Den 1215. Vi burde sige De og Dem Til De træer, vi møder; To stedord, der er ledige Med solid mening i sproget; Så meget lettere, end at Opfinde nye ord uden dybde. 1216. Vi har udelukket alt andet Fra det inderste af sproget, Det personlige stedord: Du og jeg, han og hun, Bærere af den første mening, I vores kreds af sprog: Selvforståelse og identitet, 1217. Vores eksklusivitet, Der sidder som gigt I sprogets kropslighed, Dets organiske, muskulære, Åndedragsbårne struktur, Og låser sproget fast, Binder os, som væsener, Til ét stedord for jeg Og ét stedord for alle andre Og alt andet, End os selv. Den. Nyt i Index Titusind: Stedord ◦ 1215, Sprog ◦ 1216, Jeg ◦ 1217, Den ◦ 1217.