Danmarks naturlove (4)
Lov om den lige linje
Danmarks naturlove (4)
1281. Ve ser jo hvordan masseudryddelse begås i lige linjer.
Hvordan tvang fuldbyrdes i lige linjer.
1282. Ve ser hvordan snit foretages i lige linjer. Snit,
som i at skære igennem, ind til benet; et gennemsnit,
som i overskårne knogler.
1283. Ve ser jo de gennemskårede svin ophængt i savtakket
symmetri, to ens halvdele; fire klove, en i hvert hjørne.
1284. Ve ser jo hvordan, der tillades lidt liv i lige linjer,
sat op til nedskæring og omhugst.
1285. Ve ser hvordan den lige linje gør det let at lave
grænser, opdele og inddele, lave forskelle, holde inde og
holde ude.
1286. Hvordan den lige linje er et middel til magt; deres
vej til herredømme.
1287. Ve ser jo hvordan der ligger et tragisk ideal i den
lige linje, en fantasi om det rene, det rette, det
retfærdige. Ve anser det for muligt, at selve ideens
ophav er at finde i den lige linje.
1288. Ve ser en ligeså tragisk higen i den lige linje: en søgen
efter tryghed, et værn, en tilstand af enkelhed og simple
svar.
1289. Ve ser jo at der ikke findes lige linjer i den naturlige
verden, ikke en eneste. Intet her er helt lige, intet er
nøjagtigt geometrisk formet, intet er inddelt, opdelt
gennemskåret eller skabt i lige linjer. Ve taler om det
fuldstændige fravær af lige linjer.
1290. Ve ser hvordan det dybeste, stærkeste princip om demokratisk
sameksistens mellem arterne netop er fraværet af
den lige linje.
1291. Ve ser hvordan idealet om ligestiling, om ligeværd, overalt
tilintetgøres af den lige linje.
1292. Hvordan den lige linje er et indgreb i og begrænsning af
arternes ret til fri udfoldelse.
1293. Ve ophæver derfor den lige linje som opdelings- og
inddelingsprincip for landet og landskabet.
Nyt i Index Titusind:
Tvang ◦ 1281, Skære over ◦ 1282, Klov ◦ 1283, Omhugst ◦ 1284, Ideal ◦ 1287, Tryghed ◦ 1288, Geometrisk form ◦ 1289, Sameksistens ◦ 1290, Ligeværd ◦ 1291, Ret til fri udfoldelse ◦ 1292, Lige linje ◦ 1293.