Snudeugle introspekt
3291. At få en snude som en snudeugle
Sker gennem somatisk metamorfose
Med forstand fra slægter af sommerfugle;
3292. Først gror børster på min hængemule,
Jeg fornemmer den brutale diagnose
At få en snude som en snudeugle;
3293. Så vokser mit hår på ryggen en smule;
Jeg bliver kvalm af en udvækstpsykose
Med forstand fra slægter af sommerfugle;
3294. Mit syn bulner ud i en halv øjekugle;
Jeg ser, inde fra min tvangsneurose,
At jeg får snude som en snudeugle;
3295. Til sidst pelses vingerne skidengule
Og jeg svæver på en shamans hypnose
Af forstand fra slægter af sommerfugle;
3296. På larvefødder inde i min puppehule
Venter jeg i en døs af nældefruktose
At få en snude som en snudeugle
Med forstand fra slægter af sommerfugle.
Nyt i Index Titusind:
Metamorfose ◦ 3291, Snudeugle ◦ 3292, Kvalme ◦ 3293, Øjekugle ◦ 3294, Hypnose ◦ 3295, Larvefødder ◦ 3296.