Skvalderkålen segner 542. Ingen skyer regner, Skvalderkålen segner. Slet ikke som i fjor; Med fin bestand i flor. 543. Skærme strutter hvidt, Blomster dufter blidt, Trækker bier, fluer nærmere; I mørket: nattens sværmere. 544. Møl med fosforøjne kigger, Reflekterende par af prikker Ude blandt skvalderkålen, Under himlens natteblånen. 545. Nu rammer tørkens tørst, Visse græsser visner først. Tørken krammer hårdt, Knopper skrumper bort. 546. Sommerfugle svækkes, Deforme larver klækkes. Fluer fiser rundt i heden, Vinden hvisler tør og sveden. 547. Skvalderkålen er tørketålen, Går under jorden, undgår solen. Kapper hoveder og alle toppe; Ha’ det så godt deroppe.