Haven som metafor
2992. Ved det første grå dagslys
kryber jeg ind i hak
med min krysalis kone;
sammen flyder vi bort
i drømme hvor ingen
metaforer findes.
2993. Vi vågner hypnagogisk
vingerester i vores armhuler
symboler svømmer
i sprækkerne i hendes
obsidian øjne.
2994. I drømme så jeg
de tre kategorier
af metaforer komme til mig
stå omkring sengen
indtil de nu er opløst
for altid.
2995. Vi er en enhed
af tid og rum
verden er i os
og omkring os;
Imellem os
tyktflydende luft.
2996. I genboens have går
en ung råbuk på græs,
i uforstyrret ro
med et gevir som en puppe
af polstret grå pels.
2997. Jeg åbner haspen
slo-mo, skubber vinduet op
til en dryppede regnvåd
have i hestens år.
Nyt i Index Titusind:
Krysalis ◦ 2992, Armhuler ◦ 2993, I drømme ◦ 2994, Tyktflydende luft ◦ 2995, Gevir ◦ 2996, Regnvåd ◦ 2997.