1924. Der står de så: Massive billedrammer Lige i øjet, et vindueskig Sat på tykke stolper, Banale virkemidler: Kunst, have, skiltning; Se dér, læs hér, forstå dét; Den rå folkedidaktik.
1925. Bag rammen den tanke At det er folk selv, Der formes og farvelægges; Rammens egen virkelighed: Beskuer eller er det mig, Der er blankt lærred? Indsat og beskåret I nuancer uden fantasi.
1926. En frygt for rigtig kunst, Og hvad det kunne være, Omgiver disse vækster Udpeget til opbyggelighed; Guavatræet stikker grene ud: Det nonkonforme selvportræt Overskrider sine rammer, Som planter plejer Og altid gør.
1927. Først ser det først tæt på: En filtret vækstkaskade Udover og nedover; Indeni en rulletrappe, Maskinel niveauforskel Mellem parkrundgang Og vejbelægning; Opmærksomhed i anlæg, Venlighed i udformning, Denne overkonstruktion Af indendørs og udendørs, Falder sammen, Lidt tropisk grokraft Isat lidt elkraft; Vi leger med fremtiden, Tæmmer hinanden, Hvem opsluger hvem Og hvornår?
