Jeg sloges med ordene mens årstiderne blegnede
190. Som ung var Du Fu afhængig
Af den perfekte linje.
Fra sin rønne på det våde bjerg,
Kæmpede han hvert ord til døde.
191. Som ung sloges jeg i natten,
Med ord, med mening og mig selv.
Mørket dækkede mine ruder,
Årstiderne blegnede for mit blik.
192. Nu, hvor jeg er ældre,
Flokkes versene på række,
Friskt formede på papiret
I mit irlands-grønne blæk.
193. Årstider kommer en dag ad gangen,
Fulde af farver og flor.
Digte kommer et ord ad gangen,
Fulde af farver og undren.
194. Man kunne være fræk med Lao Tzu:
Poesi er skrive-ikkeskriven.
Digte på Du Fus ældre dage
Fløj op som forårsfugle.
Du Fu (712-770) Kinas nok mest anerkendte klassiske digter. Tang-dynastiet.
Lao Tzu (ca. 5. årh. fvt.) anses som ophav til taoismens hovedværk Dao De Ching.