Sporet i nord – dag 4
1508. En kort opklatring
Over rundsleben klippe,
Glat, nøgen og furet,
Urgammel klodeskorpe,
Nordsøblæst i håret,
Den kolde aftensol,
Millioner bølgekamme.
1509. På vej ned igen,
En klynge vilde orkideer
I fuldt hvidpink flor,
Smalle sortplettede blade
Skærmet af blåbærkrat.
1510. Længere fremme en spinkel urt,
Kun to blomster, jeg tøver,
Plukker den ene, ubekvem,
Til artsbestemmelse i læ:
En mælkeurt, lys rosa
Trevinget blomst, åbnet
En centimeter spids til spids,
Vokser ud på stænglen,
Indtil den svækkes, luder,
Mens nye skud stikker op
Fra plantens top.
1511. Jeg elsker mine stier,
Følger mine fødder,
I dag har jeg mødt
To nye duelige planter
Og mærket planeten
Med mine tæer.
Nyt i Index Titusind:
Klodeskorpe • 1508; Orkidé • 1509; Mælkeurt • 1510; Planet • 1511.