Digt som en virkelig ting
2948. Digtet vil gerne leve selv,
Tilnærme sig det levende,
Kredse om det, suge til sig
Med hele grammatikken.
2949. Digtet vil gerne være sig selv
I tilgift til alt det levende,
Pynte sig med hovedfjer, klædt
Ud som den fjerde dimension.
2950. Digtet vil gerne være virkeligt,
Skrive sig helt ind i materien,
Blive til en virkelig ting, og
Lade sin digter dø i detaljen.
2951. Som Wu Daozis mestertableauer,
Hvor kunstneren i sit maleri
Gik ind ad en åben dør
Og aldrig siden blev set.
Nyt i Index Titusind:
Grammatik ◦ 2948, Fjerde dimension ◦ 2949, Materie ◦ 2950, Kunstner ◦ 2951.
Wu Daozi (ca. 685 - ca. 758), en af de betydeligste kunstnere under Tang-dynastiet.
Ode til døde ting
Ode til døde ting
2894. Jeg er en skaber af døde ting:
Det flyvende havdyr i snorespænd,
Soltilbedende øgle, daggrysvendt,
Det havskurede, saltsprængte ved,
Sandpolerede grene, stormafbarket.
2895. Redekasser ophængt, tagpaps-toppet,
Overtaget af mejser, finker, spætter,
En kasse ophængt ved mit arbejdsvindue
En spætmejse banker gennem væggen
Rytmisk resonans og træskelet i kraniet.
2896. Jeg er tilbeder af naturlige materialer,
Den slebne åretegning i tilvirket træ,
Den kittede rudekant, linolie og kridt,
Maling strøget lag på lag, vindueslys
Refrakteret, klinker af den brændte jord.
2897. Ting er døde mellem mine hænder,
Naturlige materialer, men hvordan:
Kalibreret i grader af tilvirkning, altså
Afstand til det oprindelige væsen,
Der levede engang, men målt hvorledes?
2898. Er det graden af forgængelighed,
(Ha! der fik du den, plastik!)
Evnen til at rådne, forvitre, og forgå?
Er det fingerfornemmelse for stof,
Målt som de døde tings taktile index?
2899. Der er jo kropsligt velvære i døde ting,
Slidte, fedtblanke træbænke og stole,
Såbespånskurede gulvplanker, vinduer med
Messingbeslag, kobberplader, kaffeduft
Hvedebrød, pap, poser og avispapir.
2900. Sprogligt er døde ting bare grammatik;
På algonqiuen, de første nationers sprog,
Bruges en artikel foran hver levende ting:
Levende ø, bjerg, æble, sø, blomst, bugt;
Men alt frembragt af mennesker er dødt.
2901. Brugbart, nyttigt, livsvigtigt, tilbedt, men
Tilvirket ud af det, der engang var væsner,
Før de blev slået ihjel og gjort til
Naturlige materialer i en naturaløkonomi,
Hvor myrer æres højere end mennesker.
2902. Redskabsbruger, knoarbejder,
Konsument af læder, metal og olier,
Ord sidder parate i mine håndled,
Andre pilles ud med stålpincet;
Jeg er en skaber af døde ting.
Nyt i Index Titusind:
Øgle ◦ 2894, Finke ◦ 2895, Brændt ◦ jord, Døde ting ◦ 2897, Forvitring ◦ 2898, Velvære ◦ 2899, Sprog ◦ 2900, Menneske ◦ 2901, Olie ◦ 2902.
Sortfodet skovrovflue
Sortfodet skovrovflue
Eller flue som motiv i den post-fotografiske tidsalder
I
2818. Sølvbørstet, askegrå matskin,
Gråsprængt hoved, stritskæg,
Hvidt moustachedekoreret;
2819. Muskelpumpet thorax
I gråt kassettepanser
Sat på tyndt kropsprojektil;
2820. Ovale øjekompositter,
Maskeklædte glugger
Fra et skyttegravsvæsen;
2821. Sorte ben i overlængder
Med højorange skinneben,
Giftkniv under palper;
2822. Smalle, glasklare vinger,
Smæld på millisekund,
Lavet til fart, til drab;
2823. Dobbeltdækket parring,
To genitalier i gule lejer
Fastlåst flyverformation;
2824. Et solbeskinnet splitsekund
På nyt grønmalet hjortehegn,
Ét af mine usete milliarder.
