle tider
       Og ført til protokols på disse sider

2616.  Skrifter fra den kollektive erfaring
       En hakkende og brudvis forklaring

2617.  Om bevidsthed som biologisk energi
       Skabt af kroppe og sansers autonomi,

2618.  Vores fælles genetiske sekvenser
       Af uforudsigelige konsekvenser,

2619.  Stykket sammen med fonetiske koder
       Tydet og skrevet af kladens kustoder

2620.  I lovtekster om den retfærdighed,
       Der bærer den almene overdådighed,

2621.  Givet af samtidens delegationer
       For eftertidens nye venerationer.

XVII. Procession tovinger (fortsat)

2622.  En tredjedel af landets arter af klæg
       Der lever her som blodsugere på kvæg,

2623.  Hjorte, hovdyr og os andre primater,
       Valser nu ind på vampyrens mandater,

2624.  Metalskinnende øjne i grøn og blå,
       Smukke fluer med skarpe klinger på;
 
2625.  Kødfluer, grå, glatte til ådelsfester,
       Æggetyve og blodige redegæster,

2626.  ArtsID kræver instrumentalia
       Til mikroskopi af genitalia,

2627.  Derfor kun entomologisk relevant,
       For os andre næppe vitalt interessant,

2628.  Men nok værd at fejre som viden,
       Der gør os mere humane med tiden;

2629.  Tilbage til fluedommens geledder,
       Hvem de er, og hvad de alle hedder;

2630.  Løvfluer, to arter repæsenteret,
       To tusind globalt distribueret;

2631.  Lusefluerne matcher helt deres navn,
       Kropsbygning som lus, blodsugning til gavn;

2632.  Minérfluer lægger æg på planteværter,
       Larvers ædespor viser den har været der;

2633.  Møgfluer, en lorteæder på latin,
       Men bred menu som kilde til protein;

2634.  Signalfluer parat til kamp og trusler,
       Bizarre udvækster, spiller med muskler;

2635.  Kun én art fundet i Gødel over tid,
       Køn flue, der ligner en myrehybrid;

2636.  Sneppefluer med fin vingetegning,
       Sortgul bagkrop i hvepseefterliging;

2637.  Rodfluer i flotte rustrøde farver,
       Planter og rødder er fodder for larver;

2638.  Rovfluer, kraftigt børstede med skæg,
       Nogle hunner med brod til lægning af æg

2639.  Fylder sit bytte med neurotoksiner,
       Slubrer fluesuppe med vitaminer;

XVIII. Jurisdiktion

2640.  Nu mangler godt og vel et fluedusin
       Af familienavne på dansk og latin;

2641.  Hvad kan en poet, jurist og biolog
       Få mening ud af deres lovkatalog;

2642.  Denne forsamling har ophævet riget,
       Begrebet er voteret ud og aflivet;

2643.  Vi afviser brugen af kategorier,
       Fordi det i realiteten intet siger

2644.  Om vores handleevne, vores levevis,
       Fordi reel ligestilling nødvendigivis

2645.  Kræver lov om alle individers agens,
       Ikke kun forbeholdt homo sapiens;

2646.  Forsamlingen har egne vedtægter
       Til selvbestemmelse for alle slægter;

2647.  Til miljøbevaring, en lov om stilhed
       Og, yes, lov om almen overdådighed;

2648.  For at beskytte fri færden, hvor alle bor,
       En lov om retten til at sætte egne spor;

2649.  Vandreservitutten i sin tredje læsning
       Til menneskets og landets genoprejsning;

2650.  En biotisk forfatning i lov om ret
       Om krop og retfærdighed set under ét;

2651.  Ved lov har vi ophævet den lige linje
       Som ordensprincip og voldsparadigme (2).

2652.  Vi fortsætter nu insektprocessionen
       (Der følges af plantekonføderationen).

XIX. Procession tovinger (fortsat)

2653.  Snyltefluen står klar, en parasit,
       Hvor værten altid dør ret frygteligt,
 
2654.  Men den holder mange skadedyr i tjek,
       Stopper pesttilvækst med æggelæg og klæk;
 
2655.  Springfluer er smådyr i møg og skidt,
       Om deres liv vides faktisk meget lidt;

2656.  Spyfluer, kendt som grønt og blåt metal
       På ådsler, hvor de dupper i hobetal;

2657.  Stankelben og flere beslægtede slags
       Findes overalt og genkendes straks:

2658.  Store insekter på tyndtbenet stillads,
       Fjederophængt kopulator siden trias;

2659.  De voksne lever kun timer eller dage,
       Fødes med færdige æg, ta’r enhver mage;

2660.  Beslægtet, sku’ man tro, med styltefluen
       Og med stiletfluer desforuden;

2661.  Svingefluer funker i sort metallak,
       Ligner bittesmå myrer, lidt lort, jatak!

2662.  Svirrefluer i talstærk artsforvirring
       Ses overalt i fin ornamentering,

2663.  Hvepset look og en nøglepollinator,
       En ferm have- og naturkultivator;

2664.  Våbenfluer, også kaldet soldater,
       Ofte grønne, en hvepseimitator,

2665.  Navnet fra oldgræsk strikt etymologisk,
       Men hvorfor er glemt rent arkæologisk;

2666.  Her vimser ind en art af vinduesfluen,
       Navn S. fenestralis, fundet i stuen;

2667.  Tilstede også den bette vinduesmyg,
       Én til fenestralis, men ingen tønde tyk;

2668.  Hermed afrundes ordnen tovinger,
       En kort pause før sceneklokken ringer;

2669.  Hvad med Darwin, hører vi nogen spørge,
       Jo, han flyver dér, med hat og røde ører.

XX. Procession græshopper og guldsmede

2670.  Mark- og torngræshoppe, korte antenner,
       Synger med monsterstærke springbaglemmer;

2671.  Løvgræshopper kan også glæde en audiofil
       Bagvinger til sang, både solo og samfil,

2672.  Deres antenner er lange og tynde,
       Matcher ben og giver insektet mynde;

2673.  Elleve arter i alt på Gødel tinge,
       En tredjedel af landstallet, ikke ringe;

2674.  To gange titusind på hele jorden,
       End ikke hundrede i hele Norden;

2675.  Vi går straks til kladeordnens næste punkt,
       Guldsmedene, vores mestre i flyvekunst;

2674.  Tre familier har deres plads på tinget,
       Der kommer de, guld- blå- og sølvbevinget;

2677.  Libeller, de fleste med kraftig bagkrop,
       Sortvenede vinger til start, ryk og stop;

2678.  Guldsmede i fusion med vores fantasi,
       Et spejl af muskler, fart og energi;

2679.  Vandnymferne, slanke, glitrende ynder,
       Glimmer hver gang en ny verden begynder;

2680.  Få er som de tre et arketype insekt:
       Ikon, metaform og urkodet respekt.

XXI. Procession dagsommerfugle

2681.  Dagsommerfugle, fascination uden ende,
       Fire familer, som vi alle bør kende:

2682.  Hvidvinger kan være svære at skelne,
       Både de almindelige og de sjældne;

2683.  Takvinger med skår på vingebagkanter
       Varme farver, højt elskede gesandter,

2684.  Blåvinger, mest blåfugle og ildfugle,
       Flagrende ind, isblå og orangegule;

2685.  Bredpander, ravpelsede og kompakte,
       Insektbetragter, kom bare, sagte, sagte.

XXII. Procession døgnfluer og vårfluer

2686.  Til slut et indtog af insektfamilier
       Svævende ind klædt i insektregalier;

2687.  Døgnfluer blandt de ældste i verden,
       Symbol på livet, glæden og smerten,

2688.  Englevinger, blot en enkelt nat, forgår
       Indtil næste sommer, når livet genopstår;

2689.  Florvinger, intelligent lille æt,
       En af dem helt brunt bladforklædt;

2690.  Guldøjer, fine vævstynde skabninger,
       Forårsgrøn under transparante vinger;

2691.  Skov- og sandkakelakker jetter ind,
       Gyldent cicelerede i ørkenskind;

2692.  Vårfluer, en orden fra vådarealer,
       Gemmer afkom i selvbyg foderaler,

2693.  Perfekt kamouflage af sultne larver,
       Strå, sten og plantetråd i matte farver;

2694.  Sølvkræ, tre halespidser, cylindrisk fyr;
       Springhaler, ah, skønnest af alle mikrodyr:

2695.  Regnbuevæsner med springfjeder på,
       Alt den ødselshed af liv vi aldrig så.

XXIII. Konklusion

2696.  Så fik det mindste dyr det sidste vers,
       Lighed gælder for alle arter på tværs

2697.  I Gødel Kanal, hvor insekterne bor,
       For hvem I nu læser de sidste ord,

2698.  Hvor vinden springer i indlandsklitten
       Og kloden drejer med hele molevitten,

2699.  Nu beskyttet af en tinglyst servitut:
       Al gift og indgreb er fremover forbudt,

2700.  Så faunen frit kan sætte sine spor
       Uforstyrret i fred på den fælles jord.
(1) Se: Den holmske metode med tilhørende bilag, der beskriver hvordan Thomas Holm gennem 15 år har dokumenteret faunaen i og omkring Gødel Kanal. Thomas er min fætter.

(2)For at se lovteksterne gå til fanen Index Titusind, vælg Emneliste, og vælg derfra emnet "De Danske Naturlove".

