-
Havørn
Havørn 73. Den unge havørn fra i fjor, overvintret og overlevet i skovens sumpe, sidder i en nøgen ær, da jeg nærmer mig ad stien. 74. Ørnen åbner vingerne og glider ud på luften. Det hvisler fra vingekanten, ørnen trækker vægt, det synger i dens vingefjer og fuglen stiger op. 75. Næbbet, den gule stevedorekrog,…
-
Stenalderkvinde
Stenalderkvinde 57. Her går jeg, her gik du, stenalderkvinde, ad hvilke spor, med hvilken frygt? 58. Denne kyst, denne strand, dette dovne vand, dette blanke hav med bræmmer af det hvideste lys og pakis, der kaster kulde af sig og inde på kysten ligger kæmpe knuder af filtrede rødder under væltede træer. 59. Samme stilhed,…
-
Grisefugl
Grisefugl 54. Sløruglen kalder syv gange i natten på en mand og ni gange for en kvinde, når deres tid er inde. 55. Sløruglens kald kan minde om et vræl eller et hyl. Vi kalder den for grisefuglen. 56. Vi tror ikke på spøgelser, men vi er bange for dem.
Et digitalt digtværk i real-time