Daggry
1354. Jeg er oppe, morgensynsk;
Udenfor, svovlgul dæmring
Over megabyen, storbysøen
Trækranset, blank og stille.
En fisker padler ud
I en balje af blik,
Trækker lotusplanter op
Ved templets mugne væg.
Mine dage bliver tynde,
Gennemsigtige som glas.
Kun ved daggry kan jeg tro
Verden er i gode hænder.
Nyt in Index Titusind:
Megaby ◦ 1354, Lotusplante ◦ 1354.