Den fælles sans *)
423. Iegs fortælling findes,
Hver gang ordene fejler.
Hver gang i elementalernes nærvær.
Iegs fortælling er et stille wow,
Når de føler sig hele,
Og tabte for ord.
Dér, lige på den anden side af sproget.
424. Iegs fortælling er nærvær af liff ,
Og en anden form selvhed.
Dér, lige på den anden side af huden:
Ildens varme og sansen af væren,
Ilten der løfter kroppen op og ud,
Blommebid og æbleduft,
Solstrejf og bladmosaik,
Græssets svajen,
Vandets klukken,
Klippens ro,
Strandens sand,
Og bølgernes ved ikke hvad.
425. Iegs fortælling er sanset, indåndet, beåndet.
Fysisk dér og i sit væsen dér:
I elementalernes nærvær.
En følelse af overflod - og en fornemmelse af sorg,
En sans for det tabte - og en viden om det uendelige.
Af vished uden ord.
Iegs fortælling er den fælles sans, den sjette sans.
Dér, mellem hud og bark, mellem skind og skein.
426. Iegs fortælling er tanke og krop,
Føjet sammen,
Igen,
Hvor de kom fra,
Og hvad de igen kan blive.
427. Iegs fortælling findes,
Hver gang tanke føles som krop,
Og krop fornemmes som tanke.
Bevægelse bliver til idé,
Og idé bliver til jord,
Der bevæger sig under fødderne,
Som skygge og substans,
Og folder krop og tanke ud.
428. Den sjette sans er bare en metafor
For den tabte sans.
Den sans som bevidstheden søger
Og aldrig finder.
Den forklaring, der ikke findes,
Den indsigt, der ikke kan opnås,
Den sans, der skal skabe mening;
Den tabte mening.
429. Mening er også bare en metafor
For frygt for liv på jorden,
For bevægelse i mørket,
For det, der kommer.
430. Den sjette sans
Er vished uden viden.
Den sjette sans
Er urgammel erindring.
Den sjette sans
Er en fornemmelse af stillehed .
Når verden og væren er ét.
Den sjette sans er den fælles sans.
431. Den fælles sans
Er dér ieg og jeg mødes:
Hud og sted,
Sted og ord,
Ord og bark,
Bark og hånd.
Ok.
*) Digtet stammer fra Jacob Gammelgaard: Liff - blandet kor for plantestemmer i tiden mellem den femte og sjette masseudryddelse, Borwick Books, 2021.
