Samlet blogtekst

  • Digter i en skefuld jord

    Digter i en skefuld jord1760. Jeg graver ned I en skefuld jord Under luppens lys; Se det gyldne skær, Kvarts og jordpartikler I sære formationer; De ting vi ser.1761. Bristende øjenhuler, En lydløs mund, Et afpillet kranium Med muggengul kalot Stivnet i evig beskuen Af et gyldent korn, Det aldrig når.1762. Når det skal ske,…

  • En plante er sentient

    En plante er sentient1749. Her står vi så med mine kanter overfor dine;1750. En dybgrøn essens med udsøgt bladrand i gullig streg;1751. Bladets svungne form trukket ud i tornespids af et mestergen;1752. En kurvfuld afkom, spædgrøn vækst, flokkes op af kronen;1753. Helhed og balance i oplyst farvespil med egen værdighed; –o–1754. Mit sprog savner et…

  • Grønt som bevidsthedsækvivalent

    Grønt som bevidsthedsækvivalentTil Mei Mei Berssenbrugge1742. Jeg kan ofte få den sære tanke, At planter føler sig usynligt frem Rundt langs hele individets kanter; Grønt sidder jo smak i hjernemuffen, Altid lige i øjet, ind på huden.1743. Jeg trådte derfor i min haves sted, Og stak nervetråde ned i græsset For at mærke det som…

Drevet af WordPress