I erindring om Annie Dillard (1945 – 2026)
Le Pont du Gard
3302. Broen er en stilstand
Mellem det levende
og døde;
Det fortidige
det nutidige;
Mellem det glemte
og det evige;
Det eftergivende
og det hårde,
Mellem alt oprindeligt
og det overdådigt
Forgængelige;
For vi er til to gange:
Som skal, som sten
Herefter som stillehed.
3303. Spændt ud mellem skove
Af stenege og oldoliven,
vild rosmarin,
Granatæbler og lav garrigue
På flodlejets klippegrund
Tilnærmes vi
Åben hånd fremstrakt
Mod stenens bark
Et håndaftryk
På den ru skal,
Min kind mod kalkens
Solvarme sten fra
Urhavets fantasmebrus.
3304. Skalkalksten i okkergult,
Urhavets mylder af
Muslinger og mikrokoraller,
Alger, leddyr, nautiler
Ophobet, strømsorteret,
Stivnet, forstenet,
Urhavbund skåret ud
blok på blok
Sat på højkant
I spænd ved egen vægt;
To gange dødt, derfor,
I urhavet og dernæst som ting
Løftet op af klodens
Geonorme kræfter
Opskudt i orogenesens
kosmiske brag.
3305. Her gik embedsmænd og ingeniører,
Lokale skatmestre og sekretærer,
Keltiske håndværkere,
Murere, galliske brobyggere,
Gravere, tunnelhuggere;
Her var stenbrud, løftestænger,
Værktøj, save, mejsler,
Hejsehjul, tegninger,
Tal, lodstave, vodliner,
Stilladser, trisser,
Knuste fingre og tæer,
Sprogforbistring, død og
drømmesyn.
3306. Floden, le Gardon, vild
blank arkeflod
Slugtudgravende, skovsnittende
Sedimentaflejrende
An sich broskabende
skønhedsvidne;
Jeg har set sollyset
Spejle sig i en brobue
Flodens selvbillede
I tilvirket havbund
Som en gylden skygge
Af al fortabt tid.
3307. Vandføring fra Eûres til Nîmes
Frisk kalkholdigt vand
Yndet af romerske hydrologer,
Opsamlet i fordelingsbassin,
Fordelt i ledningsnet
Til marmorkold skid og skyl
Med bundriste til kunsthav
For småskibe i arenaen,
Forbilledligt tilvirket,
Luksuriøs og civilisatorisk
I løs forstand,
Siden ikke blot tilkalket
Men også, ja, forkultet.
3308. Ah ja, vi var mange
før mig,
Vi så det samme:
Mærkede tyngden
Tavsheden og
vildheden i
Geometriske grundformer
Indpasset med omhu
I naturmorfologi;
Vi har siddet sammen
Ved den åndbare kalksten
I vores kamre
Mens blækket
Størknede på pennespidser;
Alle har vi dyppet
I en understrøm af
stillehed.
Nyt i Index Titusind:
Bro ◦ 3302, Steneg ◦ 3303, Oldoliven, Kalk ◦ 3303, Skalkalk ◦ 3304, Nautil ◦ 3304, Orogenese ◦ 3304, Drømmesyn ◦ 3305, Arkeflod ◦ 3306, Tid ◦ 3306, Tilkalkning ◦3307, Naturmorfologi ◦ 3308, Stillehed ◦ 3308.
Til minde om Annie Dillard (1945-2026)
"The silence is all there is. It is the alpha and omega. It is God's brooding over the face of the water; it is the blended note of the ten thousand things, the whine of wings."
Teaching a Stone to Talk, 1982, section V.
Garrigue:
Stillhed:
