Sæl
I
1106. Stevns kyst
Har åbne stræk,
Uden mennesker,
Stort set,
Hvor døde dyr
Forgår uforstyrret.
II
1107. En sæl længe død,
Hud i spættet farvespil,
Sort, orange, brun,
Pelsløs, soltørret,
Spændt ud over skelettet.
Tandsæt tilbagetrukket
I hundegrin,
Snuden strakt.
Lapperne i læder,
Stive, sorte, sprukne.
Alle indvolde
Forlængst fortærrede.
En sprække i skindet,
Et kig ind
Mellem grå ribben
I sælens organik;
Et fartøj lavet til havet,
En fuldendt form
På sin sidste færd …
Hvis jeg var shaman.
II
1108. En inuit kajak,
Teknisk perfektion,
En ombygget sæl,
Udtænkt, tilvirket
Af en mesterbygger
I samme materialer,
Med samme formål,
Efter samme idé;
Overlevelse,
Kærlighed,
I skind og ben;
Kajak og sæl;
Samme stemmer …
Hvis jeg var shaman.