Se også den tilhørende artfortegnelse for Gødel Kanal

Se mere om kladeforsamlinger i Vedtægter for Haveforeningen Jærnen.
Nyt i index titusind:
Insekter ◦ 2399, Taksonomi ◦ 2400, Anarki ◦ 2401, Metafor ◦ 2402, Virkelighed ◦ 2403, Begær ◦ 2404, Frygt ◦ 2405, Livsform ◦ 2406, Begavelse ◦ 2407, Værk ◦ 2408, Titusindtinget ◦ 2409, Indbyggerfauna ◦ 2410, Klader ◦ 2411, Befolkningspres ◦ 2412, Mide ◦ 2413, Insekternes riger ◦ 2414, Natsommerfugle ◦ 2415, Aftensværmere ◦ 2416, Bredvingede spindere ◦ 2417, Metalmærke møl ◦ 2418, Græsmøl ◦ 2419, Dueurtmøl ◦ 2420, Fjermøl ◦ 2421, Glassværmer ◦ 2422, Halvmøl ◦ 2423, Jordmøl ◦ 2424, Køllesværmere ◦ 2425, Langhornmøl ◦ 2426, Målere ◦ 2427, Pragtugler ◦ 2428, Sækmøl ◦ 2429, Sækkebærere ◦ 2429, Spindemøl ◦ 2430, Seglvinger ◦ 2430, Styltemøl ◦ 2430, Tandspindere ◦ 2431, Ugler ◦ 2432, Ursommerfugle ◦ 2433, Viklere ◦ 2434, Natsværmere ◦ 2435, Digter◦  2436, Hjælp ◦ 2437, Cirkel ◦ 2438, Stemme ◦ 2439, Rigtighed ◦ 2440, Naturlove ◦ 2441, Tid ◦ 2442, Næbmunde ◦ 2443, Cikade ◦ 2444, Bladlustæge ◦ 2445, Blomstertæge ◦ 2446, Bugsvømmer ◦ 2447, Buskcikade ◦ 2448, Bredtæger  ◦ 2449, Frøtæger  ◦ 2450, Kanttæger ◦ 2451, Løvtæger  ◦ 2451, Randtæger ◦ 2451, Skjoldtæger  ◦ 2452, Nymfetæger  ◦ 2453, Masketæger  ◦ 2453, Småcikader  ◦ 2454, Skøjteløbere  ◦ 2455, Bladlopper  ◦ 2456, Bladlus  ◦  2456, Duelighed ◦  2457, Begavelse ◦ 2458, Hydraulik ◦ 2459, Fysiognomi ◦ 2460, Mangfoldighed ◦ 2461, Optog ◦ 2462, Vegetation ◦ 2463, Savhvepse ◦ 2464, Myrer ◦ 2465, Årevinger ◦  2466, Bifamilien ◦ 2467, Gravebier ◦ 2468, Kort-tungebier ◦ 2469, Vejbier ◦ 2470, Sommerbier ◦ 2471, Gravehvepse ◦ 2472", Snyltehvepse ◦ 2473, Læggebrod ◦ 2474, Sandhvepse ◦ 2475, Gedehamse ◦ 2476, Buskads ◦ 2477.
Edderkoppesti ◦ 2478, Vind ◦ 2479, Lysstråler ◦ 2480, Spindlerfamilier ◦ 2481, Hjulspinder ◦ 2482, Hvepseedderkop ◦ 2483, Hulhjulspinder ◦ 2484, Sækspinder ◦ 2485, Ammesæk ◦ 2486, Springedderkop ◦ 2487, Snudemide ◦ 2488, Krabbedderkop ◦ 2489, Bytte ◦ 2490, Kugleedderkop ◦ 2491, Løbekrabbeedderkop ◦ 2492, Mejere ◦ 2493, Motorik ◦ 2494, Museedderkopper ◦ 2495, Piratedderkopper ◦ 2496, Snubletråd ◦ 2497, Pseudoskorpioner ◦ 2498, Tæppespindere ◦ 2499, Vandedderkop ◦ 2500, Billeordenen ◦ 2501, Familier ◦ 2502, Orden ◦ 2503, Guddommelighed ◦ 2504, Forkærlighed ◦ 2505, Indtog ◦ 2506, Amfibiebiller ◦ 2507, Bladbiller ◦ 2508, Planteliv ◦ 2509, Bladrullere ◦ 2510, Blødvinger ◦ 2511, Borebillerne ◦ 2512, Glansbillerne ◦ 2513, Fladbillerne ◦ 2514, Glatbillerne ◦ 2515, Hvirvlere ◦ 2516, Klannere ◦ 2517, Hov ◦ 2518, Løbebiller ◦ 2519, Kratjæger ◦ 2520, Malakitbiller ◦ 2521, Torpedokiller ◦ 2522, Optog ◦ 2523, Jeg ◦ 2524, Forkommen ◦ 2525, Digter ◦ 2526, Billeslægterne ◦ 2527, Biodiversitet ◦ 2528, Fortælle ◦ 2529, Moral ◦ 2530, Viden - mangel på ◦ 2531, Livsbane ◦ 2532, Intelligens ◦ 2533, Natur ◦ 2534, Minder ◦ 2535, Synke ◦ 2536, I live ◦ 2537, Insektfamilier ◦ 2538, Børn ◦ 2539, Profil ◦ 2540, Myrebiller ◦ 2541, Sandpilere ◦  2542, Skarnbasser ◦ 2543, Trille gødning ◦ 2544, Gødningskugle ◦ 2545, Torbister ◦ 2546, Oldenborer ◦ 2547, Skimmelbiller ◦ 2548, Skyggebiller ◦ 2549, Smældere ◦ 2550, Snudebiller ◦ 2551, Langsnude ◦ 2552, Kamel ◦ 2553, Nuttet ◦ 2554, Spidsmussnudebiller ◦ 2555, Solbiller ◦ 2556, Spidshaler ◦ 2557, Stumpbiller ◦ 2558, Kadaverbille ◦ 2559, Træbukke ◦ 2560, Nette sig ◦ 2561, Vandgraver ◦ 2562, Vandkærer ◦ 2563, Rovdyr ◦ 2564, Lyd ◦ 2565, Frierblik ◦ 2566, Vandkalve ◦ 2567, Steroider ◦ 2568, Vandtræder ◦ 2569, Ødebiller ◦ 2570, Ådselbiller ◦ 2571 Billeordenen ◦ 2572, Tovinge-ordenen ◦ 2573, Kaskade ◦ 2574, Ord ◦ 2575, Beslægtethed ◦ 2576, Empati ◦ 2577, Kendskab ◦ 2578, Lære - at ◦ 2579, Intellekt ◦ 2580, Antropos ◦ 2581, Evolution ◦ 2582, Energimaksimering ◦ 2583, Fluer ◦ 2384, Skæg ◦ 2585, Båndfluer ◦ 2586, Kropsvæske ◦ 2587, Buskflue ◦ 2588, Flueform ◦ 2589, Slank ◦ 2590, Dansefluer ◦ 2591, Dansemyg ◦ 2592, Myg ◦ 2593, Dyndfluer ◦ 2594, Dronefluer ◦ 2595, Husfluen ◦ 2596, Fritfluer ◦ 2597, Gødningefluer ◦ 2598, Græsfluer ◦ 2599, Hårmyg ◦ 2600, Humlefluer ◦ 2601, Hvepsefluer ◦ 2602, Ægspyd ◦ 2603, Kærfluer ◦ 2604, Snegleskrog ◦ 2605,  2606 Nysgerrighed ◦2606  Landet ◦ 2607, Hemissfære ◦ 2608, Hvælv ◦ 2609, Nat ◦ 2610, Kanal ◦ 2611, Stemme ◦ 2612, Vitalitet ◦ 2613, Solen ◦ 2614, Tider ◦ 2615, Kollektive erfaring ◦ 2616, Autonomi ◦ 2617, Genetisk sekvens ◦ 2618, Fonetisk ◦ 2619, Retfærdighed ◦ 2620, Veneration ◦ 2621, Klæg ◦ 2622, Vampyr ◦ 2623, Klægøjne ◦ 2624, Kødfluer ◦ 2625, Genitalia ◦ 2625, Entomologi ◦ 2627, Viden ◦ 2628, Fluedommen ◦ 2629, Løvfluer ◦ 2630, Lusefluer ◦ 2631, Minérfluer ◦ 2632, Møgfluer ◦ 2633, Signalfluer ◦ 2634, Myrehybrid ◦ 2635, Sneppefluer ◦ 2636, Rodfluer ◦ 2637, Rovfluer ◦ 2638, Neurotoksin ◦ 2639, Familienavn ◦ 2640, Biolog ◦ 2641, Riget ◦ 2642, Kategori ◦ 2643, Ligestilling ◦ 2644, Homo sapiens ◦ 2645, Selvbestemmelse ◦ 2646, Miljøbevaring ◦ 2647, Fri færden ◦ 2648, Genoprejsning ◦ 2649, Retfærdighed ◦ 2650, Ordensprincip ◦ 2651, Insektprocession ◦ 2652, Snylteflue ◦ 2653, Klække ◦ 2654, Springfluer ◦ 2655, Spyfluer ◦ 2656, Stankelben ◦ 2657, Trias ◦ 2658, Mage ◦ 2659, Styltefluen ◦ 2660, Svingefluer ◦ 2661, Svirrefluer ◦ 2662, Nøglepollinator ◦ 2663, Våbenfluer ◦ 2664, Arkæologi ◦ 2665, Vinduesfluer ◦ 2666, Vinduesmyg ◦ 2667, Tovingeordnen ◦ 2668, Darwin ◦ 2669, Torngræshoppe ◦ 2670, Løvgræshopper ◦ 2671, Antenner ◦ 2672, Artstal ◦ 2673, Jorden ◦ 2674, Flyvekunst ◦ 2675, Sølvvinger ◦ 2675, Libeller ◦ 2677, Fantasi ◦ 2678, Vandnymfer ◦ 2679, Respekt ◦ 2680, Dagsommerfugle ◦2681, Hvidvinger ◦ 2682, Takvinger ◦ 2683, Blåvinger ◦ 2684, Bredpander ◦ 2685, Insektfamilie ◦ 2685, Døgnfluer ◦ 2687, Englevinger ◦ 2688, Florvinger ◦ 2689, Guldøjer ◦ 2690, Kakelakker ◦ 2691, Vårfluer ◦ 2692, Kamouflage ◦ 2693, Sølvkræ ◦ 2694, Springhaler ◦2694, Regnbuevæsen ◦ 2695, Lighed 2696, Ord ◦ 2697, Vinden ◦ 2698, Forbud ◦ 2699, Fred ◦ 2700.

