Den episke beretning om hvordan et fjermøl overlevede en havekatastrofe

Syv scoop rabarber

Tulipanhunden

Welwitschia

Ve ligner et vegetabilsk vrag, ya, en krøbling i ørkenen, ya, en kæmpe bunke af læderagtig bladbændel, falmet, rustent og indtørret. Vos stilke er en meterbred sprække i sandet med læber af sortsprukken bark, hvor røde kogler skyder op på grønne stængler. Ve vokser, hvor intet anden kan gro og hvor alt andet er dødt; ve er et væsen ældet hinsides erindring, et levn fra arternes oprindelse.

At være til på jorden i 150 millioner år er ingen lille bedrift. At lefe i 1000 år, måske 2000 år, er ingen simpel sag. Sandet nærer vos, tågen væder vos, havet salter vos, klippen fæstner vos, regnen spirer vos, biller busker vos, stedet løfter vos, tiden bærer vos, lys og mørke bevarer vos.

Umaner, ya, ve har kendt til dem, siden de først kom vandrende over sletten ud til kysten for en million år siden. Umaner er tålelige. De nipper lidt her, nipper lidt der, spiser af bladene, når tørken trykker, plukker nogle kogler, fjerner nogle frø, ok, forstyrrer ikke landet, lader klippen stå, undgår ørkenen, frygter heden.

De umaner søger altid; vandrer, samler, kigger, tegner, måler, tænker, ya, søger efter føde, ok, men mest efter mening; mening i dem selv, mening med dem selv, mening i det hele taget, ya.

Se nu bare ham botanikeren på knæ i ørkensandet foran vos, ordløs af forundring over vos fremmedhed, som dog var genkendelig som liv: grumt, grimt og skønt.

Ve er mening, der overskrider deres eget sprog og viden; ve er liv så gammelt, så forskelligt, så fjernt fra dem selv, at mening bliver uden mening. Og tilbage er blot visheden om, at de har stået ansigt til ansigt med meningen engang i form af et orakel i sandet.

Se vos, og al mening forsvinder. Og når mening forsvinder er der kun det tilbage, som mennesker ønsker sig over alt andet: det evige liv og den uudsigelige sandhed, ya. Sandheden i en håndfuld støv.

Umaner ærer vos og vil aldrig glemme vos, så længe de lever, ok. De skal heller ikke være her særligt længe.

Uddrag fra: Liff – blandet kor for plantestemmer i perioden mellem femte og sjette masseudryddelse, Borwick Books, 2021

Ode til en brombærranke

Jordens væde

Stenafgrøde

Lancetvejbred med svirrefluer

Figenkaktus

Et skud for taks

Et skud sitka

Topskud rødgran

Topskud rødgran

2046. Det er lidt med rødgran
som med høns,
Hvadenten sat i plantagedrift
eller i bur,
Fordummet og degraderet på
forurenet bund,
Begge udlagt til massekonsum
og tidlig død,
Mekanisk indsamlet, aflivet,
flået, skåret op.
Men i frihed bliver de faktisk
gamle og kloge.

2047. En lille rødgran vokser op i
vores indkørsel;
Selvsået, fem år gammel, trind
og pæreformet.
Knopper i liflig lys og grøn,
gummibløde,
Sirligt ordnede nålespirer i
skæv fraktal;
På spidsen af hvert topskud
en rosa plet
Sat i et strit af spidser,
som en klo;
Hele spektret er vitalt, ja,
selvsikkert:
Her har I, viser den, bare
et enkelt
Topskud fra mine trehundrede
leveår.

2048. Min elskede har adopteret træet
som sit,
En akt, måske, af trods på fremmed
jord,
Hun tilser træet, værner om
stedet,
Indtil granen står højt over vores
hoveder
På tiltagende krumme ben langt
nedenfor,
Mens vi fortæller hinanden om
årsskud,
Der var stærke og fine med rosa
spids.



Se også: Om mønster i et topskud af normannsgran

Stor fladstjerne

Æbleskud anno 2025

Vintergæk

Vintergæk

2019. Hængende hoved
Sat på svækling stilk;
Skuttende forår.

2020. Hvem ser egentlig
En vintergæk rigtig an:
Snehvid, frühlingsgrün.

2021. Tre dækblade åbne
Ah, det grønstrøgne bloster;
Gule spir i midten.

2022. En blomsterbagatel,
Velset, men oftest overset,
Formfuld enkelhed.

2023. Fem lejlighedsvers
Naturbetagne i det små;
Nu og herefterdags.


Nyt i Index Titusind:
Hoved ◦ 2019, Vintergæk ◦ 2020, Bloster ◦ 2021, Blomsterbagatel ◦ 2022, Naturbetagelse ◦ 2023, Naturbetagelse ◦ 2023.

Vild iris

Farver og mening

Vild iris

1996. En blåvild iris
Spidse lancetter
I vissent løv;

1997. En vilter blomst
Farvet slagkraft
Sart og rodet.

1998. Nederste læbeblad
En lang tunge
Mørklilla åben;

1999. Gul midterstribe
Dråbeformet spids
Et indgangsspor;

2000. Hvide farvestrøg
Trukket klart ud
I grov vifteform;

2001. Sortlilla klatter
Ned langs midten
Spredte farvestænk;

2002. Kompleksitet i værk
Denne soltilbeder
Blandt haveguder;

2003. Sit eget svar
Kold mening
I forårslys.

Nyt i Index Titusind:
Iris ◦ 1996; Sarthed ◦ 1997; Tunge ◦ 1998; Indgangsspor ◦ 1999; Vifteform ◦ 2000; Farvestænk ◦ 2001; Havegud ◦ 2002; Mening ◦ 2003.


I erindring om Louise Glück (1943-2023), især Wild Iris (1992).

På knopskud

Ekstravagante planter – akantus

Dansk ingefær

Græsslægternes morgenkending

Et græsstrå

Træstubalmanak 2024

Ekstravagante planter – kartebolle

Ekstravagante planter – korsvortemælk

Ekstravagante planter – argument

Ekstravagante planter – artiskok

Artiskokker

Om mønster i et topskud af normannsgran

Vegetal triumf

Stokrose

London Plane

De to billeder har jeg taget i Richmond foran Twickenham Bridge; de to hvælvinger i baggrunden er en indgang til Old Deer Park. Træet kaldes på engelsk London Plane, på dansk almindelig platan. Træet er en hybrid, der kan reproducere sig selv, altså en ægte hybrid. Den oprindelige krydsning var spontan og kendes både fra Spanien og England i det 17. årh. Træet er en krydsning mellem den orientalske platan (P. orientalis) – indbragt fra måske Tyrkiet og ivrigt plantet i romersk tid – og det amerikanske sykamoretræ (P. occidentalis) – indbragt fra Nordamerika. Træet blev tidligere kaldet spansk platan. Men på nutidig spansk siger man skyggeplatan, og på fransk ahornbladet platan. London Plane er et yndet park og storbytræ. Platanen er enbo, dvs. med han- og hunblomster på samme træ. Som et flerkønnet væsen referer jeg til dem med pronomet deres.

OBPS – om skvalderkål (2)

En time i solen ved skvalderkålen omkring æbletræet. Et mylder af insekter, blomsterduft, svirren, et håndholdt kamera, nogle udvalgte billeder – og måske en rigtig raritet. Bloggen er ikke et fotoalbum; den er et digtværk. Men når bloggen bevæger sig over i konceptkunst, så er der brug for fotos.

OBPS – om skvalderkål (1)

Se i øvrigt to andre digte om emnet: Krudturt og Ukrudt! Mig?

Visne æbleblomster

Invasive arter