Tag: Entropi ◦ 3025

Den episke beretning om hvordan et fjermøl overlevede en havekatastrofe

3022.  Der er det med blade,
       de visne, våde, hvirvlende,
       ophobningsmaksimerende, bunkeansamlende
       i alle sprækker tætpakkende
       falmede blade fra i fjor,

3023.  At de er alle vegne
       som skjul og overvintring
       for en overflod af biller
       fluer, møl, larver,
       æglæggende, hisøgende, knopskydende,
       i det hele taget
       formerende og fouragerende
       mikrodyr og astronomiske
       befolkninger af bakterier,

3024.  At jeg lader bladene ligge
       vinteren over
       men til sidst, ved jævndøgn,
       selv udpakket af mit vinterbo
       får en helt ubændig
       pavlosk zombie-hundetrang
       til at se, hvad bladene skjuler,
       blotlægge jorden under
       kort sagt, til rive blade sammen,
       køre dem ud i alle hjørner af haven,
       tilmed en atavistisk form
       (måske jeg har en civilisatorisk rest)
       Af havedominans
       og ordenstvang,

3025.  Fordi skyldbetynget må jeg erkende,
       at alt hvad jeg laver 
       alligevel ser ud til at ende 
       I orden,
       altså anti-entropi,

3026.  Når jeg hvert år fjerner blade for
       at se småskud
       blege planter, buskkonturer,
       havens små pejlemærker i
       tynd sol,
       således også i år
       mine tyve børfulde blade
       kørt i bunker
       til termofil mikrobefest,

3027.  Mit redskab er en ekstra bred	
       fordi ekstra mange blade
       løvrive
       et blødtandet monsterinstrument,
       der flår dækket af alle skjul,
       i et nu endevender tusinder,
       titusinder
       vinterhi, sætter alt mikroliv
       på gaden,
       plænen.

3028.  Det ville være så let
       at overse hende,
       rits-ratsjen med riven
       rundt en tue frostnippet citronmelise,
       var det ikke for en svag flakken med
       den ene vinge
       ville hun have lignet
       ethvert andet lille fnug,
       en skal, en stilk, et strå,
       gulbrun planterest uden enhver
       tænkelige værdi
       og interesse i human optik,

3029.  Og jeg ville aldrig have set hende
       hvis ikke det lige var den vinge,
       centimeterlang,
       helt ned i jordhøjde,
       der lige flagrede ud i en vinkel
       bare et øjeblik,
       antog en vinkelret form til den 
       anden vinge
       og derfor fangede mit blik
       fordi intet blad eller stilk
       kan bukke på midten,

3030.  Og alle disse episke hændelser
       fordi,
       eller for at illustrere
       hvor lidt
       eller måske rettere
       hvor meget,
       vi ikke ser,

3031.  Som nu det lille vink
       straks genkendt, heldigvis,
       som et medlem af fjermølfamilien,
       vinger holdt ud i en ret vinkel
       med kløftet mini-fjerdusk i spidserne,
       stadig kuldedvask
       og derfor let at sætte i
       en petriskål.

3032.  To dage står hun på havebordet
       tilset flere gange dagligt,
       luftet,
       indtil hun bliver fotograferet, identificeret
       verificeret som snerlefjermøl.

3033.  Og jeg havde jo håbet på
       at hun ville folde vingerne ud
       af sit vingekogger,
       vise de to par hvide fjer,
       en af insektlivets helt store
       (små) skønheder,

3034.  Men altså, ikke til mig
       ikke i år,
       og jeg tænker,
       det sgu også i orden,
       hold på dine private former,
       med hvilken ret
       (forventning) (magtmiddel)
       skal det udstilles for mig;
       jeg løfter glaslåget af skålen
       en time senere er hun væk,
       haven er et livsfarligt domæne
       og ophold sker
       på andres nåde.


Nyt i Index Titusind
Blade ◦ 3022, Bakterier ◦ 3023, Jævndøgn ◦ 3024, Entropi ◦ 3025, Termofili ◦ 3026, Vinterhi ◦ 3027, Citronmelise ◦ 3028, Blik ◦ 3029, Hændelse ◦ 3030, Fjermølfamilie ◦ 3031, Snerlefjermøl ◦ 3032, Fjer ◦ 3033, Magtmiddel ◦ 3034.