Udgivet den

Mellemfluen Oskar

Mellemfluen Oskar

2310.  Kækt mellemlandet, et fluepift
       På et åretegnet lanterneblad,
       En glorie af grøn hallucinogen
       Derude på havens mikrooceaner
       Af tæt og sammenvokset trængsel,
       En cool pilot og doven snylter:
       Min husven mellemfluen oskar.

2311.  Et flot stykke flueorganik
       Med sort bånd på orange bag,
       Sorte stivbørster på flueben,
       Øjne i blød chokeladevelour og
       Sorte vener i glasklar vinge;
       Gæst på kost og flue på holdet,
       Vi er alle mellemfluer oskar.
Udgivet den

Kvadratedderkoppens kromatografi

Kvadratedderkoppens kromatografi

2296.  Kvadratedderkoppen 
       Plukket på sin tråd
       Trukket op og sat
       På min index finger.

2297.  Vores unikke genetik:
       Fingeraftryk svarende
       Til ryggens aftegninger,
       De fire hvide pletter.

2298.  Jeg fandt hende skjult
       I sit mosebølle tårn,
       En krans af strithårsben,
       Sorte stikkende kvaster.

2299.  Klokkeshelter befæstet
       Tunet til aflæsning af
       Signalførende snubletråd
       I ly for rov og blæst.

2300.  Vi er fuldbårne individer:
       Fri vilje, artsidentitiet;
       Hun er dog et højere væsen
       Med farveskift på eget skind.

2301.  Da var jeg gul på heden,
       På engen blev jeg rød,
       I klitten bleg og grå
       Og i øvrigt er jeg sort.

Nyt i index Titusind:
Kvadratedderkop ◦ 2296, Fingeraftryk ◦ 2297, Mosebølle ◦ 2298, Snubletråd ◦ 2299, Fri vilje ◦ 2300, Jeg ◦ 2301.
Udgivet den

Besøg ved digterens bord

Besøg ved digterens bord

2290.  Halvanden verslinje inde
       (Emnet midlertidigt glemt)
       På papir lagt på voksdug 
       Retromønstret i intenst 
       Barndoms sommerhusminde,
       Blikket hævet til terrænniveau,
       Idet digterviljen flakker, ses
       En bioforstyrrelse i synsranden:
       En sortbrun jordtue i bevægelse,
       Som en skorpet ansamling snavs
       (Etymologisk ekskurs for skrub)
       Denne prægtige tudse triplende
       Ind over terrassens fliser.

2291.  Jeg stopper og tudsen fryser,
       Altså er han et kamouflagedyr
       Frem for et flugtdyr, og jeg, 
       Evigt distraktionssøgende,
       Smider pennen, griber mobilen,
       Og mens papiret blæser væk
       Tæt på nede på maverne
       Ser vi hinanden nøje an: 
       Orange øjne, et svælg i puls,
       Mens padden selv i hel figur
       Sfinx- og helt stensstille
       Sikker i sin positur, ser sit.

2292.  Senere foran et nyt ark
       (Tomt men i ånden tillokkende)
       Kommer en oliebille klavrende
       Gennem det stride klitvækstlag,
       Når frem til terrassen, vejrer
       Overvejer, tripper, drejer
       Ta'r sin retræte i ly igen;
       Hvornår er jeg sidst blevet 
       Visiteret af en skønbille,
       Tænker jeg tilfreds i marehalm;
       I dag kommer tingene til mig,
       Mens septembersolen luner og
       Blæsten fjerner alle spor, også
       Jeg på lur ved et havebord.


Nyt i Index Titusind:
Skrubtudse ◦ 2288, Padde ◦ 2291, Klitvækstlag ◦ 2292.

Se også Trip, trap, triple

Udgivet den

Hedelibel ind på huden

Hedelibel ind på huden

2284.  Stor hedelibel, rødrygget,
       Fra sværmen ude i lyngen
       Sætter sig på havebordet
       Trykker sig rykvist ned,
       Drejer et øje opad, bagud,
       Ser mig eller noget, der
       Kan sammelignes hermed; 

2285.  Hun letter med et svup,
       Voksdug afgiver en klæbelyd
       En bevægelse i atmosfæren,
       Den flaprende lyd fra vinger
       Og libellen løfter sig bort
       I en mekanisk hvirvel
       Af biohydraulisk kraft.

2286.  Lidt senere, tilbage igen,
       (Som fortæller ser jeg helst
       Hun er den samme som før)
       På min bare arm; hendes øjne
       Op langs armen mod mine,
       Hovedet drejer umulige vinkler
       Ansigtet sat i panserplader.

2287.  Hun gumler, guldsmedesmask
       Med en skarp, klikkende lyd
       Et bytte ude fra hedelyngen;
       Et langt minut og hun er væk
       I et hypersæt og jeg sidder
       Berørt og triplet betrådt,
       Suger sol og har det godt.

