Tag: Fred • 77

Havørn

73.	Den unge havørn fra i fjor, overvintret
        og overlevet i skovens sumpe, sidder i 
        en nøgen ær, da jeg nærmer mig ad stien. 

74.	Ørnen åbner vingerne og glider ud på 
        luften. Det hvisler fra vingekanten, 
        ørnen trækker vægt, det synger i dens 
        vingefjer og fuglen stiger op.

75.	Næbbet, den gule stevedorekrog, det bøse
        bryn og det barske øje holder mig i 
        sigtet, mens den slår en bue og ser 
        mig an.

76.	Tilfreds krænger ørnen rundt og op på en 
        udkigsgren. Et sidste skud med blikket 
        ned på mig, før den vender hovedet bort,
        ryster nogle fjer på plads og synker hen,
        sat i sten som dens øgleaner.

77.	Jeg forlader min audiens, vejet og fundet 
        alt for let, bukker let på retræten og 
        vandrer videre med fred i kroppen.