Tag: Hvisle ◦ 1666

Billen og umbellen

1658.	Hvem bliver ikke grebet
        Ved synet af en blomsterbuk?

1659.	Hvem bliver ikke betaget
        Af en duftende umbel?

1660.	Former, farver føjer sig
        Synæstesi med alle sanser.

1661.	Følehorn som teleskoper
        Sort og leddelt symmetri.

1662.	Bukkens elegante vinger
        To dækblade af tobak;

1663.	Set tæt på i makroskopi
        Udsøgt mønster i punktur.

1664.	Umbel af overflødighed
        Et haveslør i hvidt.

1665.	En vrimmel af insekter
        I åbne miniatureblomster;

1666.	Snabler sig frem i honning
        Slikker, lytter og hvisler.

1667.	Og jeg det glade skrummel
        På kryb i sol og summen;

1668.	Til audiens hos mesterbukken
        På en skærm af skvalderkål.


Nyt i Index Titusind:
Blomsterbuk ◦ 1658; Umbel ◦ 1659; Synæstesi ◦ 1660; Leddelt ◦ 1661; Tobak ◦ 1662; Punktur ◦ 1663; Slør ◦ 1664; Vrimmel ◦ 1665; Hvisle ◦ 1666; Kryben ◦ 1667; Skvalderkål ◦ 1668.

Bukken kaldes på dansk tobaksfarvet blomsterbuk, hentet fra latinsk Alosterna tabacicolor. Bukken er beskrevet og navngivet for første gang af Charles de Geer (1720-1778), fremragende svensk-hollandsk entomolog og bibliofil. De Geers' hovedværk har den beundringsværdige titel Memoires pour servir a l'histoire des insectes, (kan oversættes som: Erindringer i insekthistoriens tjeneste), der udkom i otte bind i årene 1752-78. De Geer er bl.a. kendt for sine banebrydende udredninger om insekters betydning for blomsterbestøvning. 

Det er i digtets sammenhæng en videnskabshistorisk ironi, at de Geer døde (tragisk tidligt) af podagra, altså den lidelse, som i middelalderen blev behandlet med skvalderkål og årsagen til at munke indførte urten i nordeuropa. Dette afspejles i plantens engelske navn goutweed og i det danske navn biskopsurt. (Se herom digtet OBPS - om Skvalderkål (1)).