3231. En duehale vifter ind over bedet, Under halvtaget, jeg ser det ske, Buddleja’en er visnet og tømt, Kun rød og pink floks i blomst, Hun anflyver hver og én Drejer rundt om snablens akse I rap og lineær rækkefølge Afsluttet i sving ind om bag mig Helt tæt op ved øret jeg hører Hendes dybe vibratohertz Tromme mod min trommehinde Trykbølger fra verdensvingen, Som barndoms konkyliebrus, Alle verdenshjørner samlet Gennem hele livet i mit øje; Hun brummer sig ud og væk Cirkulært omkring min øregang; Min elskede ved siden af mig Nu med en rød admiral på knæet.
Nyt i Index Titusind: Floks ◦ 3231, Trommehinde ◦ 3231, Rød admiral ◦ 3231.