Tranen
39. Tranens skrald lyder ud over skovens
kroner; et ekko fra en evig tid. Spændt
springer jeg udenfor og spejder op
mellem træerne i higen efter synet af den.
40. Dér: En enlig trane, et bølgende gråt
kors på en grå himmel. Vinger, hals og
ben skønt forenet i form og styrke.
41. En intelligens udformet af elementerne:
formet af jorden, lavet til vandet og
båret ind på vinden. En skabning der
hellere ville uddø end ænse os et eneste
blik.
42. Og dog. Tranen er her igen i år. Nede ved
jorden kalder jeg min stille tak.
Et digitalt digtværk i real-time