Om brug af metaforer i digtet om hasselblomsten 249. I digtet Hasselblomsten anvendes enkelte metaforer baseret på menneskefrembragte genstande: Fane om blomstens grifler (aha: botanisk accepteret udtryk, men afledt fra oldgræsk begreb om at skrive). Om knopskuddets skæl bruger jeg udtrykket brioche. Jeg tvivlede længe, men når jeg kigger på knopskuddet, også under lup, kan jeg ikke finde noget bedre udtryk end billedet af en krans af sammenbagte briocher. Jeg bruger similien pangfarvet, der ikke i sig selv beskriver noget menneskefrembragt, men nok hos de fleste associeres med en bestemt slags dekor eller beklædning. Jeg bruger metaforen løvkulisse om det samlede synsindtryk af vissent løv, og giver dermed indtryk af en iscenesættelse af hasselblomsten, hvilket jo overhovedet ikke er tilfældet. Karmosinrød bruges i digtet og er jo menneskefrembragt al den stund vi knuser en særlig kermesbille for at udtrække den attraktive røde farve. (Jeg lader det etiske aspekt i denne fremstillingsprocess ligge). Endelig henviser digtet til et kendt maleri af J.M.W. Turner, og man kan sige at maleriet her optræder som en snigmetafor.
Et digitalt digtværk i real-time