Empati 683. Min elskede trækker mig Hårdt i armen, pas på, Træd ikke på mælkebøtten Gå udenom, lad den stå. 684. Mælkebøtten er fredet hos os. Den lyser op og skinner, Dufter sødt af honningmad; Fodrer slunkne dronning bier. 685. Så vi la’r mælkebøtten gro, Men ude i resten af landet Lever de truet, begge to: Lugning og udvisning, bl.a. 686. Min elskede er mærket fremmed, Og mælkebøtten er dømt ukrudt; Hun efterstræbes med paragraffer, Blomsten med jern og pesticid. 687. Det er nok derfor hun føler En særlig form for affinitet; To smukke væsener, der bor I sommereksil og solidaritet.