Haven som metafor

Haven som metafor

2992.  Ved det første grå dagslys
       kryber jeg ind i hak
       med min krysalis kone;
       sammen flyder vi bort
       i drømme hvor ingen
       metaforer findes.

2993.  Vi vågner hypnagogisk
       vingerester i vores armhuler
       symboler svømmer
       i sprækkerne i hendes
       obsidian øjne.

2994.  I drømme så jeg
       de tre kategorier
       af metaforer komme til mig
       stå omkring sengen
       indtil de nu er opløst
       for altid.

2995.  Vi er en enhed
       af tid og rum
       verden er i os
       og omkring os;
       Imellem os
       tyktflydende luft.

2996.  I genboens have går
       en ung råbuk på græs,
       i uforstyrret ro
       med et gevir som en puppe
       af polstret grå pels.

2997.  Jeg åbner haspen
       slo-mo, skubber vinduet op
       til en dryppede regnvåd 
       have i hestens år.


Nyt i Index Titusind:
Krysalis ◦ 2992, Armhuler ◦ 2993, I drømme ◦ 2994, Tyktflydende luft ◦ 2995, Gevir ◦ 2996, Regnvåd ◦ 2997.