Et digitalt digtværk i real-tid
Storplettet perlemorsommerfugl
3250. Støvet, flosset og slidt
gennemlyst af ælde
kontrast til stistruktur
af støv, strå og sten
en perlemorsommerfugl
syv gange i træk
de falmede vingeflader
foldet ud mod solen.
3251. Stopper mig hver gang
i mit spor, stiger op
på den sidste kraft
i hendes vingetræk;
et væsen svinder ind
blandt milliarder
på Stevns Klint
et sekund i august.
Nyt i Index Titusind:
Perlemorsommerfugl ◦ 3250, Kraft ◦ 3251.
Sørgekåbens molekyler
3167. En sørgekåbe
en sommerdag, berømte
farver i kontrast.
3168. Dyb, vinrød velour,
Illumineret azur,
takket neon rand.
3169. Kroppen er lodden
indsvøbt i en kostbar pels,
sømmet vingekant.
3170. Molekyler fra
den evolutionære
urhemmelighed,
3171. Som de slidte
sommerfugle tar med sig
i massegraven.
Nyt i Index Titusind:
Sørgekåbe ◦ 3167, Rand ◦ 3168, Vingekant ◦ 3169, Molekyle ◦ 3170, Massegrav ◦ 3171.
Grøn bredtæge i biologisk perspektivforskydning
3099. Forleden dag på kravletur
Mødte jeg den grønne bredtæge
Da han trådte årvågent frem
Til kanten af et kulsukkerblad.
3100. Der stod han ferskgrøn og nuttet
På sine seks rød-grønne tæer
Viftede med antennens sort-røde stav
Udover haveskrumlet nedenfor.
3101. En krop som et økologisk bådskrog,
Benpar fæstnet til den grønne køl,
En fladtryk snude som en hjælm,
Det sorte øjekugle på sin stilk.
3102. Et mildt udtryk i sine væsenstræk:
Nysgerrig, overbærende, ikke sandt,
Som en veganer ved morgenbordet
Saftsugende ud på det grønne ocean.
3103. Vi ser helst verden ovenfra,
En tragiske trang til frit udsyn;
Uden tvivl har vi altid været mere
Til landskaber og end til biller.
3104. Men set nedefra og op
I omvendt morderisk perspektiv
Forekommer det mig helt klart
At billebefolkningen bør stå højst.
3105. Så ville hele verden svulme op,
Landskaber eksploderer i mikroperception;
Hensynløs udsigt vil vendes til indsigt, og
Grundloven give dobbelt borger- og billeskab.
3106. Herhjemme tager jeg mine forholdsregler:
Lader skyer sejle forbi over himlen,
Lader haven formere sig i store træk,
Mens jeg selv driver ind i billesfæren.
Nyt i Index Titusind:
Grøn bredtæge ◦ 3099, Stav ◦ 3100, Snude ◦ 3101, Væsenstræk ◦ 3102, Frit udsyn ◦ 3103, Billebefolkning ◦ 3104, Mikroperception ◦ 3105, Billesfære ◦ 3106.
Røn, kernetræ
3065. Titusinde forårs
ungskud af røn
dunede svøb
i hvide fimrehår
på folder af filt.
3066. Sand, grus, klippe,
sne, kulde, bjerge
frostvant, slægtsrig
Eurasien til Tibet
cirkumpolær, nordisk.
3067. Vindblæst solitairetræ
småvækstet busk
eller højt skovtræ,
rigt hvidblomstret, tæt
og tung af røde bær.
3068. Et væld af navne
sorter, stammer af
mennesker og træer;
enhver civilisation
uadskillelig fra
sit kernetræ.
Nyt i Index Titusind:
Røn ◦ 3065, Grus ◦ 3066, Bær ◦ 3067, Kernetræ ◦ 3068.
Syv scoop rabarber
3015. Jordenzymer bagt op i høje hertz
Vibrerer vissent løv og muld i
Frekvenser lig et molekylemyg;
Hør, de blanke, røde rabarberæg,
Der svulmer op fra plantesoklen,
Bryder jordens skorpe, sprækker ud;
Hvad er denne lyd, det første skud.
3016. Rabarberfostrets hinder revner,
Et sært og halvt udformet væsen,
Halvt nød, halvt dyr i kapselform
Med snuder og labber i rustrød glans;
Se, vindinger stræber ud i forårssol
Får skuddet til at ulme i solens skær;
Mavet frem med snotten få tommer nær.
3017. Ungskuddet udvokser snart sig selv
Anaerobisk cellerødt skifter farve
Til grønligt oxyderet plantevæv,
En fedtet globe af kimbladsskrus
Multiplicerer sig ud i verden
Med en energi vi gerne kalder skub:
Kraften klæbrig glat ved fingergnub.
3018. En knop stikker frem af lun kompost
Solen varmer og væksten gløder,
En krøllet kant en hvælvet top;
Her er godt at være, her lugter tæt
Af gæring, af jordiske processer;
En vækst vokser til i eget skind,
Vi ligger her og suger duften ind.
3019. En ministængel har rejst sig op,
En anelse om et færdigt individ,
Allerede omrids af et krøllet blad,
En flig i ægte rabarbersignatur
Changerer kermesrød i cremet hvid
Indfattet i en pergamentbrun skal;
Smagen hvinende sur, et syreknald.
3020. En spids, kermesrød som hæmoglobin,
En form uden match, ex arketyper,
Kun visse beder, lidt kål, kan ligne
Til fælles med juvenile bregner;
Et blad i magisk udfoldet forandring,
Der kun kan ses og som syntes skabt
Til de af os med sjette sans intakt.
3021. Et multivæsen rejser sig af førnen,
Genetisk kodet, kødfuld og saftiggrøn
En sammenklipning af alle skabninger
I flimmer fra alle stadier; rabarberen
I det ekspanderende planteunivers
Passerer ind i sit syvende scoop;
Jordhøjde, Strøby Strand, digtersnoop.
Nyt i Index titusind:
Jordenzym ◦ 3015, Kapselform ◦ 3016, Anaerobisk ◦ 3017,
Gæring ◦ 3018, Surhed ◦ 3019, Hæmoglobin ◦ 3020, Rabarber ◦ 3021.