Apostat
196. Træer flokkes om mig,
De forsamler sig i skoven.
Træer hvisker, når jeg går forbi,
De fejer luften bag min ryg.
197. Rovdyr, som jeg, er apostater;
Vi tilbeder om morgen
Og skænder om aftenen.
Træer lever på vores nåde.
Et digitalt digtværk i real-tid