II
2825. Fotoet griber ind i processen,
Klipper iagttagelsesnerven,
Forgriber sig på digtmetoden
2826. Skaber sit eget motiv,
Forcerer mit blik,
Eksploderer mit udsyn.
2827. Fotoet,
Det præciserede,
Vidensforøgende,
Detailudvidende,
Propaganderende,
Henførende,
Iscenesatte
Billede.
2828. Digtet,
Det hjernebarkafsøgende,
Selvisceneskabende,
Omverdensmultiplicerende,
Meningsrumsterende,
Præcisionssøgende,
Udtryksafpudsede
Ord.
2829. Det forført sprogskabende,
Det analytisk billeddannende;
Hva’ så, fluedigt?
III
2830. Hva’ så med taksonomien
Navngivning, sproglige innovation
Den universelle systematik.
2831. Hva’ så med entomologien
Mikrodivergerende insektkundskab
Amatørens ekspanderende lykke.
2832. Hva’ så med økologien,
Fluens påvirkning af verden,
Som også jeg påvirker den - og dem.
2833. Hva´ så med toksikologien,
Neurotoksiner kemisk digrammeret,
Fluens giftblandinger komparativt analyseret.
2834. Hva’ så med klimatologien,
Fluens perfektionering og betydning
For de planetære balancer.
2835. Hva’ så med kulturen,
Selv- og artsbevidsteheden
Kontekstualiseret i flueform.
2836. Hva’ så med poesien,
Fluen som poetisk motiv,
Dens billedskabende karisma.
2837. Hva’ så med fluen,
Den højeste livsform i
Formflikket epos.
Nyt i Index Titusind
Stritskæg ◦ 2818, Muskelpumpet ◦ 2819, Øjekomposit ◦ 2820, Skinneben ◦ 2821, Rov ◦ 2822, Parring ◦ 2823, Splitsekund ◦ 2824, Iagttagelsesnerven ◦ 2825, Udsyn ◦ 2826, Foto ◦ 2827, Digt ◦ 2828, Billeddannelse ◦ 2829, Taksonomi ◦ 2830, Insektkundskab ◦ 2831, Økologi ◦ 2832, Klimatologi ◦ 2834, Naturtilknytning ◦ 2835, Poesi ◦ 2936, Rovflue ◦ 2837,
Digtets kredsløb
Digtets kredsløb
2188. Jorden drejer rundt,
Derfor kommer ting igen,
Banalt, måske, men
2189. Poetisk problem;
Ligesom kunstmaleren med
Et seriemotiv,
2190. Mens jeg må finde
Nye vers til gammelt stof,
Emne, form og syn
2191. På de samme ting,
Som jeg beskrev sidste år,
Altsammen fordi
2192. Jorden drejer rundt;
Kosmisk udfordring, nuvel,
Banalt tilmed, men
2193. Hvert år den samme
Lyst at gentage mig selv,
Så hvordan påny
2194. Gå til tingen med
Frisk indsigt og prosodi;
Kort fortalt, hvordan
2195. Få sig en metode
For digt i kredsløb fordi
Jorden drejer rundt.
Nyt i Index Titusind:
Jorden ◦ 2188, Poesi ◦ 2189, Stof ◦ 2190, Ting ◦ 2191, Kosmisk ◦ 2192, Hvert år ◦ 2193, Indsigt ◦ 2194, Kredsløb ◦ 2195.
Jeg sloges med ordene mens årstiderne blegnede
Jeg sloges med ordene mens årstiderne blegnede
190. Som ung var Du Fu afhængig
Af den perfekte linje.
Fra sin rønne på det våde bjerg,
Kæmpede han hvert ord til døde.
191. Som ung sloges jeg i natten,
Med ord, med mening og mig selv.
Mørket dækkede mine ruder,
Årstiderne blegnede for mit blik.
192. Nu, hvor jeg er ældre,
Flokkes versene på række,
Friskt formede på papiret
I mit irlands-grønne blæk.
193. Årstider kommer en dag ad gangen,
Fulde af farver og flor.
Digte kommer et ord ad gangen,
Fulde af farver og undren.
194. Man kunne være fræk med Lao Tzu:
Poesi er skrive-ikkeskriven.
Digte på Du Fus ældre dage
Fløj op som forårsfugle.
Du Fu (712-770) Kinas nok mest anerkendte klassiske digter. Tang-dynastiet.
Lao Tzu (ca. 5. årh. fvt.) anses som ophav til taoismens hovedværk Dao De Ching.