Animistisk mini-leksikon for ord og begreber, der optræder i bloggen.
De fleste opslagsord – eller deres tillagte betydning – har alene poetisk sandhedsværdi. Det bliver de ikke mindre sande af – kun mindre anerkendte. Henvisninger til andre udgivne kilder forekommer jævnligt.
Poetikonet bygger på ordlisten fra økofiktionen Liff – blandet kor for plantestemmer, 2021.
V - Personligt stedord for den fælles afstamning til planter og dyr, se LUCA. Bruges også som samlebetegnelse for alle V’s efterkommere af planter og alger, dvs. for alt autotroft liv. Karplanter er en underorden af V og optræder med det selvstændige stedord “ve”.
Vacui - Vacui er et begreb for fraværet af viden om andre former for liv. Det udtrykker verdens tomhed når vi ikke som art er i stand til at erkende eller tillægge andre former for liv betydning.
Begrebet indgår som et af bloggens tolv nøglebegreber for antropogensen, den menneskelige intelligens. Vacui danner modsætningspar med empiri.
Væren - Ethvert naturligt eksisterende væsen, f.eks. dyr, planter, sten, søer, floder, vind, mv.
Ve / vos - Oprindeligt et vegetalt stedord, der optræder som stemmer for planter, forstået som autotrofe organismer, der kan fotosyntetisere. Svarer til menneskers ‘vi’, se denne. Stedordet ‘vos’ bruges i samme betydning som ‘os’ blandt mennesker.
I Danmarks Naturlove bruges det personlige stedord ve om alle ikke-menneskelige væsner. De svarer stadig til vi blandt mennesker. Se herom digtet Ve er en hvem og eksempelvis Se til eksempel Lov om den almene overdådighed.
Digtet Den foreslår brugen brug af De/Dem som tiltaleform for ikke-menneskelige væsner med den begrundelse, at de er "ledige" på det dansk og har dyb rodfæstet mening i sproget, i modsætning til vanskeligheden ved at opnå accept og mening i en ny-opfunden personlig tiltaleform.
Vega - Det hunkønnede planteprincip.
Vegabilis - Planters evne til at tiltrække andre levende væsener, især bestøvere.
Vegabilis mirabilis - Et planteunder.
Vegaler / vegalier - Det biologiske plantelivs grundformer, eller typeformer, især som de optræder for den menneskelige iagttager; f.eks. træ, blad, blomst, strå, krone, bloster, lilje, rose, palme, m.fl.
Veganimisme - Planters evne til at ernære andre livsformer, typisk heterotrofiske bakterier, dyre- og fuglearter.
Vegens - 
Planters evne til opfatte omverdenen og til at afgrænse sig selv ift. andre planter og dyr; evnen til at have selvhed, også forstået som den enkelte plantes evne til dynamisk tilpasning af form og vækst til miljø- og ernæringsvilkår. Se Tekst 113: Vegens. Analogt til begrebet om menneskelig / animalsk intelligens, se f.eks. Tekst 91: Animagens. Begrebet vegens optræder oprindeligt i økofiktionen Liff - blandet kor for plantestemmer i tiden mellem femte og sjette massedød (2021).
Planters evne til opfatte omverdenen og til at afgrænse sig selv ift. andre planter og dyr; evnen til at have selvhed, også forstået som den enkelte plantes evne til dynamisk tilpasning af form og vækst til miljø- og ernæringsvilkår. Se Tekst 113: Vegens. Analogt til begrebet om menneskelig / animalsk intelligens, se f.eks. Tekst 91: Animagens. Begrebet vegens optræder oprindeligt i økofiktionen Liff - blandet kor for plantestemmer i tiden mellem femte og sjette massedød (2021).Vego - Det hankønnede planteprincip.
Vegocentri - 
En måde at omgås og formidle viden om planter udefra planters egen eksistens og livsbetingelser. Vegocentri er derfor en opfattelse af omverdenen formet af planters liv; som regel i modsætning til antropocentri. Et vegocentrisk omverdensbillede forudsætter indlevelsesevne i planters måde at eksistere på og har stor betydning for menneskers sprogbrug i omtale og beskrivelse af planter: a) enten antropomorfisk ved brug af ord. der tillægger planter menneskelige egenskaber eksempelvis fysiognomi eller handlinger, eller b) antropocentrisk ved at frakende planter evner og egenskaber ud fra manglende indsigt i planters eksistens. Vegocentri er en kritik af det menneskecentrerede omverdensbillede og er i det hele taget udtryk for en identifikation med det vegetale liv. Se eksempelvis vers 1206 digtet Ud at læse træer for et eksempel på vegocentrisk sprogkritik.
En måde at omgås og formidle viden om planter udefra planters egen eksistens og livsbetingelser. Vegocentri er derfor en opfattelse af omverdenen formet af planters liv; som regel i modsætning til antropocentri. Et vegocentrisk omverdensbillede forudsætter indlevelsesevne i planters måde at eksistere på og har stor betydning for menneskers sprogbrug i omtale og beskrivelse af planter: a) enten antropomorfisk ved brug af ord. der tillægger planter menneskelige egenskaber eksempelvis fysiognomi eller handlinger, eller b) antropocentrisk ved at frakende planter evner og egenskaber ud fra manglende indsigt i planters eksistens. Vegocentri er en kritik af det menneskecentrerede omverdensbillede og er i det hele taget udtryk for en identifikation med det vegetale liv. Se eksempelvis vers 1206 digtet Ud at læse træer for et eksempel på vegocentrisk sprogkritik.Vegoid - Grøntsagslignende; se: vegetabil.
Vegomani - Planters kollektive viljestyrke. Fremstår for mennesker typisk som grokraft i skud- og rodspidser.
Vegorama - Plantedække, lokalt og globalt.
Vegorani - Planters dominans i et land- og vandområde, hvor planternes gennemsnitlige vækstrate i en geologisk periode er større end vegevorers tilsvarende reproduktionsrate. Se vegrocæn.
Vegrocæn - Evolutionær epoke + 5-50 millioner år efter gengrocæn og de fleste heterotrofers uddøen, kendetegnet ved udbredt vegorani.
Veneration - 
En generation af planter, især en, der afsætter spor eller minder. Se Eleftherna venerationer.
En generation af planter, især en, der afsætter spor eller minder. Se Eleftherna venerationer.Vi - Stedord, bruges af en menneskelig (evt. animalsk) stemme, der henviser til sig selv. Bruges også af visse planter med symbiotisk forhold til mennesker, f.eks. roser og tulipaner.