Svampen er et svampet væsen
Årets småtid nr. 44
I
2749. Sensationel asymmetri,
Roset med flige indeni,
Kæmpeporesvamp, jerseybrun,
Farvebånd som målervinge,
Smukke buer, runde labber,
Størrelse som en barnefavn;
Mit lykkefund, et urtidslevn.
2750. Ugen efter på genvisit,
Svampen overskåret, væk det skidt:
Maskinnedklippet græsrabat,
Artshygiejne iscenesat:
Det tankeløse svampedrab;
Synet vrider mavevending,
Vrede over skændselshandling.
II
2751. En stilket porresvamp slår rod
Klods op af poppelstumpens fod
Ved tæt befærdet alfarvej;
Svovl- og tjærefarvet herlighed,
Kødfulde bræmmer, okker dej,
Måler to fod fra kant til kant,
Havsides grosted himmelvendt.
2752. Ved nytår står den der endnu,
Forskånet slag og hak itu
Ved kystens sprukne asfaltvej
Truet af spark og tung trafik,
Ond vilje, salt og hundepis;
Til forår, smattet svampehud,
Sortblodet, slimet blækkethed.
III
2753. Svampen er et svampet væsen,
Kølig muldhed, fad i næsen,
Spændstig blødhed, slap i hånden;
Eneste ord for svamp er svamp,
Væsnet fortalt af væsnet selv;
Men en fugl er ikke fuglet
Og en fisk er ikke fisket.
2754. Jeg går lidt i knæ, syner op,
Sind pivåbent, elektrisk krop:
Enhver kurve, farve og form
Fornægter vores mønstertrang,
Men skærper sanser; for en svamp
Må erfares som et hele,
Den er det fænomenale.
2755. Mest jordisk af det jordiske,
Mest væsen af det væsentligste:
Det bløde, gustne svampeskind,
Kautsjukvævet, det fælles kød;
Vi ser den som en arkeform,
Fjerneste liv i slægtskabsbånd,
Svampen i sig selv: et noumenon.
Nyt i index Titusind:
Kæmpe poresvamp ◦ 2749, Urtidslevn ◦ 2749, Fældning ◦ 2750, Svampedrab ◦ 2750, Stilkporresvamp ◦ 2751, Kødfuld ◦ 2751, Asfalt ◦ 2752, Hundepis ◦ 2752, Svamp ◦ 2753, Spændstighed ◦ 2753, Elektrisk krop ◦ 2754, Fænomen ◦ 2754, Kautsjuk ◦ 2755, Noumenon ◦ 2755.
