Tag: Hakke • 1010

Spættetakter

997.	Spætten banker på
        Bøgetræets rådne gren;
        Dæmpet prøveslag.

998.	Jeg sidder stille
        Under løvtag og filer
        På et lille digt.

999.	Her er lyd og klang;
        Han banker varieret,
        Hurtigt, blødt og svagt.

1000.	Han mejsler, tester,
        Udhuler, drejer, dunker;
        Lidt hér, så lidt dér.

1001.	Bløde introslag,
        Forsigtige, prøvende;
        Spættens slagsekvens.

1002.	Så hårdt til ophug,
        Brækker ved og splinter ud,
        Langsom takt til slut. 

1003.	Flytter til nyt træ
        Med et redekassehul;
        Hule træ'r er bedst.

1004.	Han slår trælyd an,
        Men dette er et snydetræ;
        Alt for magert her.

1005.	Han flytter igen,
        Prøver sig med kasse to;
        Samme resultat.

1006.	Han har forstået
        Ved kasse tre og fire:
        Vender næbbet væk.

II

1007.	Som dreng på landet,
        Telefonpæle af træ,
        Grå hætter af zink.

1008.	Her var spættelyd!
        Med drøn og hvirvelrytmer
        Trommesats på blik.

1009.	Jeg husker hans fryd:
        Slagtøj og opvisningslyd;
        Kalder de damer.

1010.	Minder, nu, hvidt ark,
        En time går, hver med sit,
        Vi klikker, hakker.