Tag: Form og tid ◦ 1674

Om mønster – ikke-mønster i et topskud af normannsgran

eller

Åh, hvor jeg dog elsker nåletræers skud
Hvert år, når nordmannsgranen springer ud.

1669.	Nye nålekvaster, fine og babybløde,
        Intense nuancer af spædgrønt lys;
        I midten den skællede drudefod,
        Ru, klistret bark og duften, duften:
        Terpener, ah, terpenerne, mit ken.

1670.	De fire skud forskudt på skuddet
        I forhold til sidste og forrige år;
        En vindel drejer og og op og
        Giver træet form og ligevægt;
        Den femte knop et skud i højden.

1671.	På hver skudspids endnu en hinde,
        Et skud i fosterstand, tregrenet;
        To til vækst i bredden og det tredje
        Til vækst i længden, sytten knopper
        Gentaget hvert år i træets levetid. 

1672.	Alt jeg ser er mønster – ikke-mønster:
        Et mønster, men ikke to er ens;
        Fuldkommen, men aldrig færdig,
        Symmetrisk, men aldrig hel;
        Skøn, altid denne forundring.	

1673.	Det skønnes medium er form og tid:
        Form som mønster – ikke-mønster;
        Tid som gentagelse – ikke-gentagelse;
        Lidt anderledes, hver gang vi ser,
        Heraf opstår fornemmelsen for liv.

1674.	Skuddet er sin egen historie
        Om form og tid i forandring,
        Genskabt år for år for år;
        Ikke fuldendt, stræber ikke,
        Kun næsten og det er skønhed nok.

        Åh, hvor jeg dog elsker nåletræers skud
        Hvert år, når nordmanns granenspringer ud.


Nyt i Index titusind:
Nålekvast ◦ 1669; Drudefod ◦ 1669; Ligevægt ◦ 1670; Fosterstand ◦ 1671; Mønster – ikke-mønster ◦ 1672; Det skønne ◦ 1673; Form og tid ◦ 1674; Nåletræers skud ◦ 1674.