Bøgebuk

Bøgebuk

661.   Hvem der har set en bøgebuk
       Er et heldigt asen:
       Vingedækket er blågrønt blankt.
       Lange leddelte følehorn,
       En hel kropslængde lange,
       Fin balance på langs og på tværs.
       Svulmende sorte muskeldråber 
       På rødlige overlår.
       Brunt-orange forbryst 
       Og et lille sort hoved.

662.   Vi erfarer i glimt,
       Vi oplever i sekvenser,
       Få sekunder lange.
       Vores opmærksomhed 
       Er for det meste blind.
       Men nu og da
       Er situationen gunstig,
       Og vi ser; rigtig ser.

663.   Bøgebukken er der pludselig
       Blandt brændestykker;
       Spillevende, sky,
       Men ikke bange,
       Bare på vagt.
       Et halvt minut
       Og hun piler væk;
       Finder vinterhi og lægger æg
       I min brændestabel.

664.   Jeg værdsætter øjeblikket.
       En lille opvisning i
       Biologiens uendelige variation 
       Over temaet insekter og biller.

665.   Tilværelsen er ekspansiv,
       Og min empati med biller
       Er vokset lidt.
       Det er hvad jeg kalder 
       En udvidet dag.

666.   Jeg føjer bøgebukkens navn
       Til den fælles postkasse
       For kendte arter på grunden.
       En fodgænger går forbi
       Spørger mig: hva’ har du gang i,
       Jeg svarer: årh, lidt praktisk biofili.