Sørgekåbens molekyler
3167. En sørgekåbe
en sommerdag, berømte
farver i kontrast.
3168. Dyb, vinrød velour,
Illumineret azur,
takket neon rand.
3169. Kroppen er lodden
indsvøbt i en kostbar pels,
sømmet vingekant.
3170. Molekyler fra
den evolutionære
urhemmelighed,
3171. Som de slidte
sommerfugle tar med sig
i massegraven.
Nyt i Index Titusind:
Sørgekåbe ◦ 3167, Rand ◦ 3168, Vingekant ◦ 3169, Molekyle ◦ 3170, Massegrav ◦ 3171.
Skygger
Skygger
671. Sollys og blade;
Alt livs grundlag.
Sollys og blade;
Skygger på papir.
Sollys og blade;
Figurer uden mønster.
Sollys og blade;
Gentaget, aldrig ens.
Sollys og blade;
Kommer, forsvinder igen.
Sollys og blade;
Al den mening, der er.
Kæmpe spejl på firmamentet dér
Kæmpe spejl på firmamentet dér
91. Kæmpe spejl på firmamentet dér
Hvem er mest unik på kloden hér?
Hvem erkender dét, de ikke véd?
Hvem forvrider jordens akse lidt af led?
Kun vi kan se os selv for det, vi er.
Kun vi kan hugge om alverdens træ’r.
Kun vi fandt ind til universets kerne,
Få tommer ind i vores egen hjerne.

