1450. Det ene år udsletter det andet, Jeg aldres, mit syn fortættes, Nuet springer ud i tusind ting Og nye ord på mange sprog.
1451. Se: et lille langhornsmøl, Smukke, mønstrede vinger I beige og hvide pletter, Et orange mankehoved.
1452. Sorte øjne og følehorn! Følehorn som perletråde Flyder rundt i luften, På feers lange fingre.
1453. Møllets navn på oldgræsk: Nematopogon; et trylleord, Lad det navn være kendt Af alle børn og børnebørn.
1454. Lad dem smage på det, Lægge det på tungespidsen, Komme fedrys på; sige det: Nematopogon, igen og igen.
1455. Et løsen til de andres verden, Når biologi og mytologi Sat sammen bliver til eventyr Og magisk viden for alle.
1456. Lad dem kende dette møl, Huske det, når de bliver gamle Og skal fortælle om alt det, Vi har, og alt det vi ikke når.
Dette langhornsmøl er set i min have på en klematisstængel. Jeg tror ikke arten har et dansk navn, men jeg er ret sikker på, at arten er Nematopogon adansoniella. Slægtsnavnet er hentet fra oldgræsk: nema = tråd, pogon = skæg. Slægtens engelske navn er longhorn fairy moths. Se i øvrigt to digte om langhornsmøl fra sidste år: Fefølehorn og Guldbåndet langhornsmøl.
