Danmarks naturlove (3)
Lov om ret
Danmarks naturlove (3)
I. Symmetri og ret
1250. Vi ser hvordan krop og sprog er formet efter hinanden;
Hvordan kroppens symmetri former den ideale symmetri.
1251. Vi ser hvordan ret formet efter kroppens fysiske form;
Hvordan retten er kroppens højre side, den stærke side,
den rette hånd.
1252. Ve ser hvordan retten er det muskeldrevne, det
forsvarende, det aflivende, det ranke;
Hvordan retten ligger i styrken, det lodrette hug,
den vandrette balance, den påtvungne vilje.
1253. Ve ser hvordan krop og sprog i forening er en form
for liv på jorden. Hvordan kropslig symmetri gør det
muligt at leve på jorden og jage på rov.
Ve ser hvordan retten, modsat kejten, bliver til ret,
bliver til retfærdighed.
1254. Ve ser hvordan krop og sprog adskilt bliver til mønstre;
Hvordan ideal symmetri gør det muligt at dræbe i
abstrakthed; hvordan mord bliver til tal;
Hvordan mønstre bliver til monstre.
II. Skønhed og retfærdighed
1255. Ve se hvordan den rette linje og den oprejste positur er
først smuk, siden retfærdig;
Hvordan symboler på retfærdighed er våben, redskaber,
lige linjer og dræbende snit;
Hvordan verden er skåret i lige linjer.
1256. Ve erklærer derfor, at retfærdighed for alle væsner kræver
udtryk i en ny fællesartslig form for sanselig og kropslig
skønhed.
1257. Ve erklærer, at denne form for skønhed over tid kan formes
som et egnet symbol på arternes udfoldelse og gensidig
afhængighed.
1258. Vi bestemmer derfor at Danmarks Naturlove skal søge,
sammenfatte og udforme et kodeks, hvor retfærdighed
udtrykker biotisk og abiotisk skønhed.
Nyt i Index Titusind:
Symmetri: kropslig og ideel ◦ 1250, Ret og retfærdighed ◦ 1251, Kropsbalance ◦ 1252, Krop og sprog ◦ 1253, Mønstre og monstre ◦ 1254, Oprejst positur ◦ 1255, Skønhed: fællesartslig ◦ 1256, Symbol på skønhed ◦ 1257, Naturlove ◦ 1258.