Blomkålens metaformose
2903. Forblændet af mønstre, min elskede,
chartreusefarvet, overstadigt limegrøn
midt i hypermarkedets varesamkvem;
2904. Romanescoens seduktive fraktaler,
dette slagsyn af kurver og knopper
af formgivet tilnærmelig mening;
2905. Synæstetisk smask i mine indre organer,
begærligt rækker jeg ud efter det hele
i et brus af vegetal okkultisme.
2906. Selvsimilære knolde i gentagne buer
formindsket ud i kålens forsvindingspunkter,
selvsvungne i baner omkring en midte;
2907. Et sindbillede af tankespind, fordi
intet er mere universel naturskønt,
end at være fanget i logisk lovmæssighed;
2908. I formlen at finde os selv genspejlet,
at se os bekræftet i den nøgne hensigt
udtrykt i plantens form og funktion.
2909. Signaturdoktrinen, os elendige mennesker,
uddrevne, sygdomsramte og hungrende,
Men deres gud satte sine signaturer;
2910. Find heling, lindring og udfrielse,
hvis blot, og til dem, der kunne tyde tegnet,
hermeneutisk skjult i plantens fremtræden;
2911. Et blad i nyreform, en stængel i blodfarve
og signaturen over dem alle:
valnøddens hjernemasse til sindets helse.
2912. Romansco blomkålen, en kultivar,
krydset mellem blomkål og broccolli
i Italien et sted i sektenhundredtallet;
2913. Omhyggeligt studeret, optalt, opmålt,
dissekeret, mikroskoperet, fraktalanalyseret,
S, A, L, T, aminosyrer i grupper af fire;
2914. Men hos romanescoen mangler A-genet,
der netop udtrykkes i blomstersætning,
hvorfor kålen skyder op i selvreplicerende spiraler.
2915. Folk, velsign dem, har talt romanescoens ringe
Og her i fundet et fibonacci tal (8, 13?)
ekstatisk i fraktalens logaritmiske progression;
2916. Vores grøntsag er nu matematisk modelbar,
computergenereret gestalt som primitiv robot,
en landmine beregnet i nådesløs perfektion.
2917. Hvad mere nærliggende end at udlede
af romanescoen, et ædelt krydsningsprodukt
skabt ved human intervention,
2918. Underskøn i sig selv, men endnu mere
verdensgåde-fristende som logisk stringens,
disse talrækker af matematisk strenghed;
2919. En quixotisk tro på mening i den verden,
der aldrig er færdigforklaret, men består af
billeder, der modstræbende tilsvares af ord.
2920. Vi tager romanescoen med hjem
med veneration, ikke kun som grøntsag,
men en skaberkraft og elementær ernæringskilde;
2921. Jeg pensler med olivenolie, gnubber krydderier i,
pakker den i pergamentspapir og stiller i ovn,
laver en bechamel med ost og fines herbes;
2922. Sætter den skorpebagte kål på et fad,
overhælder med det varme krydderopbag,
bringer til bordet, i stolthed, min elskede;
2923. Sådan forbliver vi igen idag i kærlighed
til hverdagens almindelighed, tro mod
den lille verdens ophøjethed.
Nyt i Index Titusind:
Limegrøn ◦ 2903, Fraktal ◦ 2904, Synæstesi ◦ 2905, Kål ◦ 2906, Naturskønhed ◦ 2907, Hensigt ◦ 2908, Hensigt ◦ 2908, Sygdomsramt ◦ 2909, Lindring ◦ 2910, Hjernemasse ◦ 2911, Broccolli ◦ 2912, Aminosyre ◦ 2913, Spiral ◦ 2914, Romanesco blomkål ◦ 2015, Grøntsag ◦ 2916, Krydsningsprodukt ◦ 2917, Verdensgåde ◦ 2918, Mening ◦ 2920, Skaberkraft ◦ 2920, Olivenolie ◦ 2921, Stolthed ◦ 2922, Kærlighed ◦ 2923.
I erindring om Johann Wolfgang von Goethe (1749 – 1843) og digtet Planters metamorfose (Metamorphose der Pflanzen) 1799.