Udgivet den

Smutuglen

Smutuglen

2268.  En smutugle, stor,
       Komatøs under tøj
       På kosmetikbordet
       Dagen derpå at vi
       Bisatte min bror.

2269.  Beskytte og beholde,
       Jeg lægger glasskål
       Over den stille ugle:
       Flyv ikke, frygt ikke
       Vent lidt mere på mig.

2270.  Skubber skrivepapir
       Ind under glasset
       Og bærer hende ud,
       Cirkelrund sarkofag
       På vores havedug.

2271.  Kender hende vel
       Fra årets sommerliv;
       Med vingerne i hvile,
       Dækket og krypteret,
       Beige og brunmeleret;

2272.  Men i flugt, i fart:
       Knaldgule vinger
       Med kulsorte bånd
       Smuk i hvirvel over
       Lilla mynteblomster.

2273.  Smutuglen flakser
       Fugle forfjamskes,
       Mister dræberfokus:
       Kom nu, lille ugle,
       Flyv nu, flygt for mig.

2274.  Næste morgen gråning,
       Sporløst taget, fløjet,
       Tilbage kun tomt papir;
       Arket på mit havebord,
       Hvor jeg ridser disse ord.
Udgivet den

Hermelinmøl i imagopragt

Hermelinmøl i imagopragt 

2227.  Dag 765: lunt, vind i vest,
       De lyse nætters tid er forbi
       Solen er dykket under
       Den astronomiske horisont
       Efteråret er nu begyndt.

2228.  Digteren selv belemret af
       Ekstraktion af visdomstænder
       Fermt udtaget og faktureret;
       En knasen i kæbeknogler,
       Dertil kuldskær med siveblod.

2229.  Men felten kalder, solstrejf
       På flimmer af sølvskinsvinger
       Mellem salvie- og mynteblade,
       Snehvid, sortprikket og skøn:
       Et hermelinsmøl er landet.

2230.  En stor slægt af spindemøl
       I æbler, benved eller hæg;
       En lykke at se et individ
       I lyslevende imagopragt;
       Denne nok et benvedsmøl.

2231.  Ja, jeg bekender, vrider mig:
       Jeg har brudt mit eget løfte,
       Sprøjtet en svækket benved,
       Larver i knasende gnaskelag,
       Dækket af spind, et sottesyn.

2232.  Samme sommer tog træet fat,
       Satte bladpragt, bugnede frem,
       Fik tonus, styrke og farve;
       Jeg ser til med flosset etik
       Og selvretfærdig havemagt.



Udgivet den

Trip, trap, triple

Trip, trap, triple
Kroppen som biologisk/perceptorisk boble

2203.	At gå, det er noget mennesker gør. I almindeligt sprogbrug er der visse dyr, der også går – men ikke mange. Som regel har vi andre ord for disse væseners mobilitet.

2204.	Ordet gang har endog meget dybe rødder og kan føres tilbage til sanskrit janhā for ben og fod og dermed til indoeuropæiske ord, hvis oprindelse fortaber sig i uvished.

2205.	Jeg vil gætte på, at ordet gang (og tilsvarende ord for det at gå) var blandt de første i menneskers ordforråd, fordi det er uløseligt knyttet til grundlæggende kropsfunktioner; uden gang, ingen bevægelse; uden mobilitet, ingen overlevelse. 

2206.	Ordene gå/gang er derfor konstituerende for den menneskelige umwelt. Umwelt er den måde, vi opfatter verden på, forstået som den måde, vi opfatter os selv i forhold til alle andre og alt andet.

2207.	Kroppens udformning bestemmer vores måde at opleve og være til i verden. Dens funktionelle muligheder bestemmer vores perception af alt omkring os – ikke objektivt i den forstand, at det vi ser/erfarer er sådan, verden er; men subjektivt, at den verden vi sanser, er sådan den tager sig ud med den krop og det nervesystem vi har.

2208.	Vores perception udgår fra kroppens sanseevne og udformer vores sprog. Grundsproget er kropsligt (til dels socialt, fordi gruppen og sammenholdet øger overlevelsesmulighederne dramatisk).

2209.	Vores ordforråd og måde at sætte ord sammen på er bestemt af vores kropsudformning. Vi oplever sanseligt specifikt som mennesker, ikke som andre væsener, hvis umwelt vi ikke kan sættes os ind i. Vores sprog og umwelt- er artsspecifikke. Vi er selvcentret i vores urord, der bestemmer og dynamisk udformer vores opfattelse af omverden.

2210.	Kroppen er derfor en biologisk/perceptorisk boble.

2211.	Sproget, mit sprog, bliver dermed en poetisk/perceptorisk boble. Jeg vil altid være menneske.

2212.	Ordet gå (og i mindre omfang ordet gang) er overalt i sproget; dets metaforer, dets attituder, dets beskrivelser; alt kan i princippet opfattes som noget, der går. Tænk på alt det, der går, og som betegner en masse ting, der aldeles ikke går; eller bare vendinger, hvor ordet indgår, og som er umulige at undgå. Selv tiden går.

2213.	Bortset fra insekter, der kravler eller kryber, for nu at tage fat (en håndmetafor) i de to mest almindelig verber.

2214.	Umwelt er grænsen for vores sprog og vores indlevelsesevne. Kun ved en kraftanstrengelse kan vi sætter os ud over den, og altid i ganske abstrakt form.

2215.	Vi beskriver andre væsener ud fra os selv, altså, med de ord, vi har udviklet til at betegne os selv, eller nogen gange med ord, vi har udviklet netop for at betegne eller beskrive noget/nogen, der er forskellige fra os selv.

2216.	Intetsteds i sproget er ordet gå/gang forbundet med noget negativt, nedsættende, udstødende; intetsteds *).

2217.	Men insekter kryber og biller kravler.

2218.	Interessant nok gælder det samme at flyve. Intetsteds findes evnen at flyve som noget negativt, hverken i egentlige beskrivelser eller i ordets afledede betydninger. Måske fordi vi har et atavistisk ønske om at kunne flyve, eller også fordi vi storsindet overlader luftens element til fugle (og insekter) mens sproget slår ring om vores gang på jord.

2219.	At krybe og kravle er forbundet med og associerer til en vifte af negativ, underdaning, slesk, svag, undergiven, uærlig og falsk adfærd. Og alligevel bruger vi frit ordene krybe og kravle (krible og krable) om insekter, leddyr og hvirvelløse dyr.

