3099. Forleden dag på kravletur Mødte jeg den grønne bredtæge Da han trådte årvågent frem Til kanten af et kulsukkerblad.
3100. Der stod han ferskgrøn og nuttet På sine seks rød-grønne tæer Viftede med antennens sort-røde stav Udover haveskrumlet nedenfor.
3101. En krop som et økologisk bådskrog, Benpar fæstnet til den grønne køl, En fladtryk snude som en hjælm, Det sorte øjekugle på sin stilk.
3102. Et mildt udtryk i sine væsenstræk: Nysgerrig, overbærende, ikke sandt, Som en veganer ved morgenbordet Saftsugende ud på det grønne ocean.
3103. Vi ser helst verden ovenfra, En tragiske trang til frit udsyn; Uden tvivl har vi altid været mere Til landskaber og end til biller.
3104. Men set nedefra og op I omvendt morderisk perspektiv Forekommer det mig helt klart At billebefolkningen bør stå højst.
3105. Så ville hele verden svulme op, Landskaber eksploderer i mikroperception; Hensynløs udsigt vil vendes til indsigt, og Grundloven give dobbelt borger- og billeskab.
3106. Herhjemme tager jeg mine forholdsregler: Lader skyer sejle forbi over himlen, Lader haven formere sig i store træk, Mens jeg selv driver ind i billesfæren.
Nyt i Index Titusind: Grøn bredtæge ◦ 3099, Stav ◦ 3100, Snude ◦ 3101, Væsenstræk ◦ 3102, Frit udsyn ◦ 3103, Billebefolkning ◦ 3104, Mikroperception ◦ 3105, Billesfære ◦ 3106.
