Vibedans – et mindespil

Vibedans - et mindespil

3081.   Som dreng ville jeg være vibe,
        I al fald til fastelavn,
        udklædt med en fuglemaske,
        som dem derude på strandengen
        ud til det labbende vand,
        hvor viben slæbte sin vinge
        i skuespil og snedig list
        for at beskytte sig selv
        og måske mig med;
        Genopført som fugledans
        til fest I fuglekostume
        med topkam og hovedpryd
        og mine stækkede vinger,
        som viben, min ven,
        min talisman.

3082.   Femogtres år siden min maskedans
        til fuglens ære; igen på vej 
        gennem det vestjyske landskab
        fanges øjet af en sort/hvid
        flagren i luften, som en 
        kolossal sommerfugl,
        for viben ser ud som om
        den svinger en sort bærepose,
        én fra hver vingespids
        med luffer på.

3083.   En brus af sympati fra min sjæl,
        eller hvad der er tilbage
        af min barndom,
        løfter sig bag rattet,
        en vibe I flyvershow
        i flugten et rul om på ryggen,
        et dyk, en lækker manøvre;
        Og bag ruden den lille dreng,
        lykkelig i gensynet og
        tryg ved verden.

3084.   Mursejleren knytter verden sammen,
        cirkumglobal vandring og vågen
        over os, dens kredsløb og kræfter
        forbinder årstiden, 
        sætter sting i sfærerne
        vild og fjern i skrigende dyk;
        Men viben er min egen,
        med sine vinger, sin kække nakkedusk,
        stikker han livet sammen i begge ender;
        den omtumlede barndom,
        i fremdrift og afdrift
        fra strand og glitrende sol
        over horisonten bag Ærteholmene,
        til den lange tilsmalning
        af intens mikro-opmærksomhed
        om al tings beskaffenhed
        og tilbageblikkets brikker
        fra et mindespil.

3085.	Dagen derpå kører vi ud
        på fuglereservatet; jeg ved det,
        undskyld, undskyld
        min uanseelige midler,
        som i krig og katastrofe,
        men her er dog lidt plads
        og lidt ynglefred; og noget
        må være rigtigt, trods alt,
        selvom vibetallet er svundet
        gensidigt tragisk i min levetid,
        for straks er viberne på færde
        i flugt, i bad, på våde banker;
        Min forbundethed gengældt
        i mellemartslig forstand
        af hans flagrende figur;
        mit billede af mening,
        sådan som den nu er,
        det kække to-tonede pift
        der er mening nok
        siden dengang til vibedans.


Nyt i Index titusind:
Vibe ◦ 3081, Topkam ◦ 3081, Vingespids ◦ 3082, Dyk ◦  3083, Kredsløb ◦ 3084, Nakkedusk ◦ 3084, Banke ◦ 3085, Vibedans ◦ 3085.