2220.	Sådanne umweltsord har betydning – enorm betydning – der er næsten umulig at ændre på; de er konstitutive for vore måde at opfatte omverdenen på. Omvendt er det jo lige så svært at lave ord, der skal fortrænge disse ord og deres afledte betydninger.

2221.	Jeg kan godt skrive: spyfluen går hen ad vindueskarmen, blomsterbukken går ud til blomsterkanten (og nogen har jo med stort held skrevet om mariehønen, der gik tur på et rabarberblad); man kan jo i princippet alt i sproget (indenfor umweltens grænser).

2222.	Alligevel er kroppen og dens umwelt et poetisk problem fordi den hele tiden tvinger mig ind i et sprogbrug, der er låst fast i min sensorisk/perceptoriske tilstand som menneske.

2223.	Jeg ville gerne brug ord om positive eller i det mindste neutrale betydninger for andre væsners mobilitet (insekter og planter, f.eks.). Jeg vil gerne have ord – forståelige ord – for at beskrive den kolossale præstation det er, at bruge tre benpar, fire benpar, tyve benpar (tænk koordination, tænkt selvopfattelse, tænk atletisk evne, tænk bevægelsesfrihed).

2224.	Jeg vil gerne finde ord, der er etisk forsvarlige (animistisk korrekte) ud fra min grundholdning, at alt liv er ligeberettiget, sådan som det er udtrykt i den særlige klausul om ikke-diskrimination i Vedtægter for Haveforeningen Jærnen, § 3: “Ingen væsner må diskrimineres på grund af vækstform, vækstretning, ernæringsform, levested, udseende, størrelse, nytteværdi eller naturlige egenskaber.”

2225.	Derfor brugte jeg i digtet fra i forgårs, Skorpionflue (2), frasen trip, trap, triple om fluens bevægelse – hurtig, adækvat, effektiv – fra ét blad til et andet. Triple findes som bekendt ikke på dansk, altså en neologisme. Men selvklart er det nært beslægtet med ordet at trippe, og ordet trap, der betegner trin, endda den lette fod. 

2226.	Ordstillingen er lang, men der en lethed i de tre ord hjulpet af bogstavrim og den genkendelige betydning. Og resultat skulle gerne være, at insektet får lidt agens, egne egenskaber, at det bevæger sig med lethed, måske endda ynde; og måske, bare måske, har vi fat i en lille flig af det, der kunne være skorpionfluens egen kropsudformede umwelt.


*) Vendinger som gå ad h til, gå i stykker, gå til, gå i opløsning, mv., omhandler ikke specifikt det at gå, men er metaforer for et forløb eller retning.
Udgivet den

Skorpionflue (2)

Skorpionflue (2)

2196.  Så mødes vi igen i år
       Ude i en hindbærbusk:
       Skorpionfluen, hin skønne,
       Spankulerer på et blad.

2197.  Fornem kåbe med gul krave
       Højt op om hals og nakke,
       Den prægtige hovedskalle
       Og næbbet! Dette flueregalie.

2198.  Vingerne indfattet glas og sort,
       Svunget over kropssegmenter
       Changerende i rødbrune led
       Ud i opsvunget halespids.

2199.  Hun mærker, at nogen glor;
       Trip, trap, triple flytter hun 
       Til et naboblad; afstand,
       Please, insekt celebrity.

2200.  Så vender hun sig om,
       Ser ind i eller gennem mig
       Med øjne, fimrehår, følehorn
       Og organer, jeg ikke kender.

2201.  Jeg tænker vi har øjenkontakt,
       At jeg får en hurtig op og ned,
       Mens jeg beundrer brystets
       Plader, mønstre og farvespil.

2202.  Intelligens forstås af visse,
       Som det mennesker gør,
       Men jeg ved, at animagens,
       Det er hvad skorpionfluen er.



Se: Skorpionflue; Animagens
Udgivet den

De døde insekters dag

De døde insekters dag

2173.  Lokation / installation

             På Kullen i nitten fag
             Fotos samplet lag på lag,
       Klinisk og mindeværdigt: de døde insekters dag.

2174.  Dagpåfugleøje

             Vingerester, slidte skæl
             Falmet, flået og slået ihjel
       Insektlig minder om intet og alt om mig selv.

2175.  Dukatsommerfugl

             Følehorn stivnet, frosset
             Hvide mugtråde flosset;
       Kadaver i visne farver: allerede mosset.

2176.  Enebærtæge

             Skjoldet kæntrer og falder
             Brustne øjne, tomme skaller;
       Væsker stivner, giften virker, døden kalder.

2177.  Engløvmåler

             Ben bøjet op under kinder,
             Et foster på de hvide vinger;
       Fin og sart i vuggedød, se kroppen svinder.

2178.  Gedehams

             Kyrads i nedbrudt kitin
             Ansigt stift i dødningegrin
       Engang en livsfarlig pumpe af adrenalin.

2179.  Gødningsbille

             I døden er de stadig smuk:
             Svulmende lår, fuldendt ryg;
       Tak fordi de holdt jorden ren; hatten af og buk.

2180.  Græshoppe

             Panseret er krakkeleret
             Grøn, gul og brunmeleret;
       Knækkede ben, øjenglugger, kroppen havareret.

2181.  Guldsmed

             Ah, guldsmed, et halvt fossil,
             Den sidste metamorfose futil;
       Husker de luften, levende ind på vingen, taktil.

2182.  Humlebi

             Kær og muskuløs bestøver
             Af alt hvad jorden behøver
       Biens død, blændet af glyfosater, bedrøver.

2183.  Stor grøn løvgræshoppe

             Den død de alle fik
             Ulykke og angstfuldt blik
       Forvreden i smerte, ældning, ulykke, og panik.

2184.  Larve af møl

             Som mosefund bør denne larves
             Sprukne læderhud kemisk garves,
        Konserveres og sammen med os kulturnedarves.

2185.  Netvinge

             Et vingepar endnu helt intakt,
             Kroppen indtørret, halvt ødelagt,
       Memento mori om spinkelhed mod overmagt.

2186.  Pileborer

             Det tunge møl i trist forfald,
             Lemlæstet krop, den tomme skal,
       Men under barken lever larverne i tusindtal.

2187.  Snyltehveps

             De foldede ben, vinger vinklet
             Hoved på skrå, fuldt tentaklet,
       Kom se denne ligfærd for insektmiraklet.


Nyt i Index Titusind:
Insektdød ◦ 2173, Insektlig ◦ 2174, Kadaver ◦ 2175, Enebærtæge 2176, Foster ◦ 2177, Kitin ◦ 2178, Gødningsbille ◦ 2179, Panser ◦ 2180, Metamorfose ◦ 2181, Glycocid ◦ 2182, Smerte ◦ 2183, Læderhud ◦ 2184, Indtørring ◦ 2185, Pilebark ◦ 2186, Insektmiraklet ◦ 2187.

Digtet er et poetisk akkompagnement til en udstilling af Stig B. Hansen (f. 1970) med fotoplancher af døde insekter. Udstillingen bliver løbende opstillet flere steder. Selv har jeg set udstillingen på Kullen Fyr, Sverige. Fotoserien kan ikke gengives i sin helhed hér, men kan ses på https://stigbhansen.photoshelter.com/, hvilket meget anbefales. Hver overskrift har dog et link til den tilhørende fotoplanche. Installationen er beregnet til at ses udendørs. Hvis man kan, så find den og se den.

Versformen, en tercet, er tilpasset fra Thomas Hardy (1840-1928) i dennes digt The Convergence of the Twain fra 1912 om Titanic’s forlis.

Udgivet den

Lancetvejbred med svirrefluer

Lancetvejbred med svirrefluer

2165.  Der er planter jeg kan li,
       Især dem med lidt vegence,
       Med mønster og kækhed,
       Eller måske mest fordi
       De hænger fast, holder ud.

2166.  I år er jeg faldet for
       En slank lancetvejbred
       Selvsået i bedets yderkant
       Nu på tredje år i vækst,
       Diskret en del af stedet.

2167.  Lange, smalle blade med
       Hårde strenge på langs,
       Stærk og grøntarmeret,
       Buer som plantefontæne
       Opad udad i åben roset.

2168.  Blomsterskaftet, rank og glat,
       Bærer brune aks i blomst
       Og gyldne hvide støvknapper:
       Med god vilje, skævvoksede
       Glans skråstillet på en tråd.

2169.  Planten plejes aldrig, gror
       Når den kan, når den vil,
       En bz’er i blomsterbedet,
       En triumf, der overgår sig selv *)
       I omfang og pollenmængde.

2170.  Svirrefluer samles uhørligt
       Som vibrationer på fimrehår,
       Mens de besigtiger, besnuser
       Pjuskede aks i omkredsning,
       Altid ængstet indtil landing.

2171.  De fouragerer rundt på akset,
       Snablernes bløde sugekopper
       Dupper den stærke protein,
       Slikker den mindste støvknap
       Ren til sidste mikropollenkorn.

2172.  Når svirrefluen er mæt, færdig, 
       Aktiveres vinger varmt organisk
       Med blafren i bølger af fotoner,
       Letter subfrekvent og flyver bort
       En myforstyrrelse i biossfæren.


Nyt i Index Titusind:
Vegence ◦ 2165, Lancetvejbred ◦ 2166, Plantefontæner ◦ 2167, Støvknap ◦ 2168, Omfang ◦ 2169, Fimrehår ◦ 2170, Pollenkorn ◦ 2171, Svirreflue ◦ 2172, Foton ◦ 2171.

*) Dette individs maksimumsmål er nu knapt dobbelt så høj (84 cm) som den beskrevne maksimumhøjde og med aks (7.5 cm) 2-3 gange længere ditto.

Vegence, et ord til poetikon, rimer på elegance: visse planters fysiske fremtræden svarende til et ideal om kropsholdning og skønhed for det betragtende menneske.
Udgivet den

Buskrandøje

– eller sjældenhed som livsfarlig perspektivforstyrrelse


2134.  En lisevåd overvokset have,
       Libanon ceder, ægte kastanje,
       Valnødder, æbler, vilde roser i
       Overhængt, omslynget biomassiv.

2135.  Opholdsvejr i gråt, gummistøvler,
       Ud at se, indsnuse væden, løvet,
       Gå i hæk og busk, gennem lågen,
       Stå under træerne overdryppet.

2136.  Få skridt ude en salvie isprængt
       Orange plamage: en sommerfugl:
       Ukendt, køn; et dovent mobiknips,
       Notat en passant til senere brug.

2137.  To sorte øjne, hvid dobbeltpupil,
       Orange vinger, brune vingebånd;
       På bagvingerne, sat i sløret ring,
       To hvide prikker, derfor, en dame.

2138.  En buskrandøje, reelt aldrig set
       I Danmark, én gang attenhalvfjers;
       Mit lette fund en sensation manqué,
       Pointen selvfølgelig, min uvidenhed.


La Hulpe, Belgien, juli 2025

Buskrandøje er almindelig i hele Central- og Sydeuropa, det nordlige Afrika samt det sydlige Storbritannien.

Udgivet den

Skjaller

Skjaller

2124.  Planter kommer alle vegne,
       Snuser rundt og ned i sproget,
       Ekskaverer og giver næring
       Til skud, mål og sociolekter,
       Holder sammen på vokabulariet,
       Ord og mening, der gror og lever
       Overalt i nationalherbariet.

2125.  Som nu til eksempel forleden
       På tur i ålandskab på Stevns:
       En særlig kending for mange,
       Gul læbeblomst i fugtig jord:
       Liden skjaller; bare den lyd:
       S og k og j; smagen af norrønt,
       Et vitalt og olddansk ord.

2126.  Overlevet og nedarvet i nydansk
       Et ældgammelt adjektiv skall,
       I formen skald, af verbum skalde
       I betydning larme, give genlyd
       Derfor også i meningen gjalder,
       Der er sprognært op af skjalder:
       Lyden af frø i vos tørre skaller.

2127.  Ve vokser over hele landet
       Følger folkets kommen og gåen
       Landet rundt i flere dialekter,
       Spor i menneskers og vos egen
       Samvirkende sproglige formåen,
       Hvor ve har dannet danske ord,
       Eksempelvis skjalder og gjaller.

