Samlet blogtekst

  • Lille sang om mig selv

    Lille sang om mig selv2309. Naturen er en arkeenergi Tilstræbt i den fælles biofili; Pilen udhænger sig over dammen, På stammen spættesti og badeskjul, Akantus bragt ind fra ophavets gård, Regnvand ledt ned fra hus og verdenstag; Elementer i min hånd, jord og luft, I sugende grønt og i cellers duft, Se, jeg vokser ud…

  • Lille sang om årets overdådighed

    Lille sang om årets overdådighed2305. Nu vokser stauder sig ihjel, Forstrækker stilk og sætter Det sidste skud før de går ud, Mens træer står og er sig selv.2306. Gode venner falmer i farvel, De visner og rasler deres frø; Hvepse stikker æg i larvebo, En sommer går igen på hæld.2307. Fra årets ødselshed, se selv…

  • Saprotrofisk ritual

    Saprotrofisk ritual2302. To skrumler i et krat, Digter og kritiker på heden Ophav til tegn og æstetik, Ved udtørret sø i en lavning, Grøn urskovsbevoksning Tæt og indædt sammenfiltret; Bøjer kviste, knækker grene Maser igennem, bryder ud, I går, tusind år siden, En million, to eller tre: Den første handling, nok, Som hominider, ud i…

Drevet af WordPress