Ig 22. Ig er stedets geni. Ig er myrens spor i sandet, fiskens skum i vandet. Ig er viljen i stilken og styrken i stammen. 23. Ig er himlens farver, lyset form, og stenen og jordens stoffer. Ig er væksten og veddet tekstur, amøbens hale og ormens mave. 24. Ig er tingenes opståen og forgængeligheden selv. Ig er kødet og huden, tiden og mulden. 25. Ig er den mægtige, lydløse morgen, ig er blæstens brus i træerne. Ig er lyden af titusind trilliarder vingeslag og den sprøde raspen af billers gnaven i stubben. 26. Ig er mødet mellem fingerspidser og barkstruktur, mellem bare hænder og pelsklædte kroppe, mellem åbne øje og blottede tænder. 27. Ig er sansen for stedet, det faste og det løse, alt levendes erfaring om sine vilkår. Ig er den viden, der er dannet, og den viden, der må komme. Ig er energien mellem dyr og planter. 28. Ig er dér, hvor alting er, altid. Ig er gentagelse, genkomsten og gensynet, hver dag, hver nat. Ig er den biologiske evighed.