2128.  Ve er også skjoller eller schialder,
       Skråd, skraade, skralle og skratte,
       Eller denne helt danske kombo
       Af konsonanter samlet i skrangle,
       Skønt onomatopoetisk forbundet
       Af umiskendeligt danske fonemer
       I disse navne skrassel og rassel.

2129.  Vos rødder suger saft og mineraler
       Fra markers græs, korn og cerealer,
       Derfor af nogen kaldet en parasit;
       Men betænk vos plads og evner
       Som skaber af nationalsymbolik
       I blomsterenge, flor og overdrev,
       Som vogter af dansk sproghistorik.




Udgivet den

Hamp-hanekro

Hamp-hanekro
En dag i Tryggevælde Ådal

2122.  En marksstreg ind i landet
       Maskinstukket ned langs
       Tryggevælde trampesti;
       Græsset, blødt og grønt
       Klippet, tudsetæt og tak,
       Hegnet, højt og ypperligt, 
       Tæt, med fedlig mosefugt,
       Pil, poppel, hyld, tjørn
       Op i skygråt himmelgab,
       Lærkesang, rørspurvskald,
       Over oldtids vej og eng.

2123.  Smækker stikkel i farvepragt 
       Manifest blandt bygkloners
       Lyse, bølgende stakke:
       Hamp-hanekro formfuldendt
       Som blomst, blad og navn,
       Lyksaligt grebet dybt
       I sprog- og mindeposen
       Af danske botanister, 
       Kylling og Viborg, tak,
       Navne med kærlig fut i
       Til skønurter med krudt i.


Se også Ukrudt, mig?

I erindring om tidlige danske botanikere, der også gjorde en stor indsats for at fordanske plantenavne; Peder Kylling (1640-1696) ophav til første led af hamp-hanekroens navn, og Erik Nissen Viborg (1759-1822), der konstruerede andet led af navnet. Formodentlig var det Christen Raunkjær (1860-1938), der gav planten sit nuværende navn.

Udgivet den

Constanza

Constanza

2118.  I bruserummets vindueskarm
       En bille brun og sort i hvidt:
       Jeg rækker efter min mobil,
       Og mit håndklæde, en famlen,
       Ta’r fotos, drypper, grubler,
       Uvant biotop for mig her
       På 2. sal på Côte d’Azur.

2119.  Jeg viser billedet frem
       Til mit barnebarn: et stød,
       En elektrisk impuls som
       Revulsion, sekundsnart,
       Umiddelbart; en eruption
       Af ækelhed, But look,
       Siger jeg, the ladybird.

2120.  Hun lettes, ser nærmere,
       Ah, siger hun, a ladybird,
       Og nikker tilfreds tilbage,
       En mariehøne, det er godt;
       Giftigt, stinkende rovdyr,
       Og alt det jeg ikke siger;
       Verden er kærlig igen.

2121.  Poetisk P.S. 
       Jeg har senere fundet ud af, at denne bille
       er en fugleredeklanner (Anthrenus pimpinellae), 
       medlem af en stor slægt af de såkaldte tæppe-
       biller. Men pointen er jo ikke den nøjagtige 
       identifikation; men hvad man tror, noget er. 
       Jeg vildledte altså ikke bevidst mit barnebarn,
       fortalte hende blot, hvad jeg selv troede, jeg så.


Nyt i Index titusind:
Biotop ◦ 2018, Ækelhed ◦ 2019, Mariehøne ◦ 2020, Fugleredeklanner ◦ 2021.


Nyt i Index titusind:
Biotop ◦ 2018, Ækelhed ◦ 2019, Mariehøne ◦ 2020.

Se også: Om at tælle mariehønens pletter.
Udgivet den

Linjer i den fælles biomasse

Linjer i den fælles biomasse

2106.  Mikrolandskabslinjer
       På tværs af biossfæren,
       Streger og skæve forløb
       Kryds- og farvelagte.

2107.  Sommerens første billegæst
       På nyblomstret skvalderkål,
       Skærmens stængelsymmetri
       Af kantede, rillede streger.

2108.  En viburnums knortekvist
       Vandret vokset frem, en
       Bladtråd bukket rundt,
       Lodret sideskud brudt af.

2109.  Trådhegnets kvadrater
       I kunstig mørkegrøn
       Gennemvokset radiært
       Af organisk linjeføring.

2110.  Billens sorte stilkeben
       Omklamrer nektarguldet;
       Sorte følehorn svunget
       På tværs i bløde buer.

2111.  Vingeskille lidt på klem,
       Aftegnet dyb orangerødt
       Mod hvide pollenknapper
       I halvt erekte udhæng.

2112.  Disse streger lidt på skrå
       En progression, videreført
       Fra side til side, linjer
       I den fælles biomasse.


Se også: Om billeforstyrrelser i den nære biosfære og  Lov om den lige linje.

Billen omtalt i digtet er en sorthovedet kardinalbille.

Udgivet den

Synæstesi på sæbeurt

Synæstesi på sæbeurt

2102.  Et fråds af grønt: plantevæv
       I buer og uberørte flader, 
       Der føles dunede, kølige,
       Babyfriske og blødt i live
       På reverente fingerspidser:
       Fremstrakte, udadstræbende.

2103.  Flyver ind i øjet; genesen
       Af nymfens vingebårne vold
       Her på albuer i sæbeurten:
       En hun, en han krøbet frem
       Klofæstet ud til kanten af
       Det grønne verdensocean.

2104.  Luften er fast under vingen;
       Biossfæren er fusioneret: 
       Ét multielement, sansemedie
       Af fotoner og trykpartikler,
       Kemisk brus ud i niende led;
       Synæstesi sat i tegn og farve.

2105.  Et ord for arters levetid målt
       I millioner af år, ti millioner,
       Hundreder; ikke et fast tal,
       Men idéen om levedygtighed,
       Metaindivid i biologisk tid: 
       Vandnymfens store arketid.
 

Se også: Nymfepupper
Udgivet den

Admiral på hjerte

Admiral på hjerte

2100.  Fire gange samme dag
       Til og fra mit arbejdshus
       Flagrer admiralen hen
       Sætter sig, skulder, ryg.

2101.  Hvisker, jeg er tilsmilet,
       Også du, min elskede
       Foran mig, fagtet hid
       Med hjertet udenpå.


Se også: Harlekinhorn
Drevet af WordPress