-
Wittgensteins have (1)
Wittgensteins have (1) 78. Hjorten er et frossent farvespil i den kolde morgen. Ører drejes og øjne stirrer; vagtsomheden tikker mellem os. 79. Kun den gråhvide damp fra de natsorte næsebor bevæger sig, mens lungebælgen pumper under pelsen; et sekund, to sekunder, tre. 80. Grønlige, gullige, brunlige, gråbrune, rødbrune, vissengule, algegrønne, gulliggrønne, sortsprængte, grålige, brungrå,…
-
Havørn
Havørn 73. Den unge havørn fra i fjor, overvintret og overlevet i skovens sumpe, sidder i en nøgen ær, da jeg nærmer mig ad stien. 74. Ørnen åbner vingerne og glider ud på luften. Det hvisler fra vingekanten, ørnen trækker vægt, det synger i dens vingefjer og fuglen stiger op. 75. Næbbet, den gule stevedorekrog,…
