Tag: Urt • 876

Kvæsurt

875.	Vi kender reglen om havely,
        Et hånd- og rodfast løfte
        Til raserede plantebede;
        Kom, bring en spade,
        Grav op, hvad graves kan,
        Red, hvad reddes skal.

876.	Hér, en stor, forvokset urt,
        Tæt og viljestærk i roden.
        Jeg deler den med spaden,
        Pakker den i jord og sæk.
        Bringer stauden væk og hjem.

877.	En kvæsurt får asyl:
        Ældgamle lægeplante.
        Jeg trykker jorden fast,
        Løber fingre rundt 
        Om klumpen og rosetten.
        Jeg har længe ønsket,
        At vi mødes.

878.	Der er kræfter i denne urt:
        Stor og tyk med stængelbundt,
        Ovale blade, perfekte takker;
        De lyser af en enkel harmoni.
        Standen er en rødbrun kvast,
        En ny og sjælden gæst.

879.	Vi deler fælles jord,
        Forbundet i mange sprog.
        Oldnordisk, oldtysk, 
        Svensk, norsk, dansk: 
        Kveise, quese, kveise, 
        Kveisa, kvis, og kvæse.

880.	Kvæse er en blæreorm,
        En tinte, en blodvabel,
        En byld, en blegne.
        Kvæsurt blev brugt
        Som blodstillende middel.
        Kendt som lægeurt i Kina,
        Blodtop i Sverige,
        Blodurt i Britannien,
        Blodopsuger på latin.
        En jordheler og et rodnet,
        Der holder på terrænet.

881.	Mine aner og dine aner:
        Velkomne i denne jord.
        Hele planten er i chok,
        Et rodnet, der skal læges.
        Jeg klipper stængler ned,
        Giver rigeligt med vand;
        Lad gro, hvad gro der kan.