3153. Egentlig sku’ jeg bar ud at se min seneste psammofile plante: duft af kamfer og lakrids måske fra en blomstrende æblemynte;
3154. Men da jeg berørte denne mynte så jeg, gisp, en pottemagerhveps; og mens jeg med omhu skyndte mig indenfor, hilde cordiceps,
3155. og greb ud efter mikrolinsen, bad jeg at underet stadig sad stille oppe i blomsterkrinsen i sin nektar- og honningmad;
3156. Lidt flov over mine motiver, ikke just poetisk observation, mere en mediestyret fotoiver, fattig på ægte interaktion;
3157. Men billede fik jeg til overmål af hvepsen på topskud af salvien med snablen nede i en nektarskål, og jeg, insektet dybt hengiven.
3158. For hvilket drama, dette lille dyr: Hvordan hendes kropsdele overhovedet Hænger sammen fra brod til hovedstyr; Skøn og vanvittig genetisk kodet.
3159. For- og bagled svæver frit i luften Obsidiansort med gule ringe; Forsluger sig i blomsterduften Trådtynd talje, bodybuilder bringe.
3160. Flyver fangsten hjem til sine krukker bittesmå amfora helt i ler; Deponerer æg i myntesukker, Forsegler den og laver endnu fle’r.
3161. Det ligner et arkæologisk fund Fra en miniature civilisation Her ligger er fællesskab til grund: Forrådsteknik og reproduktion.
3162. Jeg har altid haft svært at skelne om det sjældne er det skønne eller det skønne er det sjældne; Tja, hvor skal jeg egentlig begynde.
3163. Det sjældne er at få en uventet ven, At se pottemagerhvepsen i min have; I véd, hvor verden og rimet vil hen: En fortrøstningsfuld og ødsel gave.
Nyt i Index Titusind: Æblemynte ◦ 3153, Pottemagerhveps ◦ 3154, Honningmad ◦ 3155, Interaktion ◦ 3156, Nektarskål ◦ 3157, Genetisk kode ◦ 3158, Talje ◦ 3159, Krukke ◦ 3160, Forrådsteknik ◦ 3161, Sjældenhed ◦ 3162, Ven ◦ 3162.