Sporet i nord – dag 3
Hvalen fra Tanum
1503. I skoven oven Tanum sletten
Over hvide, nøgne klippeflader
Skåret og skuret af bræ og is
Vandrer vi i oldgammelt land;
Her er Sveriges helleristninger
Spredt ud over fjeldets sten
Vendt ud mod urtidens hav
Og fjorden, der lå her dengang,
1504. Figurer der granskes og tolkes
I hver tidsalders selvforståelse,
Også min, også jeg, og dog,
For her er er er urtidskunst
Fra en ristende visionær poet,
Hvor ingen formidling behøves:
1505. Et sted på klippefladen
Finder jeg en lille hvalfigur,
Set, følt, genfortalt til mig:
Natur og kultur tilsammen
Fra en tid, hvor man næppe
Har haft behov for at skelne.
1506. En mesterlig oldtidskunstner
Med sofistikeret sans for form
Med følelse for levende figurer og,
Er jeg sikker på, med ægte fryd,
Har gengivet hvalen dens væsen.
1507. Nu, tretusind år senere
Viser han mig hvalen igen
Ude i fjorden, hvor han kom,
Hvor vi sammen så ham blæse,
Hvor vi tog hans sjæl til os,
Og forbinder mig, uden filter,
Til sit indre blik for poesi
For ærefrygt og harmoni.
Nyt i Index Titusind:
Bræ ◦ 1503; Urtidskunst ◦ 1504; Poet ◦ 1504; Hvalfigur ◦ 1505; Hval ◦ 1506; Harmoni ◦ 1507.