Samlet blogtekst

  • Om at se sin mos (1)

    Om at se sin mos (1)1418. Et mosblad foldes ud, Jeg ser verden begynde For den ældste plante På landjorden, under lup: Horisonter bryder sammen, Former flyder i limbo Mellem land og hav, Hvor plantefostre dannes Omsvøbt af cellevægge; Dugdrypne grøntkorn I gennemlyste blade, Kun et cellelag tykke, Millioner af dem Under mine fødder Lunkne…

  • Livsmoment

    Livsmoment1415. I vores liv gælder den regel For dagen og aftenens gang, At hver af os, når som helst, Ufortrøden skal tåle En afbrydelse, et ophold Af minutters varighed; Slippe ethvert gøremål Med glæde og med iver Og følge den anden Ud i haven, ind i huset Uden at stritte imod, Men i tiltro til…

  • Den blå oliebille

    Den blå oliebille1411. For sent til store billedag, Men på ganske samme sted, Kommer endnu en oliebille På kryds af vores lille vej. Jeg smider henrykt alt igen, (en trækvogn, en kædesav) Samler billen op og springer Hundrede skridt til havebordet, Haps, ind under petriskålen Med hænder henna-plettede Af kamp- og forsvarsstof, Og dugen grøn…

Drevet af WordPress