-
Wittgensteins have (1)
Wittgensteins have (1) 78. Hjorten er et frossent farvespil i den kolde morgen. Ører drejes og øjne stirrer; vagtsomheden tikker mellem os. 79. Kun den gråhvide damp fra de natsorte næsebor bevæger sig, mens lungebælgen pumper under pelsen; et sekund, to sekunder, tre. 80. Grønlige, gullige, brunlige, gråbrune, rødbrune, vissengule, algegrønne, gulliggrønne, sortsprængte, grålige, brungrå,…
-
Havørn
Havørn 73. Den unge havørn fra i fjor, overvintret og overlevet i skovens sumpe, sidder i en nøgen ær, da jeg nærmer mig ad stien. 74. Ørnen åbner vingerne og glider ud på luften. Det hvisler fra vingekanten, ørnen trækker vægt, det synger i dens vingefjer og fuglen stiger op. 75. Næbbet, den gule stevedorekrog,…
-
Stenalderkvinde
Stenalderkvinde 57. Her går jeg, her gik du, stenalderkvinde, ad hvilke spor, med hvilken frygt? 58. Denne kyst, denne strand, dette dovne vand, dette blanke hav med bræmmer af det hvideste lys og pakis, der kaster kulde af sig og inde på kysten ligger kæmpe knuder af filtrede rødder under væltede træer. 59. Samme stilhed,…
Et digitalt digtværk i real-tid