1576. Fra Richmond til Kew
Langs Themsens bredder
Løber en gammel slæbesti
Til pramme og fragt på floden;
Fra Richmond Lock and Weir,
Bro og murværk, jern og nitter,
Til Kew Gardens palmehuse,
Rundt langs Old Deer Parks
Sletter og akacier i silhuet.
1577. Cromwell var her i fakkelskær
Til hest en aften hos kardinalen
I kongens fristed på eremitagen,
Hvor det første observatorium
Og den gamle meridian lå.
I tusind år har folk gået her
Fra trappesten ned mod tidevand,
Langs bredderne, roet i bådene,
Hvor Eliot vrængede fra sin kano
Og modernismen blev undfanget;
Bag mig nu, jeg går mod nord.
1578. På venstre hånd: mudderbanker,
Slimet vegetation og småsten
I ebbens brune lave vande;
Herligheder står langs stien;
Guldbæger, brombær, glat burre,
Og kæmpebalsamin, magtfuld med
Gabende lyserøde blomster,
Lancetspidse savtaksblade.
1579. På højre hånd: en dræningsgrøft,
Til afvanding af parkens arealer;
En bræmme ti til tyve meter dyb,
Kilometerlang tæt, vild vegetation,
En urskovskulisse, der viser,
Hvad en skov virkelig kan:
Vokse overalt i alle retninger
På alle steder, på én gang.
1580. Grøften er bred som en å,
Stillestående vand, algegrønt,
Sød stank af sump, planteråd,
Iris, siv, gederams, løvnedhæng,
Væltede træer og unge skud,
Stammer gået i svamp og trøske;
Uberørt, ubevægeligt og stille.
1581. Alt fortsætter; urskov og sti videre
Ned mod Kew Botanical Gardens,
Kulminationen af viktoriansk botanik,
Væksthuse gennem to århundrer; hér
Ved Old Deer Park, dyrehaven,
Et vildnis diorama af tabt natur,
Som nogen, bless them, har ladet stå,
Beskyttet, plejet i kanterne, afgrænset.
Jeg går fra ét vindue til det næste,
Træder ind i dem, og ud igen,
Og har grænserne med mig, i mig,
Berørbare, intenst nærværende; for
Alt er virkeligt, fuldstændig virkeligt,
Hver gang.
Nyt i Index Titusind:
Slette ◦ 1576; Tidevand ◦ 1577; Mudderbanke ◦ 1578; Kæmpebalsamin ◦ 1578; Bræmme ◦ 1579; Gederams ◦ 1580; Botanik ◦ 1581; Vildnis ◦ 1581.
