Bisværm

Bisværm

493.	Kaldt ud, kom med,
        Min nabo vinker:
        En bisværm er forsamlet
        I en gammel gran
        På vores grusbelagte vej.

494.	Dér hænger den,
        En kæmpe klump
        I brunt og sort,
        Der syder og summer
        Af titusind bier;
        Et bankende hjerte
        På et træskelet.

495.	Et vandrende bo
        Søger nyt land.
        Spejderbier svirrer ud,
        Arbejdsbier fodrer yngel,
        Bygger organismen op
        I lag på lag af kroppe.
        En dronning indeni
        Udskiller æg og stoffer.

496.	En udbryderkoloni,
        En undvegen bistadeflok,
        Eller en udstødt slægt?
        En forrådskamp, 
        En dronningetvist,
        Eller et raseret bo?
        En kamp på midler,
        Flugt eller sejr?

497.	En dronnings beslutning,
        Eller en kollektiv vilje?
        Et kvorum af bier
        Eller bare bidisciplin?
        En besked, en ordre:
        Med hvilken dans?
        Med hvilken duft?

498.	Bier hænger i sværmen
        Og laver duftkort:
        Afmærker vækster,
        Opmåler terrænet,
        Indsamler spor,
        Udtager prøver,
        Afsøger bopladser,
        Tester for gifte,
        Smager på landet
        I tre dimensioner,
        Eller flere.

499.	Vi står på jorden 
        Og laver mønstre
        I fælles haver;
        Lad dronerne komme!