Kategori: Kompostering, nedbrydning

Kompostmusens vise

I den fineste krog af haven lå kompostpladsen. En stor bunke blade bugnede op fra sidste efterår. Ved siden af stod en rigtig ormegård af den slags, man sjældent så inde i byen: Tre stablede bakker bygget af træ med trådnet i bunden og dækket af et stort låg. Her blev kun det bedste økologiske affald båret ud og lagt til ormene og bænkebidderne og sneglene og tusindbenene og alle de mange, mange mikrosmå bakterier.
	Oppe på ormegårdens låg sad kompostmusen Karoline og øvede sig på sin kompostvise, som hun havde skrevet på i snart mange uger. Lige som hun var færdig og glad tænkte: så, nu er jeg færdig, kom Doktor Dyregod forbi i sin høje hat. 
	Goddag, lille mus,” sige Doktor Dyregod og lettede på hatten. “Og hvem er så du?”
	“Jeg er kompostmus og jeg hedder Karoline.”
	“Kompostmus,” sagde Doktor Dyregod, “Det lyder rigtignok fint.”
	“Det er det også. Og jeg er lige blevet færdig med min kompostvise. Vil du høre den?”
	“Ja det vil jeg da meget gerne,” sagde Dyregod og satte sig på en træstub og strakte benene ud, så man kunne se hans grøn- og rødternede sokker.
	“Ahem,” sagde kompostmusen og rømmede sig. “I dagens anledning vil jeg tilegne denne sang den berømte Doktor Dyregod.” Og så tog hun sin guitar frem og begyndte at synge.


Kompostmusens synger:

828.	Doktor, doktor, i dag vil jeg synge
        Om skovens fineste skraldedynge.
        Her er skræller af pastinakker,
        Og hundredvis af æggebakker,
        Her er snit af kål og rødløgsskind,
        Stængler og en slikket slikkepind.

829.	Her er tandstikker og savsmuld,
        Masser af loppefrø og lommeuld,
        Stakke af løg- og kartoffelskræller,
        Tusind kompostorme, der spræller.
        Der er nogen, der siger fy og føj,
        Men jeg sig'r bare: supergodtemøg.

Doktor Dyregod:

        Ved mine storternede sokkers!
        Det var som bare pokkers,
        Er der mere endnu?

Kompostmusen synger:

830.	Doktor, doktor, nu skal du høre,
        Kompostbunken blir endnu større.
        Her er toppe fra gulerødder,
        Skaller fra æg og hasselnødder,
        Ruller inden i lokumspapir,
        Slatne salater og bønnespi’r.

831.	Her er rødbedeskræl og druesten,
        Gnasket til af tusind tusindben.
        Her er mugne bananer og pærer,
        Agurker og kaffegrums, der gærer.
        Der er nogen, der siger fy og føj,
        Men jeg sig'r bare: supergodtemøg.

Doktor Dyregod:

        Det var som okkers gokkers,
        Ved mine kompostbare sokkers!
        Er der mere endnu?

Kompostmusen synger:

832.	Doktor, doktor, nu skal du høre;
        Ormene her er helt op at køre.
        Spande af hønsemøg, virkelig skrap!
        Gamle servietter og genbrugspap,
        Skaller af appelsin og citroner,
        Titusind kerner fra vandmeloner.

833.	Her er avispapir i strimler,
        Og æbleskrog så det vrimler,
        Toppe af selleri og auberginer,
        Og mug - du sku' se, hva' det ligner!
        Der er nogen, der siger fy og føj,
        Men jeg sig'r bare: supergodtemøg.

Doktor Dyregod:

        Ih du milde, det kan jeg godt forstå,
        Og jeg har snart ingen sokkers på.
        Er der mere endnu?

Kompostmusen:

834.    Orke ja, men nu er min vise slut.
        Kære Doktor, til maj er du indbudt
        Til havefest, når komposten er klar.
        Køkkenbedet får det bedste vi har,
        Så grøntsager vokser i sus og dus,
        På vores allerstærk'ste ormejuice.


Frit efter Thorbjørn Egner: Doktor Dyregod